mandag, september 29, 2008

DER MANGLER

Staudebedet hjemme hos min far er ikke, som det plejer at være, det blomstrer ikke så meget, det ser knap så harmonisk ud, men alligevel kunne jeg plukke en lille buket til min mors gravsted.


Sådan er det vel også med os, vi mangler en, min far i særdeleshed, tingene er ikke som de plejer. Men jeg nød at være nede hos min far, jeg nød, at vi sammen kunne tage i kirke, sidde i det solfyldte smukke rum, se på den nye altertavle,


synge gamle efterårssalmer, høre en god prædiken, spise frokost sammen, men det er hårdt at forlade ham igen. Han klarer sig godt, han har fundet sin hverdag, og han er stadig det dejlige positive menneske, som har givet mig så meget. Nu er det vores tur til at give tilbage.

11 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå det er svært for din far at blive alene,man har det nu bedst når man har en til dele sorger og glæder med.Jeg glæder mig til at se kirken og Keld og Karina var også i kirke i går

    SvarSlet
  2. Conny, efter et langt samliv er det svært at være alene, men han klarer det godt.
    Jeg ringede til min søster for Keld kunne jeg kende men ikke huske navn på, og din datter smilede så dejligt til mig, og min søster kunne så hjælpe mig :-)

    SvarSlet
  3. Hvor er det en smuk altertavle, Lene - er det et gammelt kalkmaleri? Jeg synes, at det er en fin ting, at du går i kirke. Jeg bliver troligt vækker af klokkebimlen hver morgen i week-enden kl. 8 - men katolske messer er nu for anderledes til at jeg bliver fristet.

    Det er ikke nemt at se den forælder, der er tilbage - men det bedste man kan gøre, er nok bare at være der mens de finder deres nye ståsted!

    SvarSlet
  4. Nille, det er støbt glas med forskellige guld, kobber osv lagt ind i glasset. Vinduet var tidligere dækket af en gammel altertavle, nu strømmer lyset ind, det var så smukt og enkelt. Linket ved ordet kirke viser nogle af menighedsrådet tanker om den nye altertavle.

    Jeg har egentlig ikke gået så meget i kirke, men jeg kan mærke, at mine tanker falder til ro i det rum, så nu prøver jeg at komme af sted, når jeg kan.

    SvarSlet
  5. Da jeg læste dit indlæg tænkte jeg; Hun har haft en smuk Søndag :-)

    SvarSlet
  6. Miri og det har du aldeles ret i :-)

    SvarSlet
  7. Åh, Lene, det skærer mig hjertet, for jeg kender det så godt. Det piner også mig, når jeg forlader min far igen, selv om det er 10 år siden, min mor døde.

    SvarSlet
  8. Det er godt, I har hinanden, for det er svært at miste.
    Hvor er det en flot og anderledes altertavle. Den passer lige ind i rummet, ser det ud til. Jeg kan godt lide, når man lader renoveringer afspejle den tid, det bliver udført i, og at man ikke forsøger at udføre det som "i gamle dage".

    SvarSlet
  9. madame, det er svært, og vi kan jo ikke tage sorgen og savnet væk, men det er rart at vi så har gode timer sammen.

    Conny, tænk hvis man ikke kunne sammen, det ville være så sørgeligt.

    Dine tanker om renoveringer er så gode, for jeg tænkte netop, at denne altertavle passede smukt ind i den gamle kirke, og så nød jeg det lys der kom fra vinduet.

    SvarSlet
  10. Hvor er det en smuk altertavle, der kunne jeg også sidde. Jo din Far har mistet noget stort, men han har så sandelig stadigvæk meget at leve for. Blandt andet nogle skønne børn, svigerbørn og børnebørn

    SvarSlet
  11. Marianne, tak :-) vi føler os også meget taknemlige over at være en familie, som kan støtte hinanden, og det gør min far også.

    SvarSlet