søndag, februar 15, 2009

FORVENTNINGENS GLÆDE

Knap var arbejdsdagen overstået, før jeg fløj ud af døren, for landmanden og jeg var inviteret til brunkål og gode ben nede syd for Århus sammen med herlige motorcykelvenner.

Der blev snakket motorcykler, men også ture både i indland og udland. Alle de gode og mindre gode oplevelser blev genopfrisket, og oveni fik vi fortalt og set billeder fra en tur til det gamle Østtyskland.

Glæden ved at tage et kort er stor, se på det, drømme om steder, man gerne vil se, læse om steder, man gerne vil besøge og lidt efter lidt stykke en tur sammen. Vi har endnu ikke planlagt ferie, jeg ved end ikke, hvornår jeg har ferie. Flytningen af afdelingen og opdelingen i to nye afdelinger har gjort, at vi ikke ved, hvordan vi kan afholde ferie.

Men en ting er sikkert, vi skal nok få kørt masser af små og store ture i år.

Er du begyndt at planlægge ferie?

9 kommentarer:

  1. Hmm - tjaa! planlægge og planlægge
    Man håber på at have ferie i uge 32, da vi skal på FDF sommerlejr ved Engesvang i den uge. Men ellers er der intet planlagt, da vi ikke ved om vi får ferie sammen og hvis, i hvilke uger.

    SvarSlet
  2. Vi har endnu ikke planlagt noget konkret. Men vi er igang med, at drømme og lede efter inspiration. Jeg elsker den proces og den må gerne trække længe ud. Egentlig er jeg ikke speciel vild med, at lave for faste planer, de skal helst kunne laves om og tilpasses vejret og hvad vi lige har lyst til:)
    God søndag til dig.

    SvarSlet
  3. Tja så småt....vi skal nemlig være her hjemme og har derfor ikke de store planer...men lidt rundt omkring i Danmark skal vi jo nok...som vi plejer og holder så meget af :-)

    SvarSlet
  4. Det lyder herligt at have sådan nogen aftener, hvor man lader tankerne flyve og genoplever tidligere ferier.
    Og ja, vi har planlagt ferie. I år var det mest fruen, der bestemte, idet jeg ville have spareferie, så vi kunne tage på en superferie til næste år, når det unge par skal fejre sølvbryllup. Derfor bestilte vi billigt sommerhus i en uge - i Evetofte. .... Det ligger en god times kørsel fra hjemmet, men tæt på tre gange vand: Kattegat, Roskilde Fjord og Arresø. En sød kollega spruttede af grin og sagde: "I kan jo altid tage hjem, hvis der er noget I har glemt!"
    Husbonden kom på banen også, idet han og en god ven fra vandrelauget fik aftalt, at vi alle tre (og de "børn", der har lyst at tage med) tager til en hytte i Norge i en uges tid. Der skal så vandres i lange baner, og måske nydes noget sol. I vores familie har vi nemlig tradition for solrige sommerferier i Norge. Ikke noget med regn her - kun som et krydderi :-)

    SvarSlet
  5. Vi skal selvføldig være i sommerhuset det meste af sommeren.Men til efteråret vil jeg gerne på ferie.

    SvarSlet
  6. Eli, jeg tager hatten af for folk, der bruger den ene af tre uger til arbejdsferie sammen med børn og unge :-)

    Tak Oline og håber I også har haft en dejlig søndag. Jeg elsker også planlægningsprocessen, så om ikke andet kan jeg tænke små ture :-)

    Conny, vi kan slet ikke forholde os til at vi også ender der næste år ;-)
    Vandretur i Norge lyder helt fantastisk, det kunne jeg godt tænke mig :-)

    Conny, vi flytter også i sommerhus :-)

    SvarSlet
  7. Jeg går såmen og spekulere på, hvor jeg vil hen, måske Barcelona, den by vil jeg gerne opleve ordentlig, jeg har været der to gange, men kun to halve dage ad gangen, og der ser man jo ikke en brøkdel af hvad man bør se, men det skal være i foråret eller efteråret, om sommeren vil jeg være hjemme.
    Mvh. Vibeke

    SvarSlet
  8. Bortset fra at vi på torsdag tagerpå forlænget weekend i Istanbul, har vi ingen ferie planlagt for 2009. Et par påskedage skal bruges på fødeøen i forbindelse med at min mor fylder 60, men ellers tror jeg at dette år bliver mere eller mindre som 2008, hvor størstedelen af fri- og feriedagene blev brugt på bådprojektet. Om alt går vel, damper vi af til august, men jeg har mine tvivl om hvorvidt vi kan nå at blive klar...

    SvarSlet
  9. Vibeke, det lyder spændende med Barcelona,jeg har aldrig været i Spanien, men sådan en storbyferie i forår eller efterår kunne jeg også godt tænke mig :-)

    Lotte, er det allerede i år at I måske tager af sted? Det bliver spændende.

    SvarSlet