torsdag, januar 05, 2012

FRYDELIG GLÆDE

Landmanden er i byen, jeg hygger mig med mig selv. Istvan holdt mig ved selskab på gåturen, som blev i tørvejr, men ikke med udsigt til blå himmel og solskin som i går. Pyt med det, kroppen nød turen uanset himlens farve, og hjernen blev frisket op.

P1020898

Yngste lillesøster har arbejde i Aalborg for tiden, det nyder vi to nordjyske storesøstre godt af, i aften er det mig, der får besøg. Min yngste lillesøster er 12 år yngre end mig, og hele dagen i dag har jeg prøvet at komme i tanke om, hvornår vi sidst har været sammen, blot os to. Jeg aner det ikke. Da jeg flyttede hjemmefra og fik søstre på besøg, var yngstesøster altid sammen med mellemste lillesøster. Senere var hun på ferie hos landmanden og mig, senere igen fik vi to børn, som altid gjorde krav på moster, som var god til al slags kreative ideer, og nu til dags har de tre samme interesser inden for musik og film. Yngste lillesøster arbejder i filmbranchen, og dermed kan hun fortælle om en helt anden arbejdsverden end vi andre, så det er sjældent, at jeg har hende for mig selv. Det får jeg i aften, jeg glæder mig.

P1020900

Og så synes jeg, det er vildt godt klaret, at hun i år er nomineret til en Robert som årets klipper. Jeg krydser fingre for hende, min dejlige lillesøster.

17 kommentarer:

  1. Ihhh hvor lyder det som en god søster aften I skal have. Håber hun vinder.. :-)

    SvarSlet
  2. Knæk og bræk til din søster.

    SvarSlet
  3. Hav en dejlig søster-nydning.

    Jeg hepper på din søster!

    SvarSlet
  4. Uhmm hvor dejligt med udsigt til en dejlig søsteraften.

    SvarSlet
  5. Tak Inge, det håber jeg også :-)

    Tak Lotte :-)

    Tak Eva, heppe er godt :-)

    Hanne, det er så godt :-)

    SvarSlet
  6. Det lyder da spændende med din søster Lene,kan hygge jer i aften.

    SvarSlet
  7. Tak Conny, ja det er rigtig spændende :-)

    SvarSlet
  8. Min eneste søster bor i USA:-(
    Hvor er det dejligt, at I har mulighed for at ses lidt mere for tiden. Og lad os så håbe, hun får sin Robert!

    SvarSlet
  9. Flot, at hun er nomineret - så er hun allerede i topklasse, også selv om hun måske ikke vinder. Men det krydser vi fingre for, at hun gør.
    Jeg gætter på, at vores yngste søstre deler fornavn ;-)

    SvarSlet
  10. Dejligt med ros for ens arbejde- håber hun vinder-- jeg håber I får en fantastisk aften- som sædvanlig skønne fotos af flyvende skyer og en vinterblå himmel

    SvarSlet
  11. Jeg håber, at I får en skøn søsteraften. Jeg ved godt, at vi alle helst vil vinde, men det er stort, at hun er nomineret. Det kunne være lidt sjovt med en Bodil i familien.

    SvarSlet
  12. Undskyld. En Robert. Men det bliver det ikke mindre fint af :-)

    SvarSlet
  13. Ja, det er da sjovt, hvis Bodil får en Robert:-)

    SvarSlet
  14. Tak Charlotte,så er det godt at du og din søster kan holde ferie sammen :-)

    Ellen, det tror jeg vi gør :-)

    Tak Karin, vi havde en dejlig aften :-)

    Tak Susanne, jeg smiler lidt, for vi har skam en Bodil i familien, det er hende, der indstillet til en Robert :-)

    Ha Charlotte, lige nøjagtig :-)

    SvarSlet
  15. I har en stor og dejlig himmel at se på oppe i din ende af landet!
    Wauw for din søster. Og knæk og bræk og alle gode ønsker.
    Jeg håber, I nyder tiden sammen. Med tre brødre har jeg af og til ønsket mig en søster.

    SvarSlet
  16. Findes der mon nogen smukkere himmel. End den hjemme i Danmark...........

    SvarSlet
  17. Tak Conny, vi nød tiden sammen og jeg nyder at have 3 søstre :-)

    Change, jeg nyder i hvert fald den himmel :-)

    SvarSlet