søndag, juni 01, 2008

SØNDAGSSYSLER

I dag var det min tur til at være børnepasser ved vores kirke, men der var et barn med udover dåbsbarnet, og hun ville hellere deltage i gudstjenesten, så det gjorde jeg så også.

Vores kirke skal renoveres, og det betyder, at det næste halve år eller mere er kirkerummet flyttet til sognegården. Det gav en helt anden kirkeoplevelse, præstens prædikestol var et nodestativ, orglet et klaver, vi var tættere på hinanden, nadveren foregik stående omkring præsten.

Men det var en god gudstjeneste, præsten holdt som vanligt en prædiken, som var til at forstå og som gav stof til eftertanke.

Dåbsbarnet havde det mindste gæstebud, jeg længe havde set, der var moderen, mormoderen og så tre voksne plus et barn. Og det lille dåbsbarn var så interesseret i alt. Hun sad strunk hos mormoderen og fulgte præsten med øjnene. Små børn kan kigge så intens på en, og jeg tænker tit på, hvad der foregår inde i deres hoved. Da præsten efter dåben fortalte om moderens og faddernes opgaver og viste den børnebibel, som var kirkens gave til den lille pige, så rakte hun ud efter bogen, hun var klar til at få fortalt historier ;-)

Jeg synes, det virker så stærkt, når hele menigheden beder fadervor for den lille nydøbte. Det er en god skik, som man ikke havde, da mine børn blev døbt, da var det kun præsten, der bad fadervor for barnet.

Salmen, vi synger før dåben, holder jeg meget af, den har også en smuk melodi (Eigil Hovland), er nem at synge og med en god tekst:

Fyldt af glæde over livets under,
med et nyfødt barn i vore hænder,
kommer vi til dig, som gav os livet.

Fyldt af bæven foran ukendt fremtid
lægger vi vort barn i dine hænder.
Det, som sker i dåben, gør os trygge.

Fyldt af undren er vi i din nærhed.
Du, som bærer verdensrummets dybder,
venter på de små og tar imod os.

Ved dit værk, ved kærlighedens vilje,
er vi født på ny til liv i Kristus,
til et åbent liv i tro og tillid.

Og ved tidens grænse lever fortsat
dine løfteord ved døbefonten,
dåbens lys er tændt, når livet slukkes.

Større rigdom, end hvad ord kan rumme,
har du givet os ved dåbens gave.
Herre, skænk os troen fuld af glæde!


4 kommentarer:

  1. Du har så evig ret. Jeg har sunget i kirkekor i 10 år, tror jeg, og enhver dåb er så livsbekræftende og trak smil blandt hele koret hver gang. Fadervor i kor blev indført i vores kirke mens jeg sang i koret og du har helt ret. Salmen er smuk. Jeg mener der er lavet tre forskellige melodier, jeg kan ikke huske hvilken der er min yndlings. Ordene er smukke og stærke hver gang :-)

    Dit indlæg fik tankerne til at flyve tilbage, tusind tak for det.

    SvarSlet
  2. velbekomme Stine :-) Hos os er det den med Eigil Hovland, og i linket er der anvist to melodier, men den anden kender jeg ikke.

    SvarSlet
  3. Det viser med alt tydelighed at det ikke er rammerne der er det afgørende, men dem man er sammen med :-)

    SvarSlet
  4. Marianne, nemlig :-) og faktisk følte jeg en mere afslappet atsmosfære, som jeg nød

    SvarSlet