Nu tror du måske, at jeg vil skrive om min tro, men det kan du jo ret beset ikke vide, førend du har læst indlægget færdigt.
Inspirationen udspringer af den prædiken, jeg hørte i går. En kvinde, baptistpræst, men også socialpædagog med 25 års erfaring i arbejdet med misbrugere, gæsteprædikede, og det gjorde hun godt.
En sætning lyder stadig i mit øre, og det betyder, at hun har ramt noget i mig. En god taler kan med få ord få os med, en veldisponeret tale eller blogindlæg kan give os stof til eftertanke, og kunsten er at finde de rigtige ord, at sætte ordene sammen i et smukt forløb, og at kunne lave overgangene til de forskellige emner glidende og logiske. Det kunne denne præst.
Sætningen lyder sådan : Det er let at vide sig elsket, det er langt sværere at tro sig elsket.
Og en sød lille historie fulgte med som eksempel: et vendsysselsk ægtepar havde efterhånden levet sammen i mange år, da kvinden siger, du siger aldrig mere, at du elsker mig. Manden svarede hertil, jeg har jo sagt en gang at jeg elsker dig, hvis det ændrer sig, skal jeg nok sige det til dig!
Jeg kan desværre ikke skrive det på vendsysselsk, hun kunne sige det som kun en ægte vendelbo kan.
Det er langt sværere at tro sig elsket. Hvor er det sandt. Vi har så travlt med at søge efter tegn og bekræftelse på, at vi er elsket og værdsat hos vores ægtefælle, børn, familie, kolleger, venner og sågar blogvenner, for vi vil så gerne vide og ikke tro. Måske skulle vi øve os i at turde tro os elsket, at turde tro, at vi er noget værd.
Hvad synes du?
Åh, Lene, du dejlige, tankefulde menneske! Ja, det er ganske rigtigt - og jeg er så meget nordjyde, at jeg holder meget af det der udtrykkes i den lille vendelbo-historie. Vi har jo nok alle behov for at høre og se bekræftelsen - men den kan gives på så mange måder - uden direkte ord. Kunsten ligger nok også i at se, de mange små gestus som vises én - og som viser at man er elsket og værdsat :-)
SvarSletFaktisk starter det jo i os selv. Hvis vi ikke har nok selvværd tror vi jo ikke på at der er nogen der kan elske os, og skal derfor bekræftes hele tiden. I mit arbejde ser vi det hele tiden. Ville sådan ønske at forældre var bedre til at give deres børn selvværd - livet bliver lidt lettere hvis den del er på plads. Tak for et kanon-godt indlæg og kram herfra!
SvarSletLene endnu et dejligt indlæg..du sætter så mange gode tanker igang..
SvarSletKokken er vist inde på noget rigtigt...manglende selvværd hos en person er jo skidt, for hvis man har den egenskab, giver man den jo videre til sine børn.... og en kedelig spiral er skabt...
Et cetera, lige nøjagtige de små tegn er det godt at holde øje med, især når man er gift med en vendelbo ;-)
SvarSletfru koch og det selvværd tænker jeg tit hvordan man giver sine børn. Måske skulle man ikke rose så meget men lære sit barn at anerkende dets egen indsats? Hvordan man så lige gør det?
Anne, jeg tror I har fat i noget af det rigtige og som et cetera så siger, kærligheden, anerkendelse gives jo ikke kun på en måde.
Jeg synes også, det er et dejligt indlæg, Lene!
SvarSletOg det er sjovt, for de ord ville ikke have vundet samme genklang i mig, jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg synes ikke, man behøver at gå og sige til sine børn og sin ægtefælle, at man elsker dem. Det lyser klart ud af hverdagen, i små ting man gør og tonen man bruger, når man taler ssammen og giver sig tid til at lytte til den anden.
Jeg tror også, at alfa og omega er, at vi elsker os selv, for så breder det sig som ringe i vandet, når vi behandler andre kærligt :-)
madame, jeg mener også at vi skal lære at elske os selv, at turde tro på at vi er noget værd, men det kan ikke stå alene efter min mening. For det barn eller voksen, som er udenfor, som aldrig oplever de små tegn på kærlighed eller agtelse fra andre, det menneske vil have så svært ved at turde tro på sig selv som værdifuld og elsket.
SvarSletOg jeg er helt enig med dig og et cetera at kærtegn også kan være de små ting i hverdagen som at der er lavet te til mig, når jeg kommer hjem fra aftenvagt, hvad der normalt ikke er :-)
Smukke ord og gode tanker.
SvarSletNår man lider af manglende selvværd, har man ofte bru g for at blive bekræftiget. Tror jeg. Men vi må lære at elske os selv :-)
Miri, og hvordan gør vi så det ;-) Mette Bloch mener vi skal stille os foran spejlet hver dag og så sige eks. jeg er glad for at jeg er den jeg er eller hvad man nu kan finde på. Det skal ikke siges men råbes :-)
SvarSletTja...Lige dét ville jeg godt nok ha svært ved :-)
SvarSletMiri, jeg er heller ikke kommet i gang :-)
SvarSletHej Lene,
SvarSletJeg kom ganske tilfaeldigt til din blog, da jeg var ved at lede efter noget paa nettet.
Jeg er helt vild med alle dine daglige indlaeg.
Jeg vil gerne skrive lidt med dig. Min adresse er gittems@yahoo.com.
Jeg maa lige tilfoeje, at jeg bor i USA, men er foedt og opvokset i DK (Koebenhavn og Hanstholm). Du og jeg er i samme aldersgruppe, ser det ud til.
Du lyder til at vaere en dame, der rigtig kan lide at hygge og sysle med lidt mad og haandarbejde, hvilket osse lige er mig.
Jeg savner den gode danske hygge, isaer eftermiddags/aftenkaffen med lidt laekkert til.
Jeg haaber at hoere fra dig.
Gitte