lørdag, marts 05, 2011

MENS JEG VÅGNER

Mens søvnen fortrænges af vågenheden, fyldes min hjerne af tanker, som følger mig, mens jeg nyder  morgenens sol, giver hundene mad, brygger te og laver frisk morgenstartsmad.

“det er ikke retfærdigt” “ det er ikke et liv”

Jeg kan godt forstå, når livet vælter, når ens kære dør eller bliver ramt alvorligt af sygdom eller ulykke, at man tænker sådan.

Men hvornår er sygdom og død retfærdig? Døden kan være nådig, døden kan komme på det rette tidspunkt, når livet er klar til det, men retfærdig? Sygdom kan ikke være nådig, sygdom er grusom, hård, nådesløs osv, men retfærdig?

Det er kaos, når ens kære pludselig ikke kan gå, ikke kan tale, ikke er den, han/hun var tidligere pga hjerneskade. Den værste situation er for mig den, som er beskrevet i bogen og filmen Dykkerklokken og Sommerfuglen. Når hjernens overordnede funktioner er sluppet, men forbindelsen fra hjerne til krop er kappet. Man er låst inde i sin krop – locked-in syndrom.

Som den professionelle person i det kaos kan man nemt blive trukket med, trukket med ned i følelsernes hav. Så er vi alle modløse, deprimerede, vrede, afmægtige, og hvordan kan vi så hjælpe og støtte? Hvordan kan vi så hjælpe med at finde styrken til at leve med dette livets faktum, at livet ikke er mere, som det var, og til at leve livet, sådan som livet nu er?

For nogle uger siden skrev jeg i en sygeplejejournal, at vi som plejepersonale måtte være gnisten og motivationen. Jeg var blevet trukket ned, jeg var så fyldt af den ramte og de pårørendes følelser, at jeg næsten ikke kunne yde sygepleje. Jeg skrev linjerne, og så gik jeg ind til patienten med fokus på det lyse, jeg skjulte ikke, at det var hårdt, men jeg påpegede de fremskridt, jeg kunne se.

Livet spørger os ikke om, hvad vi kan klare, livet er livet med modgang og medgang. Vi mennesker er blevet så vant til, at vi kan styre alt, vi kan flyve til månen, vi kan kommunikere med alle overalt på jorden, vi kan flytte hjerter fra en krop til en anden, men vi kan ikke styre livet.

Der er dem, der så mener, at det er i orden at give en dødbringende sprøjte. Det mener jeg ikke.

Der er mennesker, som kommer ind med en blodprop i hjernen, som forårsager stor skade, hvor der bliver stor væskeansamling omkring hjerneskaden.Her kan man hos folk under 60 år fjerne en del af hjerneknoglen, så der bliver plads til hjernen og dermed forhindre død. Man kan ikke forhindre den hjerneskade, der allerede er sket. Så det er ofte mennesker med store handicap og som har brug for hjælp i hverdagen efterfølgende. Her har man spurgt, om de fortrød, at de var blevet opereret, og ingen har sagt ja. Havde man ikke opereret, var 80 % døde og de sidste 20 % havde haft meget svære handicap. Det, synes jeg, er tankevækkende. Det kan godt være, at svaret havde været anderledes, hvis man havde spurgt de pårørende, men de ramte havde ikke fortrudt.

Lev mens du gør det. Elsk mens du tør det

eller som Lars Lilholt synger : og måtte du leve alle dine dage.

I denne uge, der kommer, skal jeg til diamantbryllup hos landmandens jagtkammerat og frue. Tænk at få lov til at leve sammen i 60 år, tænk at kunne gå på jagt, når man er 80 år, tænk at have lyst til stor fest, når man er nået den alder. Det er dejligt, og jeg vil nyde festen sammen med dem.

Må din dag blive fyldt med livets positive sider.

sommerfugl2

26 kommentarer:

  1. Tak for et dejligt indlæg.
    Jeg kom til at tænke på Kingos salme mens jeg læste dine ord.

    Sorrig og glæde de vandre til hobe,
    lykke, ulykke de gange på rad,
    medgang og modgang hinanden tilråbe,
    solskin og skyer de følges og ad.

    Det meste af livet leves midt mellem modgang og medgang.
    Vi er vel tilbøjelige til at være mest taknemmelige for livet når det bides i haserne af modgang.
    Denne dejlige solskinsdag tynger på plussiden.
    Kærlige hilsner

    SvarSlet
  2. Et flott og tankevekkende innlegg.
    Ja livet mkan by på så utrolig mange ting. Både gode og mindre gode. Viktig at vi nyter hver dag og tar oss av hverandre.
    Kos dere i selskapet i kveld.
    Og ha ei riktig god helg :)

    SvarSlet
  3. du skriver så smukke og rigtige indlæg...dem glemmer man ikke lige med det samme!

    Dykkerklokken og sommerfuglen så jeg for flere år siden. Den gjorde stor indtryk på mig og står nu i min reol.

    SvarSlet
  4. Tak Lene.. du skriver gode ord.. der fylder og betyder noget.

    SvarSlet
  5. Tak for at flot indlæg. Tankevækkende på en flot og solrig lørdag. Vi skal huske at leve :-)

    SvarSlet
  6. Kloge ord og tankevækkende ord, og ja som også Nick og Jay synger: lev mens du gør det, elsk mens du tør det..Det er jo det livet handler om...;-D...God lørdag til dig...

    SvarSlet
  7. Åh hvor smukt skrevet.
    Du sætter ord på noget meget vigtigt og du satte mange tanker igang hos mig - tak for det.

    Vi skal huske at mærke livet.
    Som Lennon sagde:
    Life is what happens to you while you're busy making other plans

    Ha' en fortsat fantastisk weekend!

    SvarSlet
  8. Åh, hvor er det godt at læse dine gode tanker og overvejelser. - Og tak, jeg havde en dejlig dag! Og det vil jeg skrive et indlæg om nu.

    SvarSlet
  9. Det er rigtig fint at læse dette indlæg netop i dag. Det er min datters 13 års fødselsdag. Fødselaren er her ikke. Hun blev bare 5 uger. Hendes død var rigtig, den var fin og den var fredfyldt. (At hun blev født for syg til livet, er der overhovedet ingen mening i). Vi er hvad vi oplever og formes af de ting, der krydser vores vej. Tak for dine ord.

    SvarSlet
  10. Det satte mange tanker i gang, Lene, men det var nok også meningen :-)
    Alle de refleksioner, jeg får her over dine mange gode tanker, fylder for meget til en kommentar... vil nøjes med at sige, at jeg er enig i langt de meste, men i princippet går jeg ind for aktiv dødshjælp, som jeg også ville ønske for mig selv, hvis jeg ikke kan klare det selv. Men det ville selvfølgelig ikke have været et begreb, hvis man havde kunnet klare det selv...
    Og jeg er ganske klar over, at de fleste ser anderledes på situationen, når den ikke længere kun er teoretisk.

    SvarSlet
  11. Tak, Lene. Endnu engang rammer dine ord mig i hjertet.
    Jeg ved ikke, om du kender den, men jeg vil anbefale dig en film: "En sang for Martin". Jeg har set den flere gange, og jeg græder hver gang.
    Endnu en gang tak og rigtig god søndag.

    SvarSlet
  12. Du kloke kvinne.
    Takk for nok et tankevekkende og flott innlegg.
    Du skriver "Hvordan kan vi så hjælpe med at finde styrken til at leve med dette livets faktum, at livet ikke er mere, som det var, og til at leve livet, sådan som livet nu er?"
    Tja, ingen enkel sak hverken som helsepersonell eller medmenneske. Og du som møter menneskene akutt etter oppstått situasjon, der folk er i sjokkfasen er kanskje enda vanskeligere.
    For min egen del (ikke som fagperson)har jeg erfart at mye handler om aksept. Å akseptere virkeligheten sånn som den er. Å akseptere den på tross av/og med sin urettferdighet, smerte og nådeløshet. Ingen lett oppgave. Men avgjørende for å komme videre i livet.

    Filmen Dykkerklokken og sommerfuglen har jeg sett for flere år siden. Den gjorde et stort inntrykk, spesielt filmatiseringen gjennom hans lille kikkehulls-perspektiv. Og ikke minst kommetarer hans underveis til fagpersonalets hjelpeløshets og misforståelser. Utrolig sterkt.

    Ha en god søndag, Lene.

    Mvh Elisabeth

    SvarSlet
  13. Selv tak Hanne :-) det vers giver også megen mening nu for mig. Jeg følte det vers stærkt til mine forældres guldbryllup, hvor min niece, mine forældres barnebarn, to måneder forinden var død af en hjernesvulst. Min mor brugte faktisk også verset som indledning til hendes velkomsttale.

    SvarSlet
  14. Selv tak Astrid, hverdagen gør ofte, at vi glemmer det med at nyde de små ting, de selvfølgelige ting og så er det godt at minde sig selv og hinanden om det :-)

    SvarSlet
  15. Tak Marie, filmen gjorde også et stort indtryk på mig, og jeg mindes den, hver gang (og det er heldigvis sjældent) at jeg møder et menneske, som er ramt som filmens jeg.

    SvarSlet
  16. Tak Inge, og dine ord gør mig glad :-)

    SvarSlet
  17. Selv tak Marianne, vi lever hver dag, men LEVER vi? Det øver jeg mig på :-)

    SvarSlet
  18. Selv tak Annemarie og så lærte jeg lige noget, for jeg vidste ikke at Nick og Jay havde taget Piet Heins ord til sig :-)

    SvarSlet
  19. Selvtak kongmor. Og velkommen her og undskyld hvis jeg har skrevet det før :-)
    Lennons ord har stadig gyldighed, tak for dem :-)

    SvarSlet
  20. Tak Charlotte, og jeg kan læse hos dig, at det var en dag med mange ord til eftertanke, skønt med sådanne dage :-)

    SvarSlet
  21. Selv tak Anette og velkommen her :-)
    Der er ingen mening i at et barn dør. Og jeg læste over hos dig om jeres smukke tradition med at købe smukke ting til gravstedet og lillebror, der sang for storesøster.
    Og vi formes netop af livet på godt og ondt.

    SvarSlet
  22. Ellen, for mig handler det også om at vi, de professionelle, ikke er gode nok til at lindre den sidste tid. Og prøv at læse Venteværelset, som jeg anmeldte for noget tid siden. Her argumenterer forfatteren, som jo var døende, for at han og andre døende har noget at give os andre. Det at skulle tage sig af et andet menneske, som er fuldstændig afhængig af ens hjælp, giver noget for begge parter.
    Jeg er ikke ude på at "omvende" :-) men jeg elsker kloge ord som dine og det at prøve at forholde mig til dem.

    SvarSlet
  23. Selv tak ravheks, jeg har aldrig set filmen, men jeg må se, om jeg kan skaffe mig den. Den handler vist også om Altzheimer?

    SvarSlet
  24. Tak Elisabeth for dine kloge ord. Du har ret, mener jeg, i at accept er første skridt til at kunne klare det nye lives udfordringer.
    Og filmens kikkertperspektiv? jamen jeg tænker på den,når jeg bøjer mig helt ned til patienten for at kunne aflæse øjnenes udtryk og skynder mig at flytte hovedet igen. Jeg tænker på den, når jeg går ud fra stuen, at jeg ikke bare lader radio og fjernsyn køre bevidstløs som baggrundstøj. Den film satte så mange tanker i gang hos mig.

    SvarSlet
  25. Jeg synes det er dejligt at høre ordene fra en professionel. Og jeg er enig i det meste af det. Jeg har selv stået i den helt umenneskelige situation, men også i en situation, hvor patienten håbede og ønskede at det snart var slut. Derfor var det helt "rigtigt" og en befrielse, da døden indtraf. Det gjorde sorgen lettere at bære for os pårørende. Jeg har været til nogle debat møder med Etisk råd, om mange forskellige ting, også aktiv dødshjælp, som jeg selv går ind for. Jeg har også skrevet det ind i mit eget livstestamente for mange år siden, i tilfælde af at jeg skulle komme i den situation. Jeg håber at vi kan få indført det i DK under ordnede forhold, som dem de har i Holland.
    Livet og døden er et meget stort emne og vi har jo ikke de samme ønsker alle sammen.

    SvarSlet
  26. Tak Pia for din kommentar :-),jeg vil nødigt være den sygeplejerske/læge, der skal give sprøjten. Måske er det med til at forme min beslutning.

    SvarSlet