tirsdag, oktober 14, 2008

FORVENTNINGER

Nye SOSA elever startede i går og, denne gang er det ikke purunge mennesker, men mennesker med år på bagen og dermed også en vis livserfaring med i bagagen. Ansigterne var alvorlige, de sugede alle informationerne fra vores souschef til sig, og i dag skal de så med i plejen. De har mange forventninger til os, den kommende tid vil vise, om vi kan leve op til dem.

Sammen med dem startede en nyuddannet SOSA (social og sundhedsassistent), hun har været hos os som elev, og vi har høje forventninger til hende, hun var dygtig og et rart menneske, hun har helt sikkert også forventninger til os. Et er at være elev og under uddannelse, noget andet at være udlært og dermed ikke beskyttet af at ”jeg er jo i en lære situation”, men vi plejer at være gode til at få folk introduceret til apopleksiafsnittet, så mon ikke det også går denne gang.

Mine forventninger til i dag bliver lidt mere ro, i går blev kaotisk af flere årsager, i dag skulle vi gerne få samlet nogle løse ender. Og så putter jeg tændstikker i øjnene, når jeg kommer hjem, klokken blev langt over midnat, inden jeg faldt i søvn, så landmanden måtte puffe til mig i morges, da uret ringede kl. 5, jeg hørte ingenting.

Hvad forventer du dig af dagen i dag?

6 kommentarer:

  1. Jeg håber, at du som opvejning får en mere rolig dag i dag - og mere søvn, Lene ...

    Du spørger til vores forventninger i dag. Jeg er på job og sidder og hører på filmklip fra Cirkusrevyerne. Det er hyggeligt efter en nat, hvor jeg havde svært ved at sove. Jeg glæder mig til at komme hjem og gå en lang tur og til en fridag i morgen :-)

    SvarSlet
  2. Pas nu godt på dig selv min kære :-)

    SvarSlet
  3. Jeg forventer at få styr på mine håndværker og alle mine tekniske problemer - varmtvandsbeholderen er nemlig gået og den slags er slet, slet ikke morsomt, når man er græsenke og handy-manden (under hvem den slags normalt sorterer), sidder opp i Norge. ;-)

    SvarSlet
  4. At dagen i dag bliver lige så god som den i går, dog med andre gøremål :-)
    Hav det godt og at du/I tager godt imod nye på afdelingen er jeg slet ikke i tvivl om :-)

    SvarSlet
  5. Lene, jeg håber virkelig at I alle får en god oplevelse - selvom det er megahårdt at intro. nyt personale, så giver det også en masse tilbage :)
    Kender godt den dårlige vane der skal brydes hvis man falder i søvn når man kommer for tæt på sofaen om eftermiddagen ;)

    SvarSlet
  6. Madmae, dagen er gået OK,jeg gad godt nogle klip fra Cirkusreyen til at give lidt liv, håber du får en bedre nattesøvn og en god fridag :-)

    Marianne, jeg laver ikke noget udover at arbejde og så lidt mad :-)

    Helle, håber at alle dine mænd får styr på det hele inden handymanden vender hjem :-)

    Tak Anne, håber at dagen blev lige så god som i går :-)

    Else, det giver også en anden energi, når vi pludselig får stilelt spørgsmål om dit og dat :-) og sofaer kan være farlige :-)

    SvarSlet