mandag, oktober 06, 2008

HUKOMMELSEN

Jeg har før skrevet om den, at den er afhængig af god søvn, koncentrationsevne, evnen til at kunne være opmærksom i længere tid ad gangen, evnen til at kunne adskille de input vi får, og selvfølgelig af at hippocampus fungerer, så input kan blive lagret i langtidshukommelsens lagre rundt omkring i hjernen.

I den her tid skal jeg skrive alt ned, ellers er der stor risiko for at jeg glemmer det. Et er at det er skrevet ned, men jeg skal også huske at kigge på kalender og diverse små sedler, ellers virker systemet jo ikke.

Aften blev til nat i går, sådan en lang eftermiddagslur trækker sengetiden ud til de små nattetimer. Men den planlagte soven-længe-til morgen blev aflyst, jeg kom til at kigge på kalenderen i nat, og der stod elektriker kommer!

Hvornår vidste jeg ikke, men jeg har erfaring for, at de står her klokken meget tidlig, så der var ingen kære mor, rise and shine.

Nu er opvaskemaskinen i sving, vaskemaskinen i gang, om lidt er kontorets kalender med dagens opgaver streget ud. Og elektrikeren har været her, har stillet sin diagnose og er kørt igen.

Jeg tror, en middagslur vil gøre gavn i dag. Og så skal der købes en huskebog til arbejde og her hjem til, for en almindelig kalender dur ikke, der skal være plads til også at skrive projekter ned, som skal laves i løbet af en uge, ikke en konkret dag. Min hukommelse er som en hullet si, og jeg hader det. Godt jeg allerede nu er ved at indlære det at skrive alt ned. En skønne dag kan det blive min livline/erstatning for min måske manglende korttidshukommelse.

9 kommentarer:

  1. Det var gribende at læse, Lene! Jeg tror, vi er mange, der skriver alt ned. Jeg har en stor Diplomat-kalender, hvor ét opslag er en uge, og den kan jeg ikke leve uden. Men jeg betragter det ikke som et problem at skrive ned - men som en befrielse ikke at behøve at have alt i hovedet. Det kan man ikke have.

    SvarSlet
  2. Kære Lene, en arbejdsopgave for mig lige nu er en udsendelse om stress. Og det er mærkeligt at høre lige nu, men det skæres ud i pap, at stress gør, at vi har meget svært ved at huske ...

    SvarSlet
  3. madame, det at skrive ned irriterer mig ikke, det er en metode til at reducere hjernens stress, men når jeg glemmer små ting eller må skrukturere ting ned i detaljer fordi jeg ellers ikke kan overskue dem, så blinker signallampen. Og det viser din sidste kommentar tydeligt at den også skal :-) Så jeg har sat gåtur på mine små sedler, for det nedsætter stress, og så mærker jeg efter hvad jeg orker udover arbejde og landbrug.

    Den der diplomatkalender må jeg heller søge efter lidt viden om, måske findes det jeg har i tankerne, der :-)

    SvarSlet
  4. Det var jo en beskrivelse af min hverdag, du gav der :)
    ALT skal skrives ned - og bliver glemt alligevel.
    Så hos mig møder din glemsonhed stor forståelse.
    Kan du have en god dag - og husk din middagssøvn.

    SvarSlet
  5. Helle, tak :-) og jeg tror ikke jeg glemmer søvnen, jeg er stangtræt lige nu ;-)

    SvarSlet
  6. Det der med hukommelsen bliver ikke bedere med aldreren,har jeg afaret så alt det der er vigtig bliver skrevet ned

    SvarSlet
  7. Jeg melder mig gerne under fanerne til "nedskrivnings-klubben". Er faktisk ikke sikker på, det altid har noget med min sygdom at gøre, måske er det blot alderen. El. de mange års stressede arbejdsliv, som stadigvæk er et sted i mig.

    Jeg skriver ned på sedler. Har en blok liggende på køkkenbordet, der hvor jeg kommer forbi mange gange om dagen.
    En seddel for dagens gøremål.
    En seddel for ugens gøremål..der kan ordnes ind imellem.
    En seddel med indkøb næste gang vi er i byen.
    En seddel med det, vi skal spise, hvis her kommer gæster. Helt ned i detaljerne!
    En seddel med tlf.opringninger el. ting der skal siges næsten gang en el.anden ringer.
    o.s.v.

    Hvad man ikke har i hovedet, må man have i benene! Jeg rejser mig ofte fra en stol, fordi jeg kommer i tanke om noget, som skal skrives ned med det samme.
    OK - jeg er ældre, men alligevel!
    Og søvnen glemmer jeg heller ikke, den kommer helt af sig selv!

    Jeg tror måske, Lene, at du er nødt til at se i øjnene, at du er ved at nå den alder, hvor træthed og hukommelse ændrer sig.
    Jeg har en nabo, som er hjemmesygeplejerske. Hun er 52 år, og hun siger alt det, du lige har sagt. Hun siger at hun er træt og ikke kan det samme som tidl. Hun skriver alting ned, og om aftenen kan hun pludselig blive plaget af tanken om et eller andet, som hun måske har glemt. Hun kan ikke huske, om hun fik det gjort.
    Og hun går en daglig gåtur, har heller ikke fuld arbejdsuge.

    SvarSlet
  8. Lene, er du stresset i tiden?? Jeg skriver selv tingene ned - især på arbejde, ellers glemmer jeg halvdelen ;) - men det lyder til du har haft en hektisk periode med mange weekend og skæve vagter. Det slider som bekendt, så måske er det tid for dig at tænke på dig selv - det er vi ikke altid gode til i plejesektoren ;)
    Sender et hukommelsesknus

    SvarSlet
  9. Conny, når man har mange ting i gang, er man vist nødt til at skrive ned :-)

    Johanne, man siger jo at alderen netop ikke har betydning for hukommelsen, men at der er flere ting, der kan vælte vores hjerne, når vi bliver ældre, og lige nu må jeg skrive ned, ellers glemmer jeg alle de gode ideer jeg får ;-)

    Else, om det er stress eller for meget om ørerne her hjemme og på arbejde er svært at sige, men det letter nu, både her hjemme og på arbejde :-)

    SvarSlet