søndag, maj 31, 2009

SØNDAG I SLOWMOTION

Vi skynder os langsomt, jeg skal i aftenvagt, landmanden har haft lange dage bag sig, så alle de planer, vi havde, er lagt til side.


Det er ikke fordi der er travlt på arbejde, tværtimod, men trods dette kan jeg godt mærke at de sene arbejdstider trætter.


En lille afslapningsstund på liggestolen med lukkede øjne og duernes kurren, humlebiernes summen sammen med fuglenes sang højt over mig giver fred i sjælen.


Moreltræet står fyldt med små bær som lover fyldte maver (måske mavepine) til sommer.


Landmanden og jeg går en tur ned til fodermarkerne, fasaner og råvildt får det herligt til efteråret. Der er sået fodermarvkål og hvede, som bare må drysse når det er modent, lige klar til fasanerne, der kan gå og nippe. Fodermajs er der også sået, her bliver der godt læ, når de vokser sig to meter høj, og når majsen er klar, bliver det et spisekammer i luksusklassen for fasaner og råvildt.


Råbukken har været hård ved det ene blommetræ, gad vide om træet kan holde til det. Et kirsebærtræ ser også lidt sølle ud, men om det skyldes naboskabet med det kæmpestore elmetræ, som nu er død, desværre, vides ikke.

Græsset gror og det gør ukrudtet også, så vi tager lige lidt aktiv solbadning, det bruner mere end solbadning på terrassen, sagde min mor altid.

lørdag, maj 30, 2009

NÅ NOGET GODT KAN DU SIGE!

Det er svært med information til patienter, for hvornår får de nok, hvornår trækker de sig ind i sig selv og tænker, lad hende nu bare snakke, jeg ved bedst?

Vi kender det jo fra os selv, egentlig er vi vel ikke i tvivl om, hvad der er godt og skidt, men vi har også hver vores livshistorie, hver vores syn på livskvalitet, hver vores måde at mestre livets op og nedture på.

I går måtte jeg dog påpege overfor en patient, at der er altså sammenhæng mellem et højt blodsukker og risikoen for at få en blodprop i hjernen.

Det der triggede mig var en pose lakridskonfekt på sengebordet, og min viden om at patienten havde diabetes type 2 og at urinundersøgelsen om morgenen havde givet udslag for meget sukker. Jeg tjekkede blodprøverne og ganske rigtigt, fasteblodsukkeret var meget højt, så jeg målte blodsukkeret om aftenen og det var endnu højere.

Vi fik en snak om patientens vaner, og vedkommende brugte almindelig sukker i kaffen, havde spist lækker islagkage til aften og havde drukket almindelig saft hele dagen. ”Jeg går ikke så højt op i kosten, det er jo kun en let diabetes”

SÅ var det, at jeg måtte påpege sammenhængen, og at vedkommende var nødt til at ændre sine vaner, og at jeg var nødt til at ringe til vores læge. Lægen kom, patienten skulle for første gang i sit liv have insulin, var normalt i tabletbehandling og lægen påpegede endnu en gang det rigtige i det jeg havde sagt.

Efterfølgende målte jeg patientens blodtryk, det var pænt og det sagde jeg, og så var det at overskriften til dette indlæg blev sagt.

Nu får patienten målt blodsukker flere gange dagligt, så jeg er spændt på hvordan det går i dag med kostændringerne, jeg fik vedkommende gjort forskrækket i går, ingen tvivl om det.

MEN JEG KAN SÅ MEGET ANDET

Jeg kan føle mig glad, jeg kan føle mig fri.

Mens jeg går og nusser om blomsterkrukkerne og mine to krydderurtebaljer, får jeg lige en raptus af det er da også for dårligt, at du ikke kender de krydderurter, men så var det, at jeg begyndte at synge ;-)

Livet er for kort til at slå sig selv i hovedet med alt det man ikke kan, og dagen i dag er ganske enkelt skøn. Jeg har tilbragt mine vågne timer på terrassen og i bedene på gårdspladsen.


Der er te på kanden, reklamer der skal gennemsøges for nye baljer til mine krydderurter, som ganske enkelt er ved at vokse ud af deres bed. Hver gang jeg ser på dem, tænker jeg på Kenneth og Liselotte, som så gavmildt satte spaden i deres krydderurtebed og sendte mig hjem med en rigdom. Jeg tror, jeg skal have en tomatmad med pynt af friske blade oregano eller merian til frokost.


Solen stråler om kap med mit humør. Vasketøjet når jo nærmest at tørre, inden jeg skal af sted på arbejde. Sådan er der så meget, jeg kan være taknemlig for, også selvom jeg ikke kan huske navnene på mine krydderurter ;-)

fredag, maj 29, 2009

SANSEBOMBARDEMENT

Øjnenes syn kan dokumenteres med billeder, men hørelsens lyde af fuglefløjt overalt, hvor jeg går, kan ikke gengives.


Fra første gang jeg åbner døren om morgenen og lukker Laika ud, til når jeg sætter mig på trappen eller terrassen, er jeg omgivet af smukke triller og toner.

Lugtesansen dufter de smukke dufte fra træer og buske, i dag var der også nyslået græs der kom ind i lugtehjernen. Alt sammen behagelige dufte med minder om sommer og sol, glade barnedage ikke på landet men en lille gade tæt ved skolen, hvor mine forældre arbejdede.


Humlebiernes summen blander sig med duften af blomster.


Synet nyder Dronning Elisabeth buskene, som er tidligt på den i år.


Ud på marken er kartoflerne begyndt at stå i rækker, så det bliver en kort sommerferie for landmanden, hvis de forsætter med den grokraft.


Og grøftekantblomsterne byder op til, at jeg sætter mig på hug, lader øjet følge de små insekter, som har vældig travlt.


Se det summer af sol over engen, ja men også i mosen ;-)

TIDLIGT OP OG TIDLIGT I SENG


Tidligt op og tidligt i seng
det er godt for en lille dreng
Man kan vel også sige
at det er godt for en lille pige.


Sådan mener jeg remsen var, den blev vist også skrevet i poesibøgerne, dengang jeg var barn.

Landmanden er for længst ude på traktoren, han vil ud at køre på motorcykel, når jeg skal på arbejde i aften, så han ville starte tidligt i dag.

Der er lidt småkøligt udenfor, men solen skinner herligt allerede nu, så Laika og jeg tog os lige en lille trappestund.


Jeg bliver glad af at se mine nye espadrilles, det er mine foretrukne hjemmesko, som jeg går i, til de er helt slidt ned og tæerne stikker ud. De her farver er da til at blive i godt humør af, og så passer de til mine sommerblomster.


Nu vil jeg gå en tur inden formiddagsteen, det er fordelen ved at være gået tidligt i seng og så vågne inden vækkeuret, jeg har pludselig mere tid inden aftenvagten.

torsdag, maj 28, 2009

DEN VARME GRØD

Pep talen har kørt i et par dage, du kan sagtens, det er bare om at komme i gang, du vil blive så stolt af dig selv, osv.

Jeg bruger min krop meget på mit arbejde, flere af mine kolleger har haft problemer med ryggen, senest har min kære apopleksikollega lige mailet, at hun midt i Rema fik et hold i ryggen med en sygemelding til følge. Vi skal passe på os selv, så da jeg så et program i I Form sidste gang, blev jeg enig med mig selv om, at NU skulle jeg i gang.


Godt nok hedder det bikinikropklar, jeg går nu i bikini uanset kroppens former, men øvelserne går ud på at gøre mave og ryg stærk, og det kan en sygeplejerskeryg godt have brug for, så det program blev valgt.

Vandflaskerne gør det ud for håndvægte, og løb rundt i gangen gør det ud for sjippetov, indtil jeg får handlet lidt ind.


Det er godt med musik til, skriver de, så min gamle Grundig transistor fra sygeplejelevtiden blev sat i stikket, og så fik P4 lov til at være lydtapetet i min første motionstime.

Det føles godt ;-) (vi snakkes lige ved i morgen tidlig)

RETTEN TIL AT OMBESTEMME SIG

Så nu sidder jeg og nyder sol, blæst og fuglefløjt på terrassen i stedet for at ligge i sofaen og småblunde.

onsdag, maj 27, 2009

INDERSIDEN

Indersiden af øjenlågene er blevet inspiceret.

Udover fødselsdags forberedelser er hele hytten blevet gjort rent i dag, så jeg kan slappe af før weekendens aftenvagter, det udløste så en trang til ovenstående inspektion.

Dog er der også blevet tid til at læse en bog færdig, nemlig Kat begynder med S af Ingrid Tropp Erblad

En gammel bog, men absolut anbefalelsesværdig, hvis man vil have lidt indsigt i tankerne hos et menneske, der er blevet ramt af afasi (mistet evne til at tale). Tilmed er den let at læse, den er skrevet med store bogstaver, større mellemrum mellem linjerne, og det mærkes, at forfatteren i sin sætningsopbygning har tænkt på det, der var svært for hende især i starten.

En fighter, der selv tager affære og træner og træner og ender med at komme tilbage i sin stilling som copywriter på et reklamebureau. Hun minder mig om andre fightere, jeg har læst om: Kirsten Mørch-Nielsen og Kirsten Brink, deres bøger kan jeg også varmt anbefale.


I morgen er der pædagogisk dag, jeg skal høre noget om lærerrollen med inddragelse af læreprocesser, jeg er spændt på, om jeg kan følge med.

Første forudsætning er interessen og motivationen, den kniber det lidt med, jeg er udpræget praksissygeplejerske, men nu er jeg jo altså blevet undervisningsansvarlig, og det forpligter. Jeg håber, oplægsholderen formår at inddrage praksis og sætte eksempler på, det er den måde jeg lærer bedst på.

Anden forudsætning er, at jeg er udhvilet, jeg er som sagt tyvstartet, og nu må jeg hellere forsætte inspektionen ;-)

LUTTER LAGKAGE


Dagen er strøget af sted

Sønnen er en af dem, der aldrig har nogle ønsker, så gode råd var dyre, når man gerne vil give ham lidt sammen med pengene. Han drømmer om ferie i New York, så den ene gave blev to rejsebøger om NY, det faldt i god jord.

Førhen når jeg bagte pizza, fulgte jeg opskriften, hvor revet ost kom på til sidst. Det fik sønnen efterhånden lavet om, så osten kom på før alt fyldet. I dag fik han så sin mors kogebog, og i den var en opskrift på pizza a la sønnens metode. Sammen med bogen fik han en pizzabagesten, så han kan bage lækre pizza selv, og som overraskelse til frokost serverede jeg hjemmebagt pizza med rucolasalat.

Arbejdsdagen sluttede af med lagkage. Denne gang lavede jeg en variation af fødselsdagskagen herhjemme, så der blev smurt nutella på bundene, før fløde, frosne jordbær og hindbær blev lagt på. Det faldt i alles smag.


Nu er den unge mand kørt ud for at omsætte gavepengene til gaver, for det er jo det mærkelige, så snart han har pengene, ved han godt, hvad de skal bruges til. Eller måske handler det bare om manglende tiltro til sine forældres evne til at købe det rigtige ;-)

DU SKÆLDER MIG HELE TIDEN UD

Scenen er et badeværelse omkring 1990. Der er lidt småtravlt, mor synes at hendes lille søn ikke opfører sig ordentligt, hun er måske lidt træt, skynder på ham, skælder ham lidt ud, og så er det at sønnen på knap 4 år kigger op på hende og synger:

Du skælder mig hele tiden ud, sku vi ikke være venner?


Herefter vender stemningen total, latter og knus, smil og godt humør.

Sådan magter sønnen stadig med få ord at få sin mor til at grine.


Tillykke min dejlige søn med de 22 år.

tirsdag, maj 26, 2009

OVERSKRIFTER

Hvordan medierne vælger at servere en nyhed er meget forskelligt.

For mig er der stor forskel på at skrive:

31 årig mand død i Næstved Zoo

eller

Mand ædt af tigre i Næstved Zoo


Den første konstaterer faktum, og først i selve teksten fremgår det, at manden har begået selvmord i et tigerbur og derefter er blevet ædt af tigerne. Den anden er beregnet på at vi tænker, gisp ædt af tigre, lad mig lige læse det.

For mig er der også forskel på:

97 døde af H1N1 på verdensplan

og

Svineinfluenza koster næsten 100 døde

Den første er i et nøgtern sprog, den anden bruger for det første den betegnelse, som man har anmodet om, at man ikke bruger, og for det andet ligger der i ordet næsten, synes jeg, en ”gisp så mange det er dog forfærdeligt” effekt. Jeg vil tro, at hvis man tæller sammen, hvor mange ældre mennesker og andre med svagt immunforsvar, som døde af influenza i vinter, på verdensplan, så kom man også op på et sådant tal eller højere.

Med internetsider, hvor medierne står linet op ved siden af hinanden, kan man rigtig se dels hvordan de serverer nyhederne i overskrifter, dels hvad de vælger at servere.


Og det her indlæg var lige en pause i bogføringen, som går ganske udmærket, men min ryg beder om pauser, så det får den med te og lidt læsning.

MORGENGYMNASTIK

Det kunne da være dejligt at kunne skrive at jeg lige var kommet hjem fra løbetur eller at jeg have lavet et fitness program på stuegulvet, men næh gymnastikken her til morgen består i noget helt andet.

Jeg starter langsomt med at varme op, brygger te, spiser morgenmad, rydder lidt op, tænder levende lys, mens regnen langsomt begynder at dryppe udenfor.


Computeren er tændt, bogføringsmappen er klar, kuglepennen til at skrive bilagsnumre ligger ved siden af, for regnskabets time er kommet, det gør det jo med ufravigelig sikkerhed hver 3. Måned. I anledning af finanskrisen blev det dog udskudt en måneds tid, og som det altid går, så udsætter jeg også arbejdet en måned, så i dag skal det gøres færdig. Jeg smugstartede dog i går aftes mens landmanden var ude i marken, det er første gang siden jeg fik det nye regnskabsprogram, at jeg skal klare det alene uden landboassistenten.

Som med al ny indlæring skal de små grå hjerneceller på arbejde, der skal tænkes over hver eneste tryk på tastaturet, for hvordan var det nu jeg fik oversigten over kontoplanen frem, hvordan var det nu jeg brugte regnemaskinen i det her program, hvordan var det nu, at jeg laver kontokoblinger osv.?


Tekoppen er fyldt, jeg er klar, og så smiler jeg lidt ved synet af mine gamle dækkeservietter, som min mormor hæklede til mig, mens jeg gik på sygeplejeskole. Min elevkammerat syntes, farverne var gyselige sat sammen, jeg har altid godt kunnet lide dem, og i dag minder de mig meget om de forskellige slumretæpper, som folk hækler rundt om i blogland.

mandag, maj 25, 2009

EN SMULE RO OG FRED

Ahhh, ind med tasken, ud med hynderne til solsengen.

Af med lange bukser, på med shorts.


Vand over, brygge te mens brød ristes.


Så var vi klar, Laika og jeg, til en halv times solnydning.


Og nu må jeg vist være klar til lidt aftens oprydning.

GEM ET LILLE SMIL

Der er skrevet tusindvis af blogindlæg om det. Og både bøger og artikler har haft emnet beskrevet.

Men lige sandt er det!

Man behøver ikke at gemme smilet, latteren, den anerkendende kommentar til det bliver gråvejr. Jo mere man øser af den positive kilde, jo mere bliver der, også til gråvejrsdagen.


Jeg er nærmest fløjet hjem i dag. På et møde i sidste uge blev det nævnt, at en ægtefælle havde fået meldinger fra personale, som gik stik imod det vi mener. Jeg, min kollega og min leder nægtede at tro det, men det blev fastholdt, og så måtte vi til bunds i den sag.

I dag har jeg haft en samtale med ægtefællen, og NEJ vi var på ingen måde involveret i de uheldige meldinger, tværtimod fik alle mine kolleger masser af anerkendende ord med, engagerede, positive, forbilledlige, ja ordene stod nærmest i kø.

Ordene er givet videre, både mundtligt og skriftligt, og som jeg sagde til ægtefællen, jeg er stolt af at være kollega med mine kolleger.

søndag, maj 24, 2009

DANMARK DEJLIGST


Vores guide på dagens motorcykeltur kender sit Danmark, han har et firma, som bringer ham rundt på de små veje, og hver gang han finder en dejlig rute, noterer han det ned til den dag, han står for en motorcykeltur. Dagens tur var en af de smukkeste, jeg har været på. Som en af de andre sagde, hvor er jeg dog stolt over Danmark i dag, smukke veje, smukke huse/gårde, hver nyt sving åbenbarede nye smukke udsyn.


Vi startede ved Haverslev i Himmerland, byen hvor mine morforældre boede og som jeg har mange barndomsminder fra.

Herfra gik det nedover på kryds og tværs af de store veje, vi kom igennem Lindum skov og forbi min barndoms by Hammershøj, videre ned til Skjern kirke, forbi restauranten Blogsbjerg ved Ålum, hvor jeg var til mine første baller som ganske ung 16 årig pige.

Så kørte vi tværs over engdraget og sørme om ikke der var en vej med hårnålesving og videre forbi Bidstrup Gods.

Turguiden havde medbragt kaffe/te og kage, som vi nød ved Skjød gadekær. En lille gut på cykel fik sig dagens oplevelse og erklærede at han også skulle have en motorcykel, når han blev gammel nok.


Vi forsatte af små veje forbi Pøt Mølle, hvor jeg sammen med mit hold fejrede, at vi nu var sygeplejersker tilbage i 1981.

Frijsenborg Slot havde de smukkeste rododendron bede, så høje og så farvestrålende, at jeg glemte alt om at fotografere.


Turens sidste del foregik syd for Hammel gennem skovene ved Gjern bakker og endte på Kongensbro kro.


Endnu en tur, hvor mit Danmarks kort blev udvidet.

PULSEN OP

Ting skal fungere, og når de ikke gør, så må man gøre noget ved det.

Internettet i sommerhuset vil ikke virke, men jeg har udsat telefonopkaldet til netudbyderen til en hverdag, jeg har ikke megen tiltro til, at der er hjælp at hente i himmelferien.

Til gengæld lokkede jeg landmanden på en gåtur, hvor formålet var at få pulsen op. Hjemme i mosen er alt fladt, så her skal der sættes tempo på eller løbes, for at pulsen kommer derop, hvor de kloge hoveder siger, den har godt af at komme op.


Men ved Kryle Klit mellem Blokhus og Hune er der rig mulighed, og nu kender jeg efterhånden området og de mange sti systemer, så det blev en tur ned af klitten og opad den indtil flere gange.


Laika nyder at være sammen med os, og kunne hunde have forventningens glæde, så ville hun glæde sig til sommer, hvor gåture i det kuperede terræn bliver hverdagskost.


Vi andre har forventningen om en søndag med udsyn til nye områder af Danmark, vi skal nemlig på motorcykeltur, og guiden i dag plejer at tage os hen, hvor vi ikke har været før, så jeg glæder mig.

lørdag, maj 23, 2009

NUET

Alt for ofte er jeg på vej hen til et andet sted, mens jeg er lige her, måske ikke fysisk men på det mentale plan. Jeg arrangerer, koordinerer, planlægger og glemmer at være her, lige nu.

Mon ikke vi er mange, der kender til denne problematik?

Så nu trækker jeg vejret dybt ned i maven, ser mig omkring og mærker efter. Jeg er lige nu i mit barndomshjem, min far skal til jubilæum med gamle elever og jeg tager med i starten og til slut, så min far har en at dele dagen med.

Mit kamera er med, jeg vil have taget billeder af alle de gamle elever, og så skal min far have dem med små oplysninger til hver enkelt.

Men lige nu og her var jeg allerede på vej hjem og ved at planlægge aftenen for landmanden og jeg.

Den tanke er slettet nu, jeg er her og jeg vil nyde denne eftermiddag sammen med elever, som gik ud af skolen to år efter jeg var født. En af eleverne har faktisk været ung pige hos os, og jeg håber hun kommer, for hendes billede er i vores album og er mig så bekendt.

Her skinner solen dejligt, det blæser, men i læ kan det blive rigtig varmt.

Må I alle få en dejlig dag.

fredag, maj 22, 2009

UPS

Sønnen havde vist ikke hørt ordentligt efter, han stod her kl. 6.50 parat til at arbejde, han blev sendt hjem igen, det passede ham udmærket ;-)

Der er overskyet, ingen sol, men vi har også et par have projekter, så det er helt OK.


En værtinde gave bestående af tre små dåser Kusmi te, hvoraf to er nye for mig, bliver nydt i disse dage. Nu tror jeg, at jeg har fået styr på dosering, for tidligere har jeg ikke syntes, Kusmi var noget særligt herhjemme, men denne gang smager det mig.

Nu vil jeg dække morgenbord og nyde smagen af Anastasia.

torsdag, maj 21, 2009

DUKKEN

Det har været en underlig fornemmelse at læse bogen Dukken af Ingrid Berner Larsen. Den er skrevet i 1994 og handler om en ung mand, som bliver ramt af en blødning i hjernestammen og som mister alle funktioner, evnen til at bevæge sig, evnen til at spise, evnen til at synke, evnen til at tale og i starten af bogen også evnen til at trække vejret.

Når man som jeg har en indsigt i, hvad der i dag foregår på landets neurologiske afdelinger, så kan jeg se, hvor meget der er ændret i holdningen omkring apopleksipatienter siden da.

Bogen er en roman, så retteligen ved jeg jo ikke om forholdene var sådan i 1994. Ingrid Berner Larsen fortæller selv, at hun har arbejdet som lægesekretær, men ikke hvor, men jeg ved at i 1988 arbejdede jeg på en medicinsk afdeling, hvor apopleksipatienter blot var et vedhæng til det egentlige speciale. Jeg ved også, at referenceprogrammet for apopleksi første gang kom i 2000, men at der havde været forløber for dette midt i 90erne. Jeg ved også at Hammel Neurocenter blev dannet i 1998 og fik landsdelsfunktion i 2000, så der er helt sikkert sket en masse i synet på og behandlingen af apopleksipatienter i de år.


I begyndelsen af bogen fokuserede jeg meget på, hvad jeg mente var fejl, men efterhånden lagde jeg det til siden og læste bogen som en måde at skærpe min opmærksomhed på det faktum, at selvom man ikke kan sige noget, har man dog noget at skulle ha sagt. Der er mange gode beskrivelser af plejepersonale, læger og andre fagpersoner, som taler hen over hovedet på patienten. Eller som er så optaget af det tekniske udstyr omkring patienten, så de glemmer at kigge på patienten.

Men at en patient ligger i flere måneder uden at komme ud af sengen, uden at få fysioterapi, uden at blive vendt, det tror jeg ikke på, for det gjorde vi allerede i 1988. Der er meget vi i dag gør langt bedre, men lige netop dette gjorde vi!

Jeg har tidligere omtalt filmen Sommerfuglen og Dykkerklokken, som også findes som bog, og den er baseret på en virkelig hændelse, hvor patienten ved hjælp af øjenbevægelser staver sig frem og altså ender med at udgive en bog.

Det jeg tager med mig fra denne bog er, hvor vigtigt det er allerede fra start af at fortælle patienten, hvad der er sket, at tale til patienten som om de forstår alt, at huske på at det er voksne mennesker, man taler med og ikke en dukke, som blot skal have tøj på, skiftes, mades etc. Og få denne viden formidlet til de pårørende, som jo er i krise og som har brug for nogen til at vejlede dem i denne nye verden.

VEJRUDSIGTEN?

Den lover stadig 8-10 mm vand her i Nordjylland, vi har ikke set en dråbe, og vi brokker os ikke.

Vi lever i nuet, jeg hænger vasketøj ud, landmanden slår græs, og vi nyder bevidstheden om, at vi har 4 fridage sammen.


Mon det regner hos dig?

onsdag, maj 20, 2009

AFTENSTID

Bortset fra regnen i morges har vi haft tørvejr resten af dagen og lige nu males himlen udenfor i forskellige farver af skyer og sol.

Trætheden er markant her på matriklen, arbejde, kurser, træf sidder stadig i kroppen på os begge to, så landmanden nyder lige nu en velfortjent powernap. Mens jeg kørte far hjem, gik landmanden på jagt og nu hænger der en buk i det gamle malkerum. Jeg får kørt noget i disse dage, 400 km for at få min far herop og hjem igen, men det er det værd, vi nyder det begge to. Han er så god til at sætte sig ud på terrassen, så jeg endte også derude med et blad og en kop te og nød eftermiddagens varme.

På lørdag går turen ned til min far igen, jeg har lovet at tage med ham til et jubilæum for gamle elever, han har haft. Inden da bliver det tid for det midaldrende landmandspar til at holde fridage sammen (kan du se billedet for dig ;-) Der meldes om 15 mm vand her med lyn og torden, så motorcyklen kommer vist ikke ud i morgen.


Nu vil jeg lave lidt lækkert til aftenteen og vække min kære gemal, så han kan se fodbold.
Bagefter vil jeg finde en god bog og krybe sammen i sofaen med et lunt tæppe over mig. Til vore to kursusdage havde jeg lånt en del bøger som i romanform handler om det at få en blodprop/blødning i hjernen, de lå sammen med faglitteratur og skulle give os alle lyst til at læse mere. Jeg fik lyst!

MORGENTID


Selvom der er et møde på min fridag, så er der tid til at nyde solen, som nu ser ud til at vinde over regnskyerne. Egentlig skulle jeg ned til min far, men landmanden og jeg blev enige om at det var skønnere, at min far kom herop, så jeg drønede ned efter ham i går, og vi har nydt aftenen og nu formiddagen sammen.


Vasketøjet er kommet udenfor, nu tror vi på solen, landmanden er kørt ud i marken, og min far og jeg nyder solen på terrassen.


Men først har vi været flittige, der er luget omkring buske og træer bagved gården, skvalderkålen er ikke enig med den aftale, jeg troede, vi havde, at den måtte brede sig i læhegnene omkring gården, til gengæld skulle den holde sig fra mine få bede. Nogle af de nye rhododendron buske har fået frost, lige så nogle af benved buskene, så nu har min far klippet og regeret, så får vi se, om det giver nyt liv, ellers må der udskiftes til mere hårdføre typer.

tirsdag, maj 19, 2009

TALE OG STILHED


Jeg har talt og talt, undervist, lyttet, demonstreret, korrigeret og snakket.


Så er det godt med en stille gåtur omkring gården sammen med min far, mens aftensolen stadig skinner på alt.

mandag, maj 18, 2009

NYD DET

Himlen var mørk, regnen kom og gik i fede stråler, og lige som jeg trådte ud af døren fra sygehuset, blitzede himlen og kort tid efter bragede tordenen over Aalborg.


Liselotte fik en kærlig tanke, jeg ved at hun elsker tordenvejr, så jeg håber hun nød det ;-)


Jeg sad trygt og godt i bilen, og tankerne gik tilbage til den sommerdag i Italien, hvor jeg ikke nød tordenuvejret, mens vi kørte gennem Timmelsjoch passet på motorcykel.

Tordenvejret er drevet forbi, men regnen kommer og går, og det samme gør lyset.


Eftermiddagen er tilbragt med en feel-good film på Hallmark, sådan en hvor jeg blot kan læne mig tilbage og slappe af. Sønnen og jeg delte sofaen, han småsov og jeg drak te. Ved siden af tog landmanden en powernap i den gode stol. Ren nydelse.

Nu skal der planlægges og laves mapper til kursusdeltagerne i morgen, men det er helt foreneligt med tedrikning og måske en enkelt Cd eller film.