søndag, januar 13, 2008

EN SEJ KVINDE

For år tilbage var min familie en af få familier, hvor ingen sygdom fandtes. Det ændrede sig for 12 år siden. Min mor fik da konstateret kræft, blev opereret, al kræft blev fjernet, så hun var en solstrålehistorie.

For ca. otte år siden blev min mor syg igen, hun havde bl.a. forskellige infektionssymptomer, og familien var hurtig til at frygte, at kræften var vendt tilbage (recidiv). Det var systemet ikke! Der gik 5 måneder fra de første symptomer, til at egen læge i afmagt over undersøgelsernes ventetider indlagde min mor akut, og så fik hun lavet den undersøgelse, der kunne bekræfte, at der var tale om recidiv. I en opfølgende samtale med ansvarlige kirurg sagde han, ”vi er ikke særlig aktive” i søgen efter dette. Underforstået, at det ikke kunne betale sig.

Nu havde min mor så recidiv af kræften, men operation kunne ikke komme på tale, før der var givet strålebehandling for at reducere svulstens størrelse. Der var 20 ugers ventetid! Min mor blev dårligere og dårligere, julen kom og alle tænkte, bliver det den sidste jul sammen?

Strålebehandlingerne kom i gang, og kirurgen på kræftcenteret(som ikke var der hun først var indlagt) var ærlig og fortalte, at ikke alle kræftcenter ville operere, men han ville. Fire specialeoverlæger opererede i 8 timer, og vi fik en mor, som nu var fri for kræft, men var tydelig afkræftet og døjede meget med smerter. Når jeg ser på billedet fra min datters konfirmation, er det tydeligt, at min mor har det skidt, men hun er og var sej, en ægte fighter og fyldt med livsvilje og livsglæde.

Kirurgen vidste godt, hvad der var galt, men turde ikke operere, fordi min mor var blevet meget lille og skrøbelig, fra før at være en damestørrelse som sine døtre var hun nu som sine børnebørn nede i de små damestørrelser.

Knap et år efter første operation havde min mor det så dårlig, at der måtte opereres. Herefter gik det godt, min mor bliver kaldt en solstrålehistorie af lægerne i Århus, vi andre kalder hende et lille mirakel, så store ord bruger læger ikke ;-)

Hun er sej, hun er stadig lille, et hårdt vindpust og vi må have fat i hende, så hun ikke flyver væk som Mary Poppins. Hun har cyklet, ønsket og fået helkropsdragt så hun kunne svømme på trods af diverse stomier, mine forældre er med i vandregrupper, litteraturkreds, bibelstudiekreds, min mor synger i kor, de går i teater, til udstillinger hist og pist, og ind i mellem er hun ved at tage pusten fra mig.

To gange har hun haft metastaser, og de er begge gange svundet, så man ikke kan se dem på scanning dels ved hjælp af kemotabletter, dels ved hjælp af laserbrænding.

Nu er de brudt frem igen, og hun må være gjort af særligt stof, for kemotabletterne virker, metastaserne var reduceret på sidste scanningsbillede.

Hun og min far er dem, der formede mig den første del af mit liv. Det er jeg glad for, de gav mig nogle værdier med i rygsækken, som har hjulpet mig i mit liv.

20 kommentarer:

  1. Jeg er dybt imponeret af din mor - hvor er det godt og flot at hun har klaret så mange omgange behandlinger og stadig har fighterånd. Hatten af for det! - Fantastisk kvinde - godt hun har en god familie til at støtte hende. Det er jo en familie gjort af et særligt stof :-)

    SvarSlet
  2. Jeg blir også veldig imponert. Det er tøffe tak med den typen behandling, og mange eldre mennesker gir på mange måter opp. Da har man ikke noe godt utgangspunkt. Så heldig du er som har en så flott mamma. Nå har hun fått flere gode år takket være flinke leger og egen livslyst. Så får du og jeg bare se og lære. Det kan bli vår tur. Sånn er det bare, og jeg samler på gode historier for å ha dem som inspirasjon når det kommer en regnværsdag.

    SvarSlet
  3. Hej Lene!
    Det er dejligt at høre din historie. Jeg fryder mig over at høre om den livs vilje din mor har.
    Livet skal leves her og nu !
    Jeg ønsker dig en god uge!
    Hilsen
    Billedmager

    SvarSlet
  4. Margrethe, tak, ja hun er gjort af ganske særlig stof.

    Hege, jeg samler også på sådanne historier om mennsker, som tager deres skæbne på sig og får noget ud af livet i stedet for at give op og jamre.Min mor var 62 første gang hun blev syg, og altså 65 anden gang hvor kræften tog fat.Så helt gammel var hun ikke da det startede, siger jeg nu ;-) hvor jeg er 50.

    Billedmager, det er nemlig så sandt, men hvor er det tit svært at gøre det, derfor havde jeg også lyst til at fortælle om min mor :-)

    SvarSlet
  5. Du aner ikke hvor glad jeg er for at læse historien om din mor. Som du ved er min mor også syg af kræft, diagnosen inoperabel ikke små-cellet lungekræft fik hun for godt og vel et år siden. Hun fik kemo og stråler og tumoren blev da også mindre, men er siden vokset så hun nu er igang med endnu en kemokur. I morgen skal hun MR-scannes for at tjekke for hjernemetastaser... svaret får hun om et par uger sammen med svaret på midtvejs-CT-scanningen af tumoren. Vi prøver at nyde de gode stunder men jeg syn's fandeme det et hårdt, så det gør godt at læse at man kan leve et godt og aktivt liv med kræften i flere år.

    SvarSlet
  6. Hold da op...hvor er jeg glad for at læse din historie. Jeg kan kun beundre din mor, hun er en sej kvinde. Tak fordi du fortalte om hende, vi har brug for at høre om den slags solstråle-historier en gang imellem.

    SvarSlet
  7. kagekone, jeg sad faktisk og tænkte på dig og din mor, da jeg skrev indlægget. Jeg håber for jer, at behandlingen virker og kan give din mor flere gode år.
    Knus fra mig

    SvarSlet
  8. Johanne vi skrev vist samtidig :-)
    Hvor er jeg glad for at du skriver dette. Det var lige netop derfor at indlægget blev ved at poppe op hos mig, for vi hører mest om de sørgelige historier og jeg mener, at de andre historier også har en funktion.

    SvarSlet
  9. Jeg fik bare lige lyst til at give dig en kæmpe-krammer .... så den får du her :-)

    SvarSlet
  10. Jamen, det er så vidunderligt at høre og solstrålehistorierne er vigtige fordi de spreder håb og glæde.
    Din mors historie gør mig ydmyg og glad, hun er da et sandt mirakel, udover at hun også er kraftfuld og viljestærk. Tak fordi du deler :-)

    SvarSlet
  11. jeg vil gerne gøre som Hege. tage din mors historie med mig til en regnvejrsdag.
    vil din mor - og ikke mindst du, Lene, tage imod et hjerteligt knus herfra.

    SvarSlet
  12. Mirakler er åbenbart til, Lene!
    Det må være skønt at kunne få lov at beholde sin mor efter sådan en historie.
    Man må af og til finde de skjulte kræfter frem, både som patient og pårørende.
    Al lykke fremover!

    SvarSlet
  13. Tak for historien - jeg er dybt imponeret af din mors livsvilje.

    SvarSlet
  14. De andre kommentarer siger det hele, Lene, men det var gribende at læse om. Din mor er fyldt med livskraft.

    SvarSlet
  15. Står her er noget rørt Lene, Godt at de også findes, disse solstråle fortællinger...sej mor du har...og hun og din far har formet dig godt. Jeg læser din blog og "ser" dig som en dejlig person. :-)

    SvarSlet
  16. Jeg kan intet tilfoeje til de oevrige kommentarer.

    Jeg vil tage historien med til en regnvejrsdag. Din mor er en fantastisk kvinde fyldt med livsvilje og glaede.
    Hvor er det dejligt at hoere din mors historie.

    SvarSlet
  17. Det var dog en pragtfuld solstråleberetning og som du skriver: et mirakel. Fik det helt så hårene rejste sig på armene og måtte også grine lidt af din Mary Poppins - kunne lige se det for mig.
    Giv din mor et kram fra mig, det fortjener hun (altså ikke fra mig - men et kram ;o)

    SvarSlet
  18. fru koch, det varmer :-)

    Tak og velbekomme Gitte :-)

    Tak Regitze, solstråler er godt på en regnvejrsdag :-)

    Tak Conny, vi synes det er et mirakel, vi har jo også prøvet med min nieces sygdom og død, at vi måtte acceptere at livet sluttede alt for tidligt.

    Tak og velbekomme Nurhanne, jeg er også imponeret :-)

    Tak Madame, min mor har en stædighed, som gør, at trods hun også har andre ting end sin sygdom at kæmpe med, så går hun på med krum hals.

    Tak Anne, mine forældre er langt fra helgener, men de er som vi andre, de kan være dejlige og irriterende, men de er mine forældre, og jeg er stolt af dem.

    Tak Susan, vi har brug for solstrålehistorier :-)

    Tak sister bonde, vi vil give hinanden et kram fra dig :-) Vi griner også meget, jeg tror at det er min families styrke, at vi kan grine og græde sammen.

    SvarSlet
  19. Lene, du skal have et stort varmt knus! Lige her, midt i det hele!!!

    SvarSlet
  20. Tak Irene, det varmer på en mørk januarmorgen :-)

    SvarSlet