søndag, august 31, 2008

EN GOD START

Dagen er startet med gudstjeneste i sønnens frikirke sammen med min far. Jeg elsker både at komme i folkekirken med den samme liturgi, hvor end man er i Danmark, og at komme i frikirken, hvor der er mere løse tøjler med fri tekstvalg fra biblen og med lovsang. Jeg kommer altid hjem med mange gode tanker og melodier i mit hoved.


Frans af Assisis bøn

Herre, gør mig til redskab for din fred:
Hvor der er had, lad mig bringe kærlighed,
hvor der er krænkelse, tilgivelse,
hvor der er splittelse, enhed,
hvor der er tvivl, tro,
hvor der er vildfarelse, sandhed,
hvor der er fortvivlelse, håb,
hvor der er bedrøvelse, glæde,
hvor der er mørke, lys.

Herre, hjælp at jeg ikke så meget søger at
blive trøstet, som at trøste,
ikke at blive forstået, men at forstå,
ikke at blive elsket, men at elske.
For det er ved at give, at man modtager,
det er ved at tilgive, at man bliver tilgivet,
det er ved at dø, at man bliver oprejst til evigt liv.



Vi sluttede med en salme, som min mor elskede at synge i sit kor, og som koret sang til min mors begravelse både på engelsk og dansk.

Keltisk bortsendelsessalme

Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være dig en ven,
og må solen varme blidt din kind,
og må regnen vande mildt din jord,
indtil vi ses igen
må Gud holde, holde dig i sin hånd.


Må du få en god søndag.

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker Frans af Assissi. Jeg har i mange år drømt om at besøge Assissi. Hans solsang er et af de smukkeste vidnesbyrd, jeg kender til.

    Har du læst biografien: Frans af Assissi af Johannes Jørgensen. Hvis ikke, kan jeg virkelig anbefale den. Har genlæst den mange gange gennem årene.

    Ved at den er lånbar på bibliotekerne.

    Kærlig hilsen fra engen ;-)

    SvarSlet
  2. Tak for tippet Jeanette Mariae :-)

    SvarSlet