torsdag, april 27, 2017

Torsdagstom

Jeg er træt, min hjerne prøver at komme sig efter endnu en travl dag på jobbet. Sygdom og ferieafvikling gør os sårbare, så vi knokler det bedste vi har lært. Masser af mennesker bliver desværre ramt af en blodprop eller blødning i hjernen i denne tid, og de bliver hårdt ramt. Det sætter sit præg på et akut afsnit. Vi er første skridt i vejen tilbage til det liv, der var eller i hvert fald til et liv med livskvalitet. Næste skridt er enten at blive udskrevet med en genoptræningsplan eller at blive overflyttet til et rehabiliteringsafsnit. Problemet er, at når man er så hårdt ramt, så er man jo ikke bare lige klar  i løbet af få uger til tredje skridt, som er hjem med yderlig genoptræning. Det betyder så, at vores patienter venter hos os på at komme videre, og da mennesker stadig bliver ramt, så vokser antallet af patienter hos os. I sidste weekend sendte jeg patienter på patienthotel og på orlov, så jeg havde fysiske pladser på afsnittet. De kom så alle tilbage mandag for at blive færdigudredt og udskrevet.

DSC_3865

Jeg er spændt på den kommende weekend, hvor jeg skal være ansvarshavende i dagvagt (har selv byttet mig til to weekender i træk og syv arbejdsdage i rap fra på lørdag). I dag havde vi sygdom, så jeg måtte erkende, at det jeg skulle have nået i dag, måtte vente. I stedet for tog jeg koordinatorkasketten på og halvdelen af dagafsnitskasketten på. Nu sidder jeg her og ved godt, at jeg er nødt til at arbejde i aften, for vi har et implementeringsprojekt, der går i gang på mandag, og det kan og skal vi ikke afblæse. Men jeg mangler at planlægge alt det praktiske med hvornår hvem skal have undervisning og hvilken information kollegerne skal have. Det skal være tilpas og ikke for meget. Jeg har fri i morgen, der skal jeg have bil på værksted og håret skal klippes, så jeg vil helst have det færdig i dag, så min leder kan godkende det i morgen. Hun får nu også travlt, for hun overtager den tjans, jeg havde i dag og har aflyst alle møder. Det vigtigste er patienterne, så må vi tage hjemmearbejde, for de andre ting skal også fungere.

DSC_3867

Nok om det, om lidt kommer landmanden og medarbejderen ind til aftensmad. Jeg har valgt den nemme løsning, Føtex havde broccolissalat, flødekartofler og kyllinge cordon bleu, det er klar og holder sig varm i ovnen. Imens ovnen har gjort sit arbejde, har jeg drukket te, set serier og nydt at rengøringsselskabet har været her. Nu er hjernen vist klar til et par timers indsats.God aften til dig.

DSC_3853

PS dagens forslag: hvad med at forvandle en time til 80 minutter og så stadig have otte timers arbejdsdag?

tirsdag, april 25, 2017

Ord der udtrykker det jeg tænker

Ind imellem bliver jeg ramt af ord, som præcist beskriver mig. Jeg kom til at tænke på det, da dette indlæg gav anledning til at konstatere, at jeg vist er den eneste, der har nydt fem dage på barselsgangen i tidernes morgen (for 30 og 31 år siden)

Pollyanna havde lavet en lille nytårsblogserie med spørgsmål og svar. Et af spørgsmålene lød; nævn fem ting, du vil rose dig selv for. Et af svarene var dette:

Jeg er pligtopfyldende men samtidig doven (det har nok dybest set reddet mig fra adskillige stresssygemeldinger, at jeg sagtens kan smide mig på sofaen selvom huset roder – så længe leve dovenskaben)

Jeg siger selv, at jeg er doven, men ingen vil høre på mig, og det skyldes, at jeg også er pligtopfyldende. Derfor tager jeg ansvar, derfor rykker jeg igennem, når der er travlt, derfor har jeg fuld fokus på de ting, der skal laves. Men det er også derfor, at jeg sagtens kan slappe af, selv om huset roder, selv om opvasken truer med at gå ud over køkkenbordets bredder, selv om der er nullermænd overalt, for jeg elsker at lave ingenting (læs drikke te, se serier, læse bøger og være noget så uproduktiv) og jeg elsker også at snakke med andre mennesker. Og jeg tror, det hjælper mig til at håndtere en travl hverdag. Derfor måtte jeg også skrive til de fleste af kommentarerne i indlægget:

Jeg kan hermed konkludere, at jeg nok bare er doven og meget socialt anlagt. Jeg elskede, at jeg bare kunne hente mad og at jeg ikke skulle bekymre mig om andet end mig og mit barn og så snakke med personalet og alle de andre mødre. Jeg burde nok have været smidt ud anden gang ;-)

Min historie lød sådan her: på den måde fik jeg tid til kun at koncentrere mig om min søn de første fem dage. Andre vil fortælle historien sådan her: tænk at hun kunne lade sin lille datter på 16 måneder være alene uden sin mor i fem dage. Tja, jeg har set video fra de dage, og det ser ud, som om datteren og hendes far hyggede sig vældigt.

I dag huskede jeg, at jeg havde ovenstående kladde liggende på Open Live Writer. Min fridag har været en blanding af at være effektiv og afslappet, så der er luget ukrudt, der er handlet ind, der er smurt madpakker og lavet mad til landmanden og medarbejderen, og der er været kontortid. Indimellem er der set serier, læst blade og slappet af. Mens aftensolen skinnede det bedste, den havde lært, gik Ayla og jeg en god tur i håb om at gøre os begge trætte.

DSC_3814DSC_3840

Billederne er også fra gemmerne, fra en gåtur ved sommerhuset og en gåtur ned til vores sø, som har fået en makeover, så jordbunker omkring søen er forsvundet.

Så må man godt, ik?


Når nu man allerede klokken seks ses luge gårdsplads sammen med en vældig frisk hundehvalp
Når nu man efter en time er gennemkold trods hue og handsker
Når nu hundehvalpen falder i søvn, mens jeg spiser morgenmad
Så må man gerne slå et lunt tæppe om kroppen,  skænke en kop te og se en serie, må man ik?



mandag, april 24, 2017

Mandagsmørhed

Nogle gange kunne det være dejligt med lidt forårsvarme, så man kunne tage sig en lur eller en kop trappete udenfor

DSC_3832

En pind at gnave i er ikke lige min favorit, men jeg kunne vel strikke en pind eller to på sådan en varm forårsdag i T-shirt, hvis den ellers ville dukke op.

DSC_3836

At have en ven at gå tur med ville helt klart hjælpe på sådan en skøn forårsdag. Og heldigvis kan man også godt det på en kold og blæsende forårsdag.

DSC_3844DSC_3841

Og at tænke tanker eller lade være dagen lang uden at slå sig selv i hovedet med alt det, man kunne have nået, må være det skønneste, man kan gøre på en mørbanket mandag.

DSC_3849

Mandagen er gået lige så stærkt som weekendens vagter. Søn og svigerdatter er hjemme i hovedstaden, landmanden spreder gylle, aftensmaden er i ovnen, Ayla slapper af i bryggerset, og jeg smiler overbærende over mine mange drømme for denne mandag. De kan måske blive til virkelighed en anden fridag. God aften til dig.

DSC_3839

PS ja ja, jeg ved det godt. Jeg kan virkelig ikke have, at dyr er i møblerne, men de er nu søde at se på, de to venner, når de slapper af efter en hård arbejdsdag.

lørdag, april 22, 2017

En stille morgen

  • Solen skinner ind af vinduerne, jeg nyder hver en solstråle. Der er helt stille, når jeg ser bort fra opvaskemaskinens snurren, de unge mennesker sover stadig og landmanden sidder på/i sin traktor og pløjer. Vi har lige drukket te sammen i hans formiddagspause, han og Ayla har været i gang længe. Nu må Ayla blive herinde,og selv om hun peb lidt, så er hun allerede faldet i søvn på bryggersgulvet.

DSC_3828

  • Jeg faldt i søvn på sofaen i nat, jeg var så træt, at jeg ikke orkede at slæbe mig ned i sengen. Arbejdsdagen blev utroligt travl, og jeg har ondt i benene, som om jeg har løbet ti kilometer. De høje herrer/damer længere oppe i ledelseslaget (ikke dem der er tæt på os på gulvet) vil højst sandsynlig løfte øjenbrynene over overarbejdstimerne, der røg på i går aftes. Vi måtte kalde en nattevagt ind tre timer før hendes vagt, derudover havde dagvagterne allerede vurderet, at vi havde brug for en ekstra mand på gulvet, og vi havde ovenikøbet også en fast vagt hos en patient.
  • Og alligevel knoklede vi løs, konstant med følelsen af at vi var bagud, bagud med medicin, bagud med at give mad, bagud med alle kontroller af blodtryk, bagud med vurderinger af bevidsthedsniveau og funktionsevne. Men vi var der, vi så vores patienter og pårørende i øjenene, jeg er helt sikker på, at de følte sig godt behandlet og plejet. Jeg er så stolt af mine kolleger, man kan meget nemt ændre sig, når travlheden konstant er en faktor, som presser en.  Beretninger om sygeplejersker, som ikke lytter, ikke ser patienten og pårørende, eller som er arrogante og opleves som kolde og ligeglade, hører man jo om. Man hører også om, at sygeplejen har trange kår, at den gode basale sygepleje smutter, når travlheden og gøremålene øges. Det oplever jeg ikke hos mine kolleger.
  • Jeg udskrev en patient, tog tiden til at gå i dybden med informationen, så de kunne få en god weekend hjemme. Jeg snakkede med pårørende, som var i krise, og som følte sig mødt og hørt. Jeg talte med utallige pårørende i telefonen. Jeg modtog en patient. Jeg talte med patienter om planen for de næste dage. Jeg gik stuegang (som hos os varer fra klokken ni om morgenen til ni om aftenen, og nogle gange længere). Jeg følte konstant, at jeg burde kunne gøre mere for at hjælpe mine kolleger, som knoklede. Så jeg valgte at sidde hos en dement kvinde med en bærbar computer, så jeg kunne dokumentere, mens jeg samtidig kunne snakke med hende i håb om, at hun kunne falde i søvn/til ro. Og så kunne jeg også holde øje med sondemadsindgift hos medpatienten.
  • Vores to trombolysesygeplejersker var konstant ude af afdelingen, fra vi mødte til vi gik. Den ene blev endda på overtid, da der blev kaldt til trombolyse i vagtskiftet, det gav luft for til nattevagterne, så de kunne komme godt i gang med vagten. Jeg blev der en time ekstra for at få dokumenteret alt det, jeg havde gjort og det, der var besluttet på stuegang. Og så fik den ansvarshavende nattevagt og jeg som ansvarshavende aftenvagt også mulighed for at sparre om nogle af de patienter, som havde det dårligt.

DSC_3827

  • Nu vil jeg nyde, at jeg har byttet min vagt i dag, så jeg kan være sammen med sønnen og kæresten. Lige nu er jeg glad for, at de sover længe, for jeg har brug for denne morgentid alene. Lidt lige som den gang jeg havde små børn, og nydelsen af den første gang de sov på samme tid om dagen (der er 16 måneders forskel på dem). Til forskel fra den gang har jeg valgt ikke at være praktisk i den stille time, men at skrive mig ud af trætheden. Må du få en god lørdag.

torsdag, april 20, 2017

Hvad gør man så?

  • når det ser ud som om at jeg har dræbt den dejlige gave, jeg fik af min svoger sidste år – en lille magnoliabusk. Jeg satte den i en krukke et beskyttet sted op langs huset. Landmanden siger, den ikke er død, men der sker intet med de små knopper. Hvad gør man så? Hvordan giver man livgivende hjælp til en? Planter den om?

DSC_3819DSC_3821

  • når det ser ud, som om jeg ikke kan kende forskel på blomstrende mirabelletræer og hvidttjørnetræer. Jeg har googlet og det gav mig ingen svar. Der var bare tjørne på den træ, jeg tog billeder af (eller var der nu det?), og jeg har aldrig observeret mirabeller på det. Det er så ikke det samme som, at der ikke har været det. Træet står trods alt ikke i min have. Det er nok et mirabelletræ alligevel, jeg må tage på ekskursion til træet.

DSC_3816

  • når man er træt og egentlig trænger til gode hverdagsvaner, men samtidig synes, at hverdagen skal gøres til en fest (=kage, chokolade og slik) når søn og svigerdatter er her. Tjah, påskechokolade og chokoladelam var på tilbud, jeg kunne ikke modstå det. Og så har vi fået en gave medbragt fra Norge, det er et helt stort hit i Norge, kunne min svigerdatter fortælle mig. Bugles overtukket med chokolade, sødt, salt og sprødt på en gang. Jeg glæder mig til at bedømme det i aften.
DSC_3818

God aften til dig

tirsdag, april 18, 2017

En påskeblanding

  • At have en hundehvalp ER som at have et lille barn. Så jeg er træt nu, for jeg har taget nattetjansen med luftning i påsken, da jeg havde fridage og landmanden har arbejdet. Og da vi valgte at bruge sommerhuset som base i påskedagene, har Ayla også skullet sove i vores værelse om natten. Det har betydet, at jeg har haft svært ved at falde i søvn mellem luftninger, fordi en lille hundehvalp ofte forsøgte at komme op i sengen.  Det skal blive godt med normale forhold med en hvalp i bryggerset og mig langt derfra, så jeg kan sove og luftetjansen varetages af landmanden.

DSC_3807

  • Mens jeg holdt påskefri, har bloggen passeret 1 million hits. Hvor er jeg taknemlig for, at nogen gider læse med her og indimellem også kommentere. Kommentarsporet er det, der gør bloggen levende og gør mig klogere. Tak for det.
  • Datteren fik sig en overraskelse, for lørdag dukkede hendes forlovede op og har holdt påskeweekend sammen med os. Det vidste jeg godt, for jeg havde inviteret ham, så vi sammen kunne gennemgå nogle regnskabsemner (mange år som den ansvarlige bogholder i vores virksomhed har gjort mig klogere på emnet). Og vi havde besluttet, at det skulle være en hemmelighed for datteren, så der var en forelsket kvinde, der blev rigtig glad.

DSC_3813

  • Midt i min søvnløse nat kom jeg pludselig til at tænke, om jeg nu gjorde det samme som i sensommeren sidste år. Der havde jeg skrevet min vagtplan forkert ind i kalenderen, så jeg troede, jeg havde fri en weekend, hvor jeg ikke havde fri. Hvorefter jeg fluks var nødt til at logge mig på medarbejdernet på min mobil midt om natten, kun for at konstatere, at jeg har fri påskemandag.
  • Godt det samme, for svigersønnen og jeg havde udskudt regnskabsdelen til i går, fordi vi hyggede os påskesøndag med film (Into the wild) og spil (Partners). Filmen havde de unge set før, men de syntes, vi skulle se den. En rigtig god film og på samme tid en rigtig sørgelig film. Og i går nat huskede jeg én linje: happiness only real, when shared.  Er lykke kun virkelig sammen med andre? Er det det samme som en filosofisk retning, som jeg ikke kan huske navnet på, som siger, at ting kun sker, hvis det er set? Jeg kan godt føle mig lykkelig alene, men der kommer en ekstra dimension til, hvis jeg deler situationen/øjeblikket med andre eller faktisk også her på bloggen.
  • Nu er vi hjemme igen efter datteren blev sat på toget og svigersønnen på flyet i går eftermiddags. Jeg har pakket alle kurve og tasker med madvarer ud. Vasketøj og tøj må blive i taskerne, jeg er for træt. De næste to arbejdsdage bliver lange. I dag skal vi fejre kollegas 40 års jubilæum i regionen efter arbejde, og onsdag har jeg undervisning af patienter sidst på eftermiddagen efter arbejde.
  • Og lige efter det henter jeg søn og svigerdatter i lufthavnen, så er de her tre dage. Heldigvis kunne jeg få byttet den ene af mine weekendaftenvagter, så jeg har fri torsdag og lørdag.
  • Hverdagen er i gang, og jeg starter i fin stil med for lidt søvn. En hundehvalp syntes, at den skulle gøre højlydt opmærksom på, at det altså var sjovere i sommerhuset, hvor vi alle tre sov i samme rum. Ja ja Ayla, det er jo kun en fase, jeg ved det.
  • God tirsdag til dig.

DSC_3816

søndag, april 16, 2017

Sansebombardement

Datteren og jeg endte med at vælge Kunsten i Aalborg, og det var vi glade for. Fire timer senere var vi mætte på indtryk og mad. Hjernen krævede ro og hvile, så det tog vi alvorligt og slappede af hjemme i sofaerne.

Vi har oplevet det før, på et tidspunkt kan hjernen ganske enkelt ikke rumme mere, man slår automatisk over i en overfladisk scanning af de udstillede værker, det er umuligt at fastholde opmærksomheden og koncentrationen.


Find Lene :-)


Andre gange er vi stoppet og sagt, det var så det. Nogen gange har vi besøgt det pågældende museums cafe og fået en pause for øjnene og lade maven opleve. Det gjorde vi denne gang, og på den måde nåede vi alle fire udstillinger og en tur i museets have.

Museet havde valgt at lade de faste værker udstille på en ny måde eller rettere to måder, Let's match og Let's get lost. Den første udstilling havde sammensat værkerne ud fra temaer eller stil eller farver og på den måde kunne der nemt hænge billeder fra flere årtier i samme rum. Det var virkelig spændende, og for mig, som ikke er kunstvant, føltes det ikke tungt, som jeg nogen gange kan føle, når man går gennem den ene tidsstue efter den anden. Vi fik gode snakke om hvad vi kunne lide, hvilke farver, der tiltalte os, hvad der frastødte og hvorfor det frastødte en.

Kunstnerens mors dansesko var blevet til blomster, som hang på skeer

Den anden udstilling var opbygget som en labyrint, så man kunne gå mange forskellige veje, og nye oplevelser dukkede op omkring et hjørne. Her var værkerne mere udstillet efter kunstretning, men det føltes anderledes end normalt, fordi de gled over i hinanden. Der var også små kort med spørgsmål som udfordrede ens holdninger til blandt andet abstrakt/realisme og grimt/smukt.




Efter en god madpause med lækker brunch lod vi os drage ind i Alvar Aaltos verden, den mand har da godt nok haft et multitalent. Vi gik rundt i hans bygning (museet er det eneste museum udenfor Finland, som AA har tegnet), vi så også andre flotte bygninger på udstillingen. Men jeg var mest vild med hans brugskunst, vaser, lamper, bakker, stole og borde.
Alvar Aaltos bygning i marmor sammen med Aalborgtårnet


Til slut så vi udstillingen af Roman Ondak, men her var min hjerne stået af, så jeg kan ganske enkelt ikke beskrive den, du kan læse om den her.



Hov, da jeg tjekker museets hjemmeside går det op for mig, at jeg helt har glemt den femte udstilling, den vi startede med og som vi havde meget sjov med.

Store spejle i en sal, hvor kunstneren slog spejlene i stykker ved åbningen af udstillingen, og der åbenbarede sig forskellige farver bag spejlene og som havde forskellige former. Det gav så mange forskellige virkninger, når man spejlede sig. Og hele tiden kunne man se nye former, når man stillede sig et nyt sted.

Det hyggede vi os med i lang tid.

Som du måske nok fornemmer, havde vi en skøn eftermiddag, og vi fik talt sammen på en anden måde med udgangspunkt i de mange værker og hvad vi oplevede.

Jeg elsker at gå på kunstudstilling med datteren, fordi hun med sin viden fra tekstildesigneruddannelsen og nu grafisk designerudannelse ser tingene på en anden måde end mig og lægger mærke til andre detaljer.

God påskesøndag til dig.