torsdag, november 29, 2007

TANKEDRYS VED NATTETID


Datteren skal udveksle pakkekalender med en veninde, jeg gad godt være veninden ;-)
Men datteren har lovet, at vi skal julehygge og pynte på lørdag, jeg låner lidt af hendes julestemning og satser på, at december sniger sig ind under huden.


En hektisk arbejdsdag fik ende og bagefter ventede en dejlig oplevelse, vi var inviteret til spisning og koncert med Flemming Bamse Jørgensen, og han og hans pianist imponerede, det var så godt.
Nu sidder jeg og prøver at gøre mig klar til en arbejdsdag, som forhåbentlig giver mere tid til at gøre mit arbejde, som jeg ønsker at gøre det.

Min arbejdsplads er sårbar lige nu. Tre erfarne sygeplejersker er rejst/rejser, mange nye er ansat dels pga. barsel en masse dels pga. opnormering, da vi har fået en observationsstue, og som vanligt er en del syge. Det sidste var noget af det, der overraskede mig meget, da jeg startede efter 11 års pause, hver dag byder på nye syge. Det er en skrue uden ende, for så er der større pres på de tilbageblevne, og så bliver de syge, og så…… Jeg er ked af det lige for tiden, fordi min arbejdsglæde ikke har det så godt, men jeg ved, at det vender, så i ventetiden prøver jeg at fokusere på glæden over mine dejlige kolleger.


I morgen skal der købes gran og grankrans, og hvis der er flere af de to julekalendere fra DR1 og TV2, så skal de købes. Min mor køber dem stadig, så jeg vil også prøve at holde fast i den barnlige glæde ved december. Jeg har stadig mine to forældre, det er jeg uendelig taknemlig for, for det er slet ikke en selvfølge.

God nat og pas godt på jer selv og jeres kære.

13 kommentarer:

  1. Citronen presses til det yderste - sådan oplever jeg det indenfor sundhedssektoreren.

    Igår på tv viste de sosu - medarbejder der på en aftenvagt på 8 timer skulle ud til 26 patienter - jeg var så mundlam incl. transport....Det kan man ikke hverken over for patienterne eller medarbejderen.

    Der er ikke noget at sige til at de ansatte brænder ud.

    Jeg oplever det indenfor min søns handicapområde - der er hele tiden nyt personale - det er så belastende. Det tager lang tid inden de nye er lært op i området og så brænder "de gamle" ud.
    Er bare en medarbejder syg så skal de andre foretage det jeg kalder brandsslukning. Det der med fagspeciale, udvikling osv. det ryger sig en tur.

    Det er så frusterende at være vidne til - så Lene mit råd til dig er. Tænk dig selv først - ellers bliver du også syg.
    Du gør alt hvad du kan og mere kan du ikke gøre. Husk pauserne - husk julen - vær kreativ - tænk på noget andet - ellers brænder du også ud....
    Jeg tænker på dig her i den sene nattetime og ville ønske at alt var meget anderledes.

    SvarSlet
  2. Lene, der er smalhals og det gør bestemt noget ved arbejdsglæden, men jeg kan mærke, at du ikke giver op. Det er dejligt at læse.

    Det er også dejligt at læse om dine tanker om decemberforberedelserne. Mine går også i gang i weekenden. Sådan skal det være - og julekalender... jamen, det MÅ vi da have :-)

    SvarSlet
  3. Kæreste Lene, jeg bliver så bedrøvet over at læse hvordan (arbejds)pres og knappe ressourcer slider på mennesker og menneskers arbejdsglæde - og det står ikke ret godt til når du, som ellers er gennemsyret af energi og livsglæde OG arbejdsglæde - begynder at mærke det også - derfor i inderlig lige måde mht at passe på dig selv og dine kære.
    Alligevel formår du at sprede varme og hygge gennem dette indlæg - datterens veninde ser endog overordentlig heldig ud - der skal nok blive glæde og smil ved kalendergaveoppakningen hos hende :-)

    SvarSlet
  4. Det er godt, at du har en datter som er så kreativ og er med til at sprede hygge og afveksling derhjemme.
    Det er godt at læse, at du har en god base at komme tilbage til - efter en hård og anstrengende arbejdsdag.
    Tænk de som ikke har det !
    Det vil åbenbart ingen ende tage med arbejdspladser som giver stress og problemer. Flere "hænder" som så mange taler om , er vel ikke nok eller !
    Som andre siger : pas på dig selv !
    Hospitalerne har brug for nogen som dig.

    SvarSlet
  5. Lene dog - dig der plejer at være så glad og engageret det må de ikke gøre mod dig! Ødelægge din arbejdsglæde - men som alle de andre før mig har sagt: Tænk først og fremmest på dig selv - din arbejdsplads har nemlig ikke brug for at sådan een som dig bliver syg. Godt du har nogen derhjemme der kan give dig nye og positive in-put. Det har vi alle brug for. Pas på dig og kram herfra .....

    SvarSlet
  6. Det er så synd, at mennesker som du, der gerne vil gøre en forskel, være der for patienterne, yde dit bedste og en masse andre ting, som betyder så utroligt meget for patienterne, ikke kan gøre det, fordi ressourcerne er knappe. Vi er sådan et rigt land, men hvad betyder det, hvis det kun er økonomisk rigdom, hvad med rigdom på omsorg, kærlighed og jeg kunne blive ved...det er så dejligt, at kunne høre, at du på trods alligevel orker at blive ved.

    Appelsinerne ser spændende ud, hvordan er de lavet?


    Kommentarfeltet er lavet om, jeg kan ikke finde ud af, at lave et link - der bliver bare et navn. ØV.

    SvarSlet
  7. Jeg synes, de forrige kommentarer har været fint rundt om problemet - så jeg kan bare tilslutte mig. Sikke smukke ting din datter har fundet til pakkekalenderen.

    SvarSlet
  8. Kender det beskrevne alt for godt. Lene - du MÅ tænke på dig selv.... håber du finder glæde og energi i juleforberedelserne. fine ting og sager din datter har fundet på.

    SvarSlet
  9. I skal vide, at jeg bliver så glad når jeg går ind og læser kommentarerne. Tak

    SvarSlet
  10. Søde Lene, jeg bliver nødt til at melde mig i koret også. Det er helt urimeligt, når man ikke kan få lov til at udføre det arbejde, man er god til, og som du i hvert fald elsker.
    Som Madame skrev i et indlæg for lidt tid siden, så er noget af det, der kan gøre hende ked af det, at vi har den samme regering, som vi havde for en måned siden. Måske noget af forklaringen skal findes ér? Men under alle omstændigheder: Pas på dig! Jeg tænker også på dig, og synes dine juleforberedelser ser dejlige ud, trods alt! :o)

    SvarSlet
  11. Hej Lene - Det er ellers sjældent, vi hører dig beklage dig. Brok vil jeg ikke kalde det for. Men som de andre også siger, pas på dig selv. Husk at brokke dig og slippe damp ud en gang imellem, så du ikke eksploderer til sidst. Selvfølgelig er det godt også at huske på de positive sider ved livet, fx at du har begge dine forældre, og at dine børn klarer sig så godt, etc. Men du risikerer at brænde inde med det negative - jeg kender det alt for godt indefra. Pludselig kommer noget, der var ment som en lille bibemærkning til at antage helt ustyrlige proportioner, fordi alt det negative vælger at komme ud med den.

    Jeg tror så også, at du med dine stille juleforberedelser får lukket lidt damp ud og samlet kræfter til næste omgang på arbejdspladsen, hvor du gør en mega-indsats.

    God advent!

    SvarSlet
  12. Tak i lige måde Conny. Det påvirker mig nok mere end jeg vil være ved, at det faktisk er 5 erfarne sygeplejersker, der rejser. Nogle for at få familielivet til at hænge sammen, nogle for at få nye udfordringer, og sådan er det jo, men det er lidt hårdt med så mange nye kolleger kombineret med en tung afdeling.

    SvarSlet