lørdag, januar 06, 2007

EN SØD OG EN TRIST HISTORIE

Dagens morgenavislæsning byder på store og små nyheder, og tit er det de små historier, der sætter tanker i sving.
I dag var der historien om en enke på 80, som ikke magtede at ha hund, efter manden var død, og på samme vej var en yngre enlig kvinde med arbejde og fritidsaktiviteter, som også drømte om hund. De to fandt sammen om en hund, som om morgenen bliver afleveret hos enken og returnerer til den yngre kvinde sidst på dagen. Det synes jeg er en sød historie, og jeg tror hunden nyder det.

I samme avissektion glæder FDF 12. kreds Aalborg sig over stigende medlemstal bl.a. fordi de nu har en morgenmadsordning for børn fra 4. klasse fra kl. 6.45 om hverdagen. Det har smittet af på de sædvanlige FDF aktiviteter, så flere går til FDF. Det synes jeg er glædeligt, men trist er det, at mange forældre ikke magter at sørge for morgenmad for deres børn. Der kan være mange årsager til dette, måske møder forældrene så tidligt, at børnene selv skal sørge for morgenmad, og så er det jo nok hyggeligere at gå hen til et hus fyldt med andre børn. Måske er børnene ”de voksne” i familien, måske er der så megen stress om morgenen, så morgenmaden bliver nedprioriteret.

Jeg elsker morgenmad, men det er sjældent, at vi spiser sammen, jo landmanden og jeg nyder morgenstunden, når vi har fri sammen, men vore unge mennesker vil hellere sove længe, når det er muligt.

3 kommentarer:

  1. Ja, trist er det når børnene er nødt til at få morgenmad "ude i byen". Man kan håbe, at det bare er spændende, fordi det er nyt...men selv da havde mine nu ikke fået lov til at spise ude til morgenmad. Den indtages i samlet trop kl. 7 til hverdag. I weekenden har vi også nogle unge mennesker som sover og sover og sover zzzZZZzzz

    SvarSlet
  2. Vi har altid tid til at sætte os ned og spise morgenmad sammen - om vinteren som regel med tændte stearinlys. Og vi hygger os med det. Det er en supergod start på dagen.

    SvarSlet
  3. Det må være dejligt at kunne spise sammen til hverdag, moster tulle og Lizelotte, her møder vi jo så forskelligt, så det er ikke muligt.

    SvarSlet