søndag, november 25, 2007

SHHH!

Søndagen er gået i et sindigt tempo, vaskemaskinen snurrer, opvaskemaskinen gør sit arbejde. Der er blevet snakket, og mest af alt har vi grinet og planlagt, hvordan lillesøster kommer til København og helt hjem, uden at nogen uforvarende kommer til at afsløre, hvem morderen var.

Skrækscenariet er, at nogen i toget snakker i mobil og får at vide, hvem morderen er og skal dele det med sidemanden. Eller at taxamanden vil småsnakke og høre sin kundes mening om slutningen på Forbrydelsen. Kære togpassagerer, bliv ikke forundret, hvis I ser en kvinde med høretelefonerne fastmonteret fra Aalborg til København, med øjnene lukket for omverdenen, og kære chauffør, normalt er min søster en meget sød og åben kvinde, men i aften får du besked på ikke at sige noget ;-) Vi har i hvert fald givet mange forslag til, hvordan hun når hjem og kan sætte sig ned og se sidste afsnit uden at kende resultatet på forhånd.

Nu er søster kørt til toget, og herhjemme har datteren og kæresten gang i pizzabageriet, så vi glæder os. Først en pizza, så fjernsyn med en god kande te og lækre brunkager, det kan kun blive en god aften.

10 kommentarer:

  1. G Y S - det var det værste jeg kunne forestille mig, at få det at vide, så man ikke kunne se det sidste afsnit i uvidenhed, jeg glæder mig og vil se alle 20 afsnit i et stræk - altså 4 afsnit om dagen SNART. God fornøjelse med afsnit 20...

    SvarSlet
  2. tak i lige måde Helle

    SvarSlet
  3. 34 - 33 - 32 - 31 minutter....

    Det lader til vi skal det samme i aften Lene

    SvarSlet
  4. Nemlig Pollyanna, vi er ved at være klar :-)

    SvarSlet
  5. åh hvor var den god...jeg håber søster kommer helt hjem uden at få besked...
    Det er næsten som os der læser Harry Potter på dansk/lidt langsomt....vi vil jo heller ikke vide, hvordan den slutter...og indtil videre er mine kollegaer søde til at tie stille.
    Så mon ikke togpassagerene er det også??

    SvarSlet
  6. En søndag præcist som den skal være - gang i vasketøjet og datteren laver pizza - livet er forunderlig...

    SvarSlet
  7. Anne, den var god, men jeg synes jeg sidder tilbage med mange løse ender. Nå men glæder mig til at høre den professionelles vurdering, min søster er nemlig filmklipper.

    Marianne, forunderligt er nemlig ordet :-)

    SvarSlet
  8. Lene, det var en sjov og sød beskrivelse - og præcis som jeg har det lige nu - jeg skal nemlig først se slutningen lige om lidt - så jeg sidder her "med livet i hænderne" på min blog-tur, hvis nu nogle skulle have osv. Det kan jeg selvfølgelig bare lade være med - og så få set den slutning :-)

    SvarSlet
  9. Joesses - produceren har da virkelig fanget stemningen blandt det danske tv-publikum. Jeg tror ikke der findes nogen der ikke har fulgt med i den serie. Well done - hvem end det er!

    SvarSlet
  10. et cetera, min søster nåede hjem uden at vide hvem mordeen var ;-)håber også du nåede rundt i blogland uden afsløringen :-)

    Tina, også i den grad, det er faktisk derfor jeg plejer at undgå serier, for man kan blive helt afhængig af dem ;-)

    SvarSlet