onsdag, oktober 04, 2006

JEG LEGER

Vanddråben udhuler sten
om lidt er det måske for sent
til hav bli'r hver dråbe når havet den når
hvor går vi hen når vi går


Nogen sir hjem til Gud
andre sir bare lyset går ud
vi lever i skudsikre veste
af duggende spindelvæv mod hud.


Underet er vi er til

underet er vi er til

underet er vi er til

vi er til og der er intet jeg hellere vil.

Altings forgængelighed

bli'r det bål vi kan varme os ved

den nat vi famler i blinde

og intet kan finde

Åh sig mig hvor
hvor går vi hen
går vi hen når vi går
tidens hjul bli'r ved med at snurre
vi får den tid vi får
hvor går vi hen når vi går

Ingen kommentarer:

Send en kommentar