torsdag, juli 20, 2017

Så stille kan man gå - miniferie del 3

Der var næsten stille, snakken og grinene var forstummet kort forinden. Mens jeg gik op, forsøgte jeg at gå stille, og bag mig kunne jeg næsten ikke høre skridtene. Jeg bankede på, der var stille, jeg bankede på igen, intet skete. Nu bankede jeg hårdt og kontant på døren og så åbnede døren sig. Jeg sagde: er du ikke klar? Hvortil hovedpersonen svarede helt forvirret, jamen var det ikke først klokken ni, du ville komme?

Og så kunne man høre skridtene, de kom oppe fra reposen oven for lejligheden, og de næste minutter susede 14 skønjomfruer forbi mig og knuste og krammede hovedpersonen.

Datteren fik sig en overraskelse, hun troede, hun skal have brunch sammen med os, og at hun skulle i Parken til fodbold sammen med sin forlovede, men det skulle hun ikke. Hun skulle holde polterabend sammen med 17 veninder, kusiner, svigerinde og altså også hendes mor. Jeg havde dog sagt nej til veninderne til at deltage hele dagen, for jeg synes, den dag skulle hun have uden at have sin mor på slæb.


et stillads kan ligefrem blive dekorativ og spændende med den rette indstilling

Men brunch hjemme hos en veninde ville jeg gerne være med til. Datteren fik besked på at gøre sig klar, hun havde en halv time, hun skal have noget tøj, der var behageligt at have på til aktiviteter og pænt tøj til om aftenen. Mens hun gjorde sig klar, gik snakken livligt i den lille lejlighed. I sluttet trop gik vi hen til veninden, hvor alle havde bidraget med noget til et lækkert brunchbord. Jeg havde champagne og hjemmelavet syltetøj med. Det var skønt at være sammen med de unge kvinder, to af mine niecer og min svigerdatter var med, resten af kusinerne var på ferie. Det samme gjaldt for flere af veninderne. Jeg syntes, det var flot, at så mange kom, en hel del fra Jylland.

Og mens jeg nød selskabet, nød jeg også historien om datterens liv indtil nu, her var veninder fra efterskolen, gymnasiet, Parisopholdet, højskoleopholdet, tegneskolen og livet i København. Datteren var så glad, da hun først var kommet sig over overraskelsen. Klokken elleve listede jeg af sted og tog bussen hjem til sønnen, hvor de to mænd var færdige med maling af dør. Turen hjem til Nordjylland blev en frygtelig lang tur. Der var sket større biluheld på på Sjælland og på Fyn, og i kølvandet på det skete og de lange køer, der opstod, ja så kørte flere sammen med mindre skader. Så hvor vi plejer at bruge 4 1/2 time, var vi først hjemme efter seks timer.

I går nød jeg eftermiddagssolen efter arbejde, det skulle så være den eneste sommerdag i den her omgang. Der var nu også meget varmt og solskin, da jeg fik fri i dag. Men jeg holdt fast i min plan om LOOP, det gjorde godt og nu styrtregner det. God aften til dig.



tirsdag, juli 18, 2017

Det kan øse, det kan pøse, det kan regne - miniferie del 2

Fredag rummede mange gøre mål, der blev både aftalt bryllupsdetaljer og malet. Og da dagen gik på hæld, drog vi alle af sted for at nyde en af mine fødselsdagsgaver, en tur i en båd midt i København. Jeg havde fået gavekort på tre timers sejlads i en båd med plads til os alle seks og med bord i midten, så man kunne nyde aftensolen, drikke god vin og spise lækker mad. HA!

Da landmanden og jeg trådte ud af hoteldøren klokken 18, regnede det, vi satsede på at det var byger. Yr.no meldte ikke om regn, DMI meldte om byger over København i tidsrummet 18 - 20, hvad bildte de sig ind. DMI fik mere end ret!


Vi var dog vedholdende, båden var bestilt, jeg kunne ikke få pengene refunderet, så mon ikke de byger forsvandt? Goboat.dk holder til ved Islands brygge, og da vi kom der, tog regnen til. Vi ventede indendørs, søn og svigerdatter dukkede op, de var fornuftigt klædt på i regntøj. Sådan noget havde vi ikke med, så vi købte engangsregnslag. Svigersønnen havde haft overarbejde, og vi var i tæt mobilkontakt med datteren, om vi skulle sejle ud, inden de dukkede op og så komme ind igen, når de kunne være der. Regnen stoppede, solen kom frem og vi blev enige om, at det her nok snart var over. Båden blev gjort rimeligt tørt, og sønnen fik instruks i at manøvrere båden. Vi valgte at sejle indenom Christiansborg, bygerne begyndte igen, så vi holdt pauser under de små broer imellem bygerne. Datteren ringede, at de ville komme hen til en bar i slutningen af kanalen rundt om Christiansborg og Thorvaldsens museum. Her skulle der være plads til at samle dem op. Det blev i øssjaskende regnvejr. Sluserne åbnede sig, som de kom ombord.





Vi holdt dog ved planen om at sejle over til Papirøen for at hente noget mad, for alle var efterhånden meget sultne. Vi var drivende våde, da vi lagde til ved Copenhagen Street Food. Med lyden af diverse jazzarrangementer gik de to unge kvinder og landmandsparret ind for at købe mad, mens de to unge mænd passede på båden. Havde jeg ikke været så våd, og havde alle gæsterne på CSF ikke været indendørs pga regnvejret, havde jeg nok nydt at gå rundt og se den mangfoldighed af madsteder. Nu lod jeg de to unge kvinder bestemme, hvor vi skulle købe. Der blev købt veganske burgere til den skotsk/danske del af forsamlingen, turkisk/fatburger til den norsk/danske del og to lækre fatburgere til landmandsparret.

Hvilken fisk landmanden fik fanget med min mobil :-)
 Regnen ville ikke holde op, vi kunne ikke spise på øen, så vi søgte ud på åben vand, holdt ind under den uheldsramte bro og begyndte at spise. Og så holdt regnen endelig op, vi sejlede lidt ud og lagde os i læ af kutteren fra Thorupstrand og nød den gode mad. Vi prøvesmagte vine til brylluppet, og som dessert havde jeg to varianter af en bryllupskagetest med. Vi var dog lidt forkomne og så sultne, at jeg lige nu ikke kan huske forskelle på de to kager/mousse. Heldigvis var der noget tilbage som det kommende brudepar fik med hjem og kan prøvesmage i ro og mag.



Vi havde stadig en time tilbage og sejlede derfor ind gennem kanalerne i Christianshavn og tog endnu en tur omkring Christiansborg, inden vi præcist klokken 22 lagde til kaj ved Islands Brygge. Sjaskhamrende våde gik vi op til metroen, alle skulle bare hjem og få varmen. Landmanden og jeg nød en kop te, inden jeg faldt i søvn. Trods det dårlige vejr havde jeg nydt aftenen, vi fik grinet rigtig meget, det var bedre end at surmule og være kede af, at det ikke gik som planlagt.






Næste dag var aftalen at vi skulle spise brunch sammen, inden landmandsparret drog mod nord. Alle på nær en vidste, at den aftale slet ikke passede, men det hører et andet indlæg til.

søndag, juli 16, 2017

Radiotavshed - miniferie del 1

Det var ikke mening, at der skulle blive stille på bloggen i flere dage, jeg havde jo min computer med, så der kunne forfattes indlæg. Sådan blev det ikke. Landmanden og jeg hoppede i bilen torsdag ved middagstid, efter han var blevet færdig i marken. Ayla kom glad med, hun var dog knap så glad, da vi på en rasteplads satte hende ind i en anden mands bils hundebur. Hun har dog ikke lidt nød, det var ejeren af hendes mor, bedstemor og en søster til Ayla, så meldingen har lydt, at de har storhygget sig sammen.

Vi har også storhygget os - i København sammen med børn og svigerbørn. Der var flere praktiske ting, der skulle ordnes, og så havde jeg nogle oplevelsesgavekort, der skulle indløses. Landmanden og søn malede lysning og karme ved den nye altandør, det var et projekt, der strakte sig over de tre dage, vi var i hovedstaden. Som på mine miniferier havde jeg booket værelse på Cabinn på Frederiksberg, det ligger dejligt centralt i forhold til begge børns lejligheder, og det giver os fred og ro om aftenen og morgenen, hvilket vi begge værdsætter.

den smagte lige så god som jeg huskede det - minder fra dengang jeg var sygeplejeelev
 Torsdag aften var afsat til at spise sammen med vores børn (vores svigerbørn kunne ikke) og jeg ville gerne opleve en del af Jazzfestivalen. Jeg havde valgt en af de små haver på Frederiksberg, hvor vi mødtes til spisning, nærmere bestemt Krøgers Have. Desværre havde jeg ikke tænkt på at bede om et bord lidt væk fra spillescenen, så vi nåede lige at komme i gang med at spise, så blev vi blæst væk af blæsere med fuld gang i jazzmusikken. Det blev for meget for især de to herrer i selskabet, og vi kunne overhovedet ikke snakke sammen. Så da vi var færdige med maden, bad vi om et andet bord. Her var der godt nok mere koldt, men med tæpper og hyggeligt selskab og et bedre lydniveau hyggede vi os sammen, snuppede en dessert og en kop kaffe/te og fik aftenen vendt til lattermild og hyggelig.




Vi var fyldt med god mad og valgte derfor at gå hjem til hotellet i stedet for at tage bussen. Halvvejs sagde vi på gensyn til de unge mennesker, vi skulle jo være sammen med dem næste dag igen. Hjemme på hotellet lavede jeg en kop te, og så så landmanden Tour de France, mens jeg surfede rundt på nettet, inden søvnen overmandede mig.


For landmanden er København noget, han er nødt til at besøge, fordi det er der, hans to børn bor. For mig er København en god ven, jeg elsker at komme der, og jeg skal helt sikkert blive bedre til at tage af sted alene på små miniferier. Denne miniferie blev også igen fortællingen om, at tingene sjældent går, som jeg har planlagt det. Jeg havde drømt om, at vi kørte af sted tidligt om morgenen og dermed måske kunne nå omkring et dejligt sted ved Præstø, hvor vi har en stående invitation. Men belært af mange års erfaring med landmandslivet havde jeg ikke aftalt noget, og godt det samme, for vejret gør, at landmanden følger sine kartofler tæt og passer godt på dem, så der ikke kommer skimmel i dem. Og derfor kom vi først af sted til middag. Men håbet er lysegrønt, så jeg håber stadig.


Jeg forsøger at komme i arbejdsstemning, har tjekket mails, så jeg ved hvilke, der skal handles på i morgen.  Ferien blev ikke den, jeg havde drømt om. Men det blev en ferie, hvor jeg kom helt ned i tempo, og det har været godt for mig, og så har jeg nydt de små oaser af oplevelser, om det var i naturen, i musikken, eller i storbyen. Så alt i alt en ferie, som opfyldte formålet med at få slappet af og få hjernen til at slippe arbejdet totalt og fuldstændigt. Det er slet ikke så ringe endda. God søndag til dig.





tirsdag, juli 11, 2017

Vil du med?

Jammerbugt kommune har et veludviklet stisystem med udgangspunkt i sti 100, som går bag klitterne fra Blokhus til Løkken. Herfra går der stier til stranden, og mellem de officielle stier går der små stier, der forbinder veje, så man kan vandre på kryds og tværs.


I går gik jeg nye veje for at komme ned til stranden. På min mobil kunne jeg via google maps se, hvor der kunne være stier, der forbandt de blinde veje. Og fordelen i klitlandskabet er, at jeg får pulsen op, fordi det aldrig er ligeud ad landevejen som i mosen.


Til hverdag får jeg ikke taget mig sammen til at køre de 13 km til det skønne område, men det er der tid til i sommerferien.




Stierne er for det meste godt afmærket, i går kom jeg ikke på afveje, men fulgte stien lige ned til vandet. Og kommunen sørger for flis på stierne eller at græsset er klippet, så det er til at gå. Cykler anbefales ikke, men man vil helt sikkert godt kunne cykle nogle steder på en mountainbike.



Der kom godt med sand i skoene, men det kunne da heldigvis tømmes ud efter nedturen til stranden.


Og i går aftes havde jeg taget badetøjet på, så jeg fik min første dukkert i Vesterhavet i år. Det var dejligt og forfriskende. Og vandreturen blev på syv kilometer. Håber du får en forfriskende tirsdag.


mandag, juli 10, 2017

Det er jeg god til

Jeg tror, jeg ville være den perfekte operationssygeplejerske, fordi jeg er rigtig god til at være håndlanger (her er det ment positivt). Da jeg i tidernes morgen var sygeplejeelev, skulle vi nå rigtig meget på 3 1/2 år. Godt nok var der skolegang, men det var altid udenfor højsæsonerne for travlhed på sygehusafdelingerne, ferie ligeså. Først var man lille elev på medicinsk og kirurgisk sengeafdeling, hvert stede i tre måneder. Så var man 6 uger på 6 specialeafsnit, alle skulle på operationsafdelingen, fødeafdelingen og børneafdelingen. Og det er derfra jeg har min erfaring med operationssygepleje, så undskyld hvis verdenen nu ser anderledes ud for en sygeplejerske der. Dengang handlede det meget om at kunne kende operationens forløb og at kunne forudse, hvad kirurgen kunne have brug for. Det handlede også om kunne håndtere de sterile redskaber korrekt og have styr på, at alt var ude af operationssåret, når der skulle lukkes. Dengang sagde det mig ikke noget, jeg kom nemt til at kede mig og ville formentlig være kommet til at falde i staver, hvis jeg havde været den sygeplejerske, der var i steril og assisterede kirurgen.


I dag er jeg dog rigtig god som assistent, når landmanden skal lave noget, hvor han har brug for hjælp. Han skal nærmest ikke sige noget, hvis det er kendte procedurer, han udfører. I går havde jeg dog ikke helt styr på fremgangsmetoden, og nogle gange måtte jeg sige min undren højt, for tænk nu hvis han gjorde noget forkert. Det gjorde han nu ikke, og vi fik sammen lagt tag på det nye fasanhus. Det er en rigtig fin voliere, hvor der er plads til, at fasankyllingerne kan flyve, og hvor huset garanterer læ og varme. Ræven har ikke en chance, for den ene af landmandens jagtkammerater er gammel elektriker og har sat hegn med strøm omkring det hele.




Om aftenen tog vi til stranden og gik en lang tur langs havet og op i klitlandskabet, seks kilometer blev det til og en god isvaffel. Ayla fik så sandelig oplevet noget, havet skulle der snuses til, det var noget underligt noget, som ikke blev, hvor det var. Mærkelige skabninger på stranden, måger og vand/brandmænd blev nøje studeret. En hest mødte hun også på stranden og senere kom vi forbi flere i en indhegning.



I dag vasker jeg tøj, luger ukrudt og slapper af i dette praktiske arbejde. Landmanden og Ayla er i marken. Det er den sidste uges ferie, og den skal nydes i fulde drag. Rigtig god mandag til dig.



lørdag, juli 08, 2017

Stille, blæsende lørdag

Det blæser udenfor, men der er stille indenfor. Landmanden slapper af i dag, ellers har han haft masser af fritidsprojekter, så det er ikke meget, vi har været sammen i min ferie (det er så en af årsagerne til, at jeg elsker motorcykelferierne, der oplever vi noget sammen). I dag har vi været i byggemarked og købe tag til fasankyllingernes nye hus. Landmanden og hans to kammerater har bygget en fin flyvevoliere og i går kom der net over, så når taget er på plads, flytter fasankyllingerne fra hønsehuset og hønsene men de kan kigge over til hinanden.


Jeg fylder feriedagene ud med gåture og boglæsning.


At tage på restaurant eller cafe er ikke en valgmulighed med en livlig hundehvalp, så vi har nydt et lækkert fiskefad fra Blokhus fiskerestaurant, som landmanden var så sød at hente. Velsmagende, tilpasse mængder af lune fiskefrikadeller og fiskefileter, godt brød, laksemousse, tunmousse og rejesalat. Og så var der endda også lækkerier med til aftenteen, en æblekage, uhm den smagte godt.




Billederne er fra min ni km. lange gåtur i går, jeg er heldig, at havet og skoven ligger tæt på hjemmet. I dag tog jeg en tur på 5 km., det er vist meget godt, for ferien bruges også til at nyde vin og øl, kage og andre lækkerier i større mængder end til hverdag.



fredag, juli 07, 2017

At sætte spor

Overskriften har jeg brugt i flere sammenhænge på min blog. Hver eneste af os sætter spor i andres liv, og hvis vi tror, vi ikke gør det, så bilder vi os selv noget ind.

I går var det vores bryllupsdag, 32 år er gået siden den varme sommerdag. Vi fejrede dagen med en cykeltur, så min fødselsdagsgave fra landmanden kunne blive indviet. Den kører som en drøm, eneste problem var, at vi havde valgt at tage Ayla med.


Hun kunne ikke helt finde ud af at løbe ved siden af landmanden, så det var kun takket være hans hurtige reaktionsevne og balance, at han ikke væltede. Vi valgte derfor en kortere og alternativ rute, heldigvis er en del af Blokhus Klitplantage hundeplantage, hvor hunde må løbe frit, hvis de er under kontrol. Og der er Ayla allerede rigtig dygtig, hun kom, når vi kaldte, så modgående kunne gå roligt forbi os. Hun gav den gas og var så træt i pausen, at hun lagde sig ned og drak vand. Men sådan en hvalp kommer hurtigt til hægterne, og så gik det derudad igen.



Min svoger og svigerinde er gode til at tænke på os, når de vil opleve noget, så i går aftes var vi for første gang til koncert i Musikladen. Et dejligt koncept: indgangsbilletten går ubeskåret til musikerne, ejeren af stedet tjener lidt på drikkevarer. Man kan tage sin mad med og så komme lidt før og nyde maden i haven eller i laden. I går var det lidt koldt, så vi satte os inde og nød den gode sandwich, som min svigerinde havde lavet til os. Både musikken og det gode selskab satte spor, så jeg i dag går og smiler ved tanken om en dejlig aften. Jeg har aldrig før rigtig hørt musik af Kristian Lilholt, og han kan være svær at sætte i bås, for noget er lige ud ad landevejen pop, andet er mere eftertænksom og så havde han en del instrumentelle numre med, som gav anledning til blot at nyde at være i musikkens rum.



En af mine fødselsdagsgaver var Kvinderne fra Thy, og det blev en god læseoplevelse. Jeg har aldrig læst noget af Maria Helleberg, og har heller ikke haft lyst, da jeg ikke er til historisk romaner. Men denne roman om hendes oldemor og mormor og deres liv i Thy fængede mig. Dengang var der i den grad forskel på land og by, det er der vel også i dag, men jeg kan jo sidde her på gården og læse via blogge om kvinders liv i storbyen eller i udlandet og på den måde blive klogere på andres liv.

Andre kan også via mine ord få et indblik i min hverdag. Og i dag fik jeg først en sød sms fra Charlotte, som sendte et billede fra en udstilling i Zürich. Skulpturen havde fået hende til at tænke på min fortælling om den forskel, der kan være på mænd og kvinder, når de tager en t-shirt på eller af. Senere læste jeg et indlæg hos Kong Mor, som var delvist inspireret af en kommentar, jeg havde skrevet. Så vi sætter spor på den ene eller anden måde, det kan så både være på den positive og den negative måde. Og det er godt at huske på, når man slår sig selv i hovedet med alt det, man ikke er god til. Ha en god fredag, hvor et smil fra dig helt sikkert vil gøre en forskel for en anden. Her har du et virtuelt smil fra mig i form af to gode sange.