søndag, marts 31, 2013

DET VAR SKØNT MEN MÅSKE KNAP SÅ KLOGT

Jeg har siddet på en terrasse det meste af eftermiddagen, jeg har fejret nevø og nieces fødselsdage sammen med hele min familie. Min søster og jeg endte efter fødselsdagsbrunchen indendørs ude på terrassen med en kop te/kaffe, og vi kom aldrig ind igen, før vi skulle hjem.
Nu sidder jeg med en hals, der er øm, og en næse, der lægger an til at løbe. Men hold op som jeg nød solens stråler.


TIDENS SPRING

Ind i mellem flyver tiden af sted, så meget, at jeg har svært ved at følge med. Andre gange kan jeg godt føle, at tiden er gået i stå, at der aldrig sker noget, at jeg er gået i frø, at der f.eks. aldrig kommer forår. I nat hoppede tiden så en time over, og pludselig er det morgen. Solen skinner smuk og dejlig, jeg har en stærk smag af hvidløg i munden efter et vellykket påskemåltid med lammekølle, sønnens tzatziki, datterens spinatsalat med figner og mormordressing samt middelhavskartofler, kroppen har svært ved at vågne, og pludselig er påskeferien sammen med de voksne unge mennesker over. Den sidste dag skal nydes sammen. I går bankede vi dem i Bezzerwisser, som sædvanligt ;-), denne gang var de dog tættere på at nå os end tidligere, tiden giver dem også viden, som kan bruges i et spil.

Skønne mennesker på en strand


Jeg vil nyde denne påskesøndag, og jeg ønsker dig en glædelig påskesøndag.

Eftermiddagsgåtur langs havet

lørdag, marts 30, 2013

ET FORLADT BORD, EN GAVE, EN ÅBEN DØR


Mine forældres påskeløber har fået sin første påske hos os sammen med Summerbirds smukke porcelænsæg fyldt med små påskeæg.


Mine børns gave til mig, en skøn, skøn bog, som jeg har læst, men som gør mig glad, fordi det vidner om, at mine børn har tænkt på mig, da de valgte gaven. Nu vil jeg tænke over, om bogen skal byttes til forfatterens næste bog. Og ved siden af er der hjernegymnastik for viderekommende, jeg skal til at vænne mig til touchskærm, større mobil, men samtidig også muligheden for at downloade apps, som f.eks løbeapps, der kan vise, hvor langt jeg løb i morges og hvor hurtigt.


En meget opmærksom hund følger med i, om der skulle komme en hare eller en fasan forbi. Selvom solen lokker, foretrækker jeg at sidde indendørs. Senere skal vi ud og gå en lang tur, men først skal landmanden og Istvan træne, der er en markprøve på mandag, som gerne skulle bestås. 
Henne fra sofahjørnet kommer der lyde, som tyder på, at Harry Potter får lov til at underholde en træt ung kvinde, der har festet hele natten og en træt ung mand, som har set film hele natten. Jeg tror, jeg vil finde et lille hjørne, jeg føler mig også lidt træt ;-) God påskelørdag til dig.

fredag, marts 29, 2013

EN LANG FREDAG

Den føles som mange flere timer, men samtidig er timerne gået hurtigt, er det selvmodsigende?
Min eneste arbejdsdag i påskehelligdagene var i dag. For at flest mulige kan få fri er vores afdeling lagt sammen med en anden afdeling i helligdagene. Det sker til jul, påske og i sommerperioden. Påske og jul holdes på den anden afdeling, og sommerperioden, som er på 4 uger, er på vores afdeling. Der var nok at se til. Inden vi overhovedet havde fået overblik over patienterne, begyndte de at ringe (altså patienterne), og sådan fortsatte dagen. Vi snød os til minutters spisepause til formiddagsteen og til frokosten, og klokken bare tikkede af sted, mens vi løb med.

Nu er jeg faldet ned i en stol med en kop te, hovedet summer og jeg tror, at der skal luft og motion til, før jeg igen kan samle mig om noget.
Dagens sure opstød: tænk at vi har opdraget vores børn sådan, at de synes, det er i orden at smide plastikposer og indpakningspapiret fra deres burger, sandwich, chinafood osv. på gader og stræder. Mit arbejdssted ligger lige midt i byen, og der er fast arbejde til kommunens rengøringshold hver morgen i weekenderne, og altså også på helligdage.
Dagens glade smil: jeg fik min 90årige patient til både at smile, indtil flere gange, og drillende række tunge af mig.
God fredag aften til dig


onsdag, marts 27, 2013

MENS VI VENTER

De levende lys bliver tændt, brændeovnen får også lov til at sprede varme, vi henter lækre stjerneskud og nyder dem med et  glas velsmagende hvidvin. Vi falder ned i sofaen, en med avisen, en med bog og computerens musik, den sidste sætter sig for at skrive et indlæg. Påskedagenes fred sænker sig, mens vi venter.

lovende himmelsyn

Den sidste fjerdedel af familien ankommer tæt på midnat, og hans mor glæder sig til at knuselske ham og kigge ham dybt i øjnene. Påskedagene er allerede fyldt op med aktiviteter, nogle sammen, andre hver for sig. Jeg skal arbejde en enkelt dag, landmanden to halve dage,  morfar skal have besøg af sine to ældste børnebørn, så det starter vi med i morgen formiddag. Morfar har det meget bedre, og jeg håber, at han vil spille og synge sammen med os.

morgenstund i mosen

Datteren og jeg smilte til hinanden, da landmanden skulle give et eksempel på sange af Jim Reeves, vi nød hans skønne stemme, og Istvan var ikke sen til at lægge sig tæt op af sin herres fødder, ren hygge, mens vi venter.
med solen i ryggen

Og mens vi venter på foråret, nyder vi solens skønne stråler både tidligt om morgenen, når jeg kører på arbejde, og når aftensolen pryder himlen mod vest. Glædelig påske til jer alle

tirsdag, marts 26, 2013

KØLESKABSLÆSNING

Det er så hyggeligt at være andre steder på besøg, man bliver inspireret, og det er altid sjovt at se hvordan køleskabsdøren ser ud. Sidste gang læste jeg en artikel om alt det stads, der var i billig slik og chokolade. Og den interviewede udtalte, at hvis man købte ordentlig slik og chokolade, så mættede det på en helt anden måde, fordi smagen var så intens, så det i sig selv mættede. Jeg kan sagtens følge ham. Normalt er vi sådan nogle, der kører slik og chokolade ned i store mængder, men da landmanden fik god lakrids i gave fra børnene, viste det sig, at vi også kunne nyde et enkelt stykke, for sikke en god og intens smag.

I dag skulle jeg købe lidt lækkerier til påsken, og hvor det før var det billigste og største påskeæg, jeg købte til børnene, så er det Summerbird, der nu får lov til at levere æggene. Det var der så andre, der også brugte, så jeg fik rigelig tid i køen til at finde på andre lækre ting,som skulle forsøde vores påske. På bordet stod små flødeboller som smagsprøve, det var en himmerigsmundfuld, og den intense smag af hindbær, marcipan og  hvid chokolade gjorde, at jeg ganske enkelt ikke ville have kunnet spise en mere. Jeg tror, de solgte mange mini-flødeboller pga de smagsprøver, jeg gjorde mit til at øge deres salg.

Datteren har foreslået, at vi skal have lam til vores påskemenu, men hvad skal man købe? Har du en god opskrift? Jeg har vist kun prøvet at lave lam som ganske ung sygeplejeelev, men jeg har lyst og mod på at prøve det igen. Har du nogle spiselige påsketraditioner?

P1050485

mandag, marts 25, 2013

SPISETID

Jeg har en liter mælk, jeg skal have brugt. Jeg kunne godt lave risengrød, men det gider jeg da ikke, nu hvor jeg sukker efter forår!

P1050480

I køleskabet er der æg og hjemmelavet syltetøj. I fryseren er der is. Visse andre skriver om god mad, let at lave. Det er helt sikkert ikke på min liste over god mad til maven, men som jeg læste en udtalelse fra en af kosteksperterne, nydelse må der til. 

P1050482

Heldigvis er datteren ude hos en god ven, for hun vil gerne have ordentlig mad til aftensmad, dvs. grøntsager og fisk/kylling, det behøver landmanden ikke. Han har nemlig 30 års samlivserfaring med en pandekageelskende landmandskone.

P1050481

Og det må da tælle, at jeg kom ud og løbe, hvoraf 2½ km var i modvind ;-)

MANDAG PÅ LANDET

Ordrer på 2 lastbillæs med kartofler til afhentning på helligdagene blev ringet ind efter arbejdstid i fredags. Det betød travlhed på de tre hverdage op til påsken og da landmanden samtidig skulle til møde i formiddag, genopfriskede jeg min kartoffelsorterviden. Jeg har sorteret kartofler i et par timer i formiddags, og det er godt at mærke, at jeg stadig har “tawet” på det. Nu har jeg ordnet kontorarbejde inklusiv lønindberetning, jeg har spist frokost sammen med datteren og hyggesnakket. Vaskemaskinen snurrer, og tøj er hængt op. Solen skinner herligt, datteren har været ude at løbe, så jeg ved, at mit løb i dag bliver med modvind det ene stykke vej og medvind det andet stykke vej. Jeg har svært ved at komme i gang, men da vi også skal nå indkøb i Aalborg inden aften, så skal den løbetur tages nu.

Aftenvagterne blev de mest stille, jeg har prøvet. Gid det var, fordi færre får apopleksi (blodprop og blødning i hjernen), men sådan er det ikke. Jeg har læst, at hvis man skal holde tallet nede på 10.000 – 12.000 nye tilfælde om året, skal der sættes kraftigt ind over for livsstilen, altså styr på blodtrykket, ingen røg, ikke for meget alkohol, kost efter de 8 gode kostråd og motion 30 minutter/daglig. For vi bliver ældre og som med Alzheimers så øges hyppigheden af mennesker med apopleksi med alderen, derfor står vi foran et massivt boom med gamle mennesker med Alzheimers og apopleksi. Ikke mere sygeplejesnak, nu skal der løbes. Må du få en rigtig god mandag, og så må alt det sygdom gerne gå væk, jeg har kolleger som er i gang med 3 og 4. sygdomsperiode i denne vinter.

P1050476

søndag, marts 24, 2013

SØNDAG I FARVER

Den blå himmel, de hvide skyer, det rød-hvide flag, det søde lille pandebånd med hæklede blomster, som dåbsbarnet havde på. Solens stråler ind gennem kirkens vinduer, stearinlysets genskær gennem de smukke ikonmalerier, som konfirmanderne havde lavet på plexiglas. De smukke hvide blomster sammen med palmegrene ved hver kirkebænk.

P1050472

Sangenes klang fyldte mit indre, det at synge lukker op for alle de låste rum i min krop. Jeg er fyldt med lys og glæde efter en skøn gudstjeneste. Vi har en præst, som bruger meget billeder og dagligdags ting til at understøtte budskabet i sin prædiken. I dag var det konfirmandernes ikoner, det levende lys og refleksarmbånd. Han står ikke stille på prædikestolen, han bevæger sig, gestikulerer og er i det hele taget et levende menneske, som ikke blot står og læser op af den skrevne prædiken.

P1050473

Når vi går hen ad vejen i mørke med vores refleksbånd på, kan vi blive i tvivl, om bilerne nu kan se os. Selv når lyset rammer os, kigger vi ned og synes ikke, vi kan se noget. Det er, fordi vores synsvinkel er forkert, for bilen ser os, lyset fra bilen får vores reflekser til at lyse. Vi er alle små himmelreflekser. Og nu vil jeg gå ud i verdenen og håbe på, at min refleks kan reflektere lyset, så andre kan fyldes med glæde på denne skønne søndag.

Må din søndag fylde dig og dem, du møder, med lys og glæde. Glædelig Palmesøndag.

P1050475

lørdag, marts 23, 2013

DA GIK DET OP FOR MIG!

Det passer nu ikke helt, jeg har jo godt vidst det, men det var alligevel først der midt på landevejen mellem mosen og Hørby efterskole, at det virkelig gik op for mig. Jeg agerede chauffør, som jeg gjorde utallige gange i to år for 9 -10 år siden. Begge vores børn har taget 10. klasse på efterskole, og var vildt glade for det. De to landmandsbørn, som altid skulle have mor til at køre dem til alt, og som altid var nødt til at skulle aftale besøg hos venner og ikke blot kunne være spontan, de to stornød at være blandt 120 unge mennesker i alderen 15 -17 år. Her kunne de være sammen med andre, når de havde lyst. Spontaniteten levede, gode venskaber blev etableret, og der var derfor også dyb sorg, da året var slut. Nu er vi kommet til datterens 10 års jubilæum, sønnens følger næste år.

En af datterens veninder fra dengang er stadig en nær veninde, de bor begge i hovedstaden og har begge deres forældre over i det nordjyske. Begge har i øvrigt også fået deres brødre over til hovedstaden, og i dag arbejder de to brødre sammen, de har nemlig overtaget storesøstrenes fritidsjob. Vi fik den store ære at have de to veninder boende i nat, og jeg skulle køre dem til jubilæet. Snakken gik på bøger, bl.a. den, jeg læser i læsegruppen og som datteren også har læst. Og der mens jeg hørte på deres snak om, hvad datteren havde fået ud af bogen, og hvad veninden havde fået ud af Arn bøgerne, da gik det op for mig. Det er jo to voksne kvinder, jeg kører med. To kloge og vise kvinder, jeg kører med. Jeg sad helt stille og sugede deres gode bemærkninger til mig, og jeg var så stolt over, at en af dem var min datter. Jeg er mor til voksne mennesker! En skønne dag bliver jeg forhåbentlig også mormor/farmor, men der har jeg ikke noget at skulle have sagt, den tid kommer, når den tid kommer, hvis den kommer.

Lige nu nyder jeg solens varme stråler indendørs, for udendørs må man løbe sig til varmen. Og det gjorde jeg i morges, da jeg vågnede tidligere end beregnet og en solstråle lyste gangen op. Hurtigt var beslutningen taget, og da jeg kom hjem,, var resten af huset vågnet, så vi alle kunne spise morgenmad sammen. Efter sådan en dejlig formiddag er jeg klar til endnu en aftenvagt. God lørdag til dig.

P1050469

fredag, marts 22, 2013

MAVEFORNEMMELSE eller lidt om religiøse kosttendenser

Kure i alle former kan jeg slet ikke holde, jeg prøver end slet ikke på det. Sidst jeg fulgte en kur, var som teenager, hvor min søster og jeg fulgte Jakobsens kartoffelkur. Jeg havde det svært med kun 3 måltider om dagen, og det var kun takket være støtte fra min søster og min mor, at jeg gennemførte den. Siden da har jeg altid været tilhænger af, at man ved hjælp af viden om kosten og viden om ens egen krop, vaner og kostlivsglædefremkaldere sammensætter en kost, som er god for en selv i det lange løb. Jeg synes, at livsstilsfolk har en tendens til at blive nærmest religiøse i deres lovprisninger over eget koncept, og jeg får sådan en trang til at være på tværs og gøre lige det modsatte. Jeg er klart tilhænger af, at man lytter til sin krop og finder ud af, hvad der er bedst for den, og det kan så meget vel være, at nogle af de råd, som kostfanatikerne kommer med, kan bruges til at hjælpe en. Jeg har længe døjet med en udspilet mave og kombineret med at fedtdepoterne ændrer placering, når man komme i overgangsalderen (de sætter sig på maven), så var det en pinsel at have bukser på, jeg ville heller have en kjole eller løse fritidsbukser på. Så noget måtte der gøres, jeg ville også gerne tabe mig et par kilo eller tre, men fokus var min mavefornemmelse.

Derfor har jeg et stykke tid forsøgt at undvære lyst brød og kornprodukter til daglig, til gengæld må jeg godt nyde dem fra fredag aften til søndag aften. Jeg har i hverdagen droppet mysli på min morgenmad(skyr + A38 med banan, mandler og svesker), jeg har droppet grovbollen til formiddagsteen og får nu rugbrød med ost. Til frokost er brødet droppet, jeg spiser masser af grøntsager og  kød/fisk/kylling/avocado dertil. Eftermiddagsgrovbollen er også røget sig en tur, og jeg får knækbrød med ost. Aftensmaden består af kød/fisk/kylling og masser af grøntsager  samt en god kartoffel eller to dertil. Aftenteen får selskab af Skyr/A38 med frugt og mandler, bollen med ost hører nu kun til weekendens aftente. Som du kan se, har jeg ikke fuldstændig skippet kornprodukter, det er her, at jeg bruger mit kendskab til mig selv. I weekenden har jeg nydt mine grovboller, is og andre lækkerier. Og jeg har det godt i min mave.

Det her koncept er mit, det bliver aldrig en religion, som skal overtale andre til at gøre det samme, for vi er som mennesker forskellige, vi finder nydelse og livskvalitet i mange forskellige ting. Jeg er bare glad for, at jeg fik det godt med min mave igen. Med til den gode mavefornemmelse hører også motionen, det er jeg slet ikke i tvivl om, og så tabuemnet: forstoppelse. Jeg er en af dem, der er kronisk forstoppet, formentlig pga. et arbejde, hvor jeg gennem årene ganske enkelt har overdøvet signalerne fra maven, og dermed har ødelagt det fintfølende system. Jeg har altid været aktiv, jeg har altid spist mange fiber- og fuldkornsrige produkter, jeg har altid drukket meget vand og te, men det var ikke nok, så nu hjælper HUSKkapsler, som jeg tager to – tre gange om ugen, mig til en god rytme. De kloge hoveder ville formentlig sige, at enten tager man det fast eller også er der andre ting, der skal ændres, men det er min mave og min krop, så jeg bestemmer, og det her virker for mig.

Det er fredag, det er weekend. I køleskabet står der nu nylavet blommemarmelade og æblegele. På køkkenbordet er dejen til kartoffelboller ved at hæve, og der skal bages chokolademuffins og knækbrød. Jeg er sikker på, at mine kolleger vil nyde det i aften, og at datteren og veninden, som kommer hjem til os i aften, også vil nyde det. Jeg vil nyde at bage hele formiddagen, mens solen skinner ind af vinduerne.

God weekend til jer.

P1050440

torsdag, marts 21, 2013

EN MAIL, EN SNAK, EN GÅTUR OG TAK

Som du måske kan høre allerede på overskriften, har stormvejret lagt sig. Jeg har verdens bedste kolleger, også når vi støder sammen og sårer hinanden utilsigtet, vi vil hinanden og afdelingen det bedste. Vi er hårdt presset og har været det i et stykke tid, og så kommer følelserne nemt til at overtage, når man diskuterer, så man ikke får sagt det, man gerne ville sige.

P1050464

Blodet pulserer efter 5 km gåtur i den kolde vind. Der er højt til loftet, der hvor jeg bor, og sådan føler jeg også, at der er på min afdeling. Jeg er dybt taknemlig for at være blevet bekræftet i det i dag, jeg kan nu igen se fremad. Forude venter den afsluttende diplomopgave, jeg er spændt på den. Ind imellem bliver jeg usikker på, hvad jeg  dykke ned og undersøge, men jeg tror, jeg holder fast i det emne, som på en eller anden måde er blevet den røde tråd i mine opgaver frem til nu.

P1050465

Landmanden og Istvan hygger sig i laden, landmanden har til sønnen designet et bord til at stå under fjernsynet. Nu skal de sidste detaljer på plads, og så er det klar, når vi er klar til en tur til hovedstaden. Men først tager de to unge mennesker turen herover. Jeg glæder mig til, at vi bliver samlet. Det har vi ikke været siden jul. Jeg glæder mig og husker mine børns råd fra de forrige påskeferier: hold op med at forvente så meget af dig selv, vi vil bare gerne være sammen med dig. Jeg holder ikke ferie, men har heldigvis fået flyttet min aftenvagtweekend til denne weekend, fordi afdelingen havde brug for det. Så jeg har fri de fire af de fem påskehelligdage, det takker jeg også for. Jeg er en heldig kvinde, både familiemæssigt og arbejdsmæssigt.

STORMVEJR

er det ikke udenfor. Sneen drysser lige så stille ned. Haven er fint pudret med sne, og lyset vinder mere og mere frem.

P1050457

Stormvejr er der i mit indre. Da det involverer andre på mit arbejde, er det ikke noget, der skal deles her, men jeg har  i et par dage ikke kunnet finde ord til at blogge og kommentere, og det savner jeg. Det påvirker mig, jeg kan godt undvære at blogge, men det at blogge giver mig så meget energi, lige som jeg plejer at få energi fra mit arbejde.

P1050460

Jeg starter dagen stille ved at tænde et lys, læse i en bog og tænke tanker. Om lidt vil jeg finde posen med blommer i fryseren, de skal forvandles til datterens yndlingsmarmelade. Kasserne med påskepynt er kommet ned fra loftet, der skal pyntes lidt op. Jeg vil ud i den friske luft. Om det bliver en gåtur eller en løbetur må tiden vise. Hjernen skal ruskes op, og fridagen skal fyldes med lutter gode hverdagsting. Kameraet skal med, det har før været min gode ven, når jeg trængte til at ændre mit perspektiv.

P1050461

Må du få en dejlig torsdag.

tirsdag, marts 19, 2013

JEG FØLER MIG BEGAVET

Måske husker du, hvad jeg ønskede mig?

Kan man ikke godt sige, at jeg næsten fik det opfyldt? I hvert fald her i Nordjylland og vel også mange andre steder, bortset fra Bornholm og i den sydlige del af Danmark.  Jeg er glad for den manglende sne, og jeg glæder mig til mildere vinde.

P1050428

VAR DET DANSK?

Når man er træt og uoplagt og slet ikke kan finde ordene, så er det godt at have en kladdebunke med indlæg:

"På vej hjem hørte jeg en interessant udsendelse på P1 om kærlighed set fra et psykologisk ståsted. Den interviewede var psykolog og lektor i psykologi og havde i mange år interesseret sig for dette emne. Han brugte som andre af og til et sammensurium af danske og engelske ord, blandt andet brugte han vendingen at comitte sig til hinanden, her ville man nok på almindelig dansk sige at forpligte sig. Sådan noget irriterer mig, men han var så spændende at høre på, at jeg lod det passere. Kærlighed er gensidighed, kærlighed er et spørgsmål om at give og modtage. Lige fra det lille barn fødes, lærer det i samarbejde med sine forældre at turde have tillid til en anden, at turde være tryg med en anden, at turde knytte sig til andre. Børn vokser op og lærer at give og modtage kærlighed. Kærlighed er ikke en følelse i følge lektoren, men derimod en kvalitet, en styrkemarkør på det bånd, man har knyttet til et andet menneske. Ja her troede jeg, at den interviewede talte om at care om hinanden, altså igen et engelsk udtryk. Men pludselig gik det op for mig, at han sagde at kere sig om hinanden. Kere er ikke et ord, jeg ofte hører, men jeg kender det godt. Sproget.dk definerer det som at tage sig af en anden, at bekymre sig om en anden. Kærlighed kan give anledning til mange bekymringer på andres vegne, og ind imellem bekymrer jeg mig så meget, at jeg er nødt til at lægge det fra mig og stole på, at andre selv kan tage vare på sig selv og så håbe på, at de ved, at de er elsket præcis som de er, betingelsesløst.

God tirsdag til dig, og rundt om i blogland sendes der postkort fra udelivet, her er et postkort fra Norge

IMGP8869

mandag, marts 18, 2013

TUDEN, HYLEN, HVINEN

Blæsten må stå for det meste af den koncert, jeg lægger øre til lige nu. Men landmanden er kørt uden Istvan, det gør åbenbart så ondt på den stakkels hund, så den er nødt til at tude med blæsten. Det er da også forskrækkeligt, som min kære svigermor ville have sagt, Istvan har jo kun været sammen med landmanden siden i morges klokken syv. De har sorteret kartofler, og de har kørt med traktor for at hente kartofler hjem fra kølehuset, i fald snestormen nu skulle finde vej forbi os i morgen. Om et par timer kan Istvan liste sig ind i stuen og lægge sig til rette i hundekurven, så de sammen kan se fjernsyn. Indtil da må den nøjes med bryggersgulvet og en åben dør ind til landmandskonen, som skal i gang med aftensmaden.

P1050426

FORSKELLIGT OG ALLIGEVEL ENS?

Jeg strikker strømper, det går ikke så hurtigt, men det går dog fremad. For første gang oplever jeg, at farveskiftet ikke er ens i de to nøgler, men jeg synes dog, at man godt kan se, de hører sammen.

P1050449

Mens opvaskemaskinen bliver tømt og fyldt, mens vaskemaskinen bliver tømt og fyldt, mens tørrestativet bliver tømt og fyldt og mens kontorarbejdet bliver ordnet, sanser jeg vejret udenfor. Det rusker, det giver lyde fra sig, det sender små kaskader af det lidt sne, der er tilbage fra lørdagens snevejr, rundt i luften. Jeg har overhovedet ikke lyst til at løbe i det vejr. Herude i mosen er der ingen læ, der er åbne vidder, der rigtig kan give vinden lov til at blæse sig op. Men motion skal der til, så hvad kan jeg sætte i stedet? Jeg har overtalt landmanden til cirkeltræning, men det kan ikke blive i dag. Nede på sønnens værelse står min motionscykel og et fjernsyn med DVD tilkoblet. Måske skulle jeg sætte sidste film, jeg lånte i går, i og træde op på den cykel, som ikke kan siges at være overbelastet, og så bare cykle derudad, mens filmen underholder mig?  Men først er der tre rum, der skal have fjernet hybelkaniner (jeg elsker det norske udtryk for nullermænd). Det kan også tælle som motion, det er der brug for efter to dage med god mad og lækkerier. Jeg var så heldig, at en svoger og svigerinde, som er rigtig gode til spontane besøg, kom på fødselsdagsvisit i går, så snakken gik og hyggen steg, mens flaget blafrede det bedste, det havde lært. Og nu hænger der en smuk påskeblomst i mit vindue.

P1050454

Vi får ikke sne i Vendsyssel i dag , har de lovet, men jeg håber stadig, at snevejret ombestemmer sig, så manglende sne omfatter hele Danmark. Uanset vejret håber jeg, at du får en god dag.

P1050450

søndag, marts 17, 2013

EN HALV PELIKAN OG LIDT MERE

Det blæser kraftigt udenfor. Gåturen er udsat lidt, jeg har bedt landmanden om at købe ind ved fiskehandleren, så vi kan spise frokost sammen. Landmanden går til hundetræning søndag formiddag, jeg valgte så at tage i kirke. Det var godt, der falder en ro over mig, jeg får tænkt dybere ned i det, der fylder hos mig. Præstens ord, der knyttede sig til Marias måde at tage mod budskabet om, at hun skulle føde Guds søn, såede et frø i mig. Jeg beder til, at det er sået i god jord og vil blomstre.

P1050444

P1050446

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For mig betyder en fødselsdag noget, jeg vil gerne synges for om morgenen, det er jeg blevet i dag. Jeg vil gerne have gaver og hilsener, det har jeg fået i rigeligt mål. Tusind tak for jeres kommentarer, det betyder meget for mig, meget mere end jeg tror, I aner. Jeg vil også gerne have flaget hejst på min fødselsdag, sådan noget er landmanden ligeglad med, gaver, flag og sang betyder ikke noget for ham, men han får det alligevel. Jeg sagde derfor til ham i morges, at jeg gerne ville have flaget op, ja ja sagde han og glemte det igen. Nu har jeg selv hejst det, men med den vind og mine manglende kræfter til at få snoren helt ind til flagstangen, så skal flaget vist ned igen, ellers går det da i stykker. Men nu har det været hejst!  :-)

P1050447

Jeg vil også gerne lave noget, tage på udstilling, gå i biograf, spise på restaurant, men sneen og blæsten gør, at jeg faktisk ikke orker at køre nogen steder, så nu har jeg lejet film, købt lidt ind til aftensmad og så vil jeg krybe sammen i sofaen, invitere landmanden til hjemmebiograf og lav-mad-sammen-aften og bare nyde, at jeg har så meget at være taknemlig for.

DER VAR ENGANG

P1050436

for 56 år siden klokken otte om aftenen. Jeg vejede 4000 gram som begge mine børn.

I går kom den smukkeste buket med et dejligt kort vedhæftet fra de børn, der som jeg er blevet voksne. I dag har jeg fået skønne Nikesko af gemalen, og Istvan var med til fødselsdagsang ved sengen, han var flagbærer. Dagen i dag har jeg ikke fået planlagt, jeg tror, jeg vil starte med en stille time i kirken.

God søndag til dig , må snestormene mandag og tirsdag forføje sig andetsteds hen, men det fødselsdagsønske får jeg nok ikke opfyldt.

P1050437

lørdag, marts 16, 2013

SÅ KOM SNEEN

Mens vi sad i hyggeligt lag syd for Århus og fejrede en MCkammerats 60 års fødselsdag, væltede sneen ned udenfor. Undervejs fik jeg meldinger fra min søster, som kørte fra Hirtshals til Vestjylland i snestorm. Heldigvis havde sneen lagt sig, da vi først på aftenen begav os hjemad igen. Deres udsendte vejrrapportør kan fortælle om mere sne i Midtjylland end i Nordjylland, men der er kommet nok til, at gårdspladsen er hvid nu. Mon din verden også ser hvid ud nu?

P1050441

GOD MORGEN, HER ER VEJRRAPPORTEN FRA DET VILDE NORD

Klokken syv er solen allerede oppe, skyerne prøver at få den gemt, men endnu får den lov til at skinne frit.

P1050427

Jeg løber i modvind, så de fire graders frost føles som mere. Modsat andre dele af Danmark har vi ikke fået sne, men det kan jo nås endnu. Hjemturen foregår i medvind, og musikken er med til at få benene til at løbe fremad.

P1050428

Hjemme er landmanden stået op, han har allerede lavet havregrød til sig selv. En god kammerats lovprisning af havregrød som et godt middel, hvis man døjer med megen mavesyre, og en kone, som sagde, at det kunne hun nemt lære ham at lave, har fået landmanden til at hælde havregryn og vand i en tallerken og sætte den i mikroovnen, nemt og bekvemt. I dag laver jeg også havregrød, men jeg blander groftvalsede gryn med bygflager, hirseflager og boghvedeflager. Mens mikroen gør sit arbejde, hakker jeg mandler og skærer svesker og abrikoser i små tern, sammen med kanelsukker udgør det en himmerigsmundfuld.

P1050431

Landmanden sukker højlydt, han læser nyheder på sin iPad, DMI forventer, vinteren først slipper sit tag i Danmark i slutningen af april. Sådan er det, vi må nyde solens stråler om dagen, selv om skyerne havde fået magten, inden jeg var nået hjem.

P1050435

Du ønskes en rigtig god lørdag hos dig ,og hvordan ser vejret ud hos dig?

fredag, marts 15, 2013

VENTER PÅ FAR

P1050424

Suk, så tager han af sted og lader mig tilbage med hende. Hun gør bare bil rent,og jeg må ikke være med. Suk

P1050424

AKTION–REAKTION

Lige da jeg fandt på overskriften, tænkte jeg, hvor har jeg det fra? Med det samme poppede svaret op, det er fra den skønne franske film Koret, hvor det var betegnelsen for børnehjemslederens ledelsesstrategi. Tærsk og afstraffelse hørte til hverdagens løsning på drengestreger, aktion – reaktion. Hvis ikke du har set den film, så skulle du tage at gøre det.

P1050412

På mange måder minder jeg om min far, og måske derfor har jeg af og til haft angsten for at få Alzheimers som ham. Og så alligevel ikke, for jeg er jo en sammensmeltning af gener fra min far og mor, og jeg er vokset op under andre vilkår end ham.  Jeg kan ikke gøre noget ved det, hvis genet er der; jeg kan gøre noget ved det, som jeg ved, har betydning: kost, motion og hjernegymnastik. Så er der de områder, som irriterede mig, da jeg var yngre, især hvis det gik ud over mig, og som jeg kan se, at jeg også har fået med mig. Dem kan jeg da prøve at gøre noget ved.

P1050415

Hvis min far mødte mennesker, som var meget kategoriske i deres udtalelser, hvis de mente at de havde svaret på alverdens problemer inklusive de politiske, ja så endte min far altid i en diskussion og med at have den modsatte politiske holdning (også selvom han var enig med dem). Han kunne ikke lade være, han skulle altid pirke lidt til det faste ståsted. Aktion – reaktion.

P1050418

Jeg har haft det på samme måde, ikke så meget mere på det politiske område, men hvis mennesker er meget klare og (i mine øjne) meget kategoriske i deres udtalelser, så skal jeg lige … aktion – reaktion.

P1050421

Ulempen er dog, at jeg ikke altid får mærket efter, hvad jeg egentlig selv mener, fordi jeg har så travlt med at reagere på andres meninger – og måske lige så meget deres måde at sige dem på. Så jeg øver mig i ikke at sige noget med det samme, men det er godt nok svært for en talende kvinde som mig, og det går ikke særlig godt ;-) Jeg øver mig også i at finde ud af, hvad jeg synes om, og det er faktisk også svært for mig. Hvis min mand eller mine børn spørger mig om, hvad vi skal lave, så begynder jeg med det samme i mit indre at tænke over, hvad det er, de kan lide, og ikke på hvad jeg kan lide. Så jeg øver mig i at mærke efter, men ofte kan jeg slet ikke mærke det, det er som om det er slettet. Mon ikke jeg kan finde den papirkurv det slettede er røget i? Mens jeg prøver at finde den indre papirkurv, vil jeg sætte mig på gulvet igen midt i en solstråle og få gået alle de papirbunker igennem, som jeg allermest har lyst til at kyle i en papirkurv, men som rummer mangt og meget fra mit arbejdsliv. Jeg læser, jeg tager stilling, jeg lægger i nye bunker. Aktion – reaktion.

P1050414

PS Der er ikke redigeret i billederne, så som du kan se, har jeg valgt at vise dig både den smukke november-jule-januar-påskekaktus og mit rod.

JAMEN JEG ER NAIV!

Havde man filmet, mens jeg læste det, kunne man nok se kæben falde ned og øjene blive vidtåbne. Her troede jeg, at jeg havde styr på den kritiske tilgang til medier. Hver gang landmanden hidser sig op over noget, fordi der har været en artikel i en avis eller et indslag i nyhederne, må jeg minde ham om, hvordan medierne forvrænger virkeligheden. Jeg må minde ham om, hvor vred han bliver, når landbruget fejlagtigt bliver beskyldt for dit og dat, hvordan medierne gang på gang ikke sætter sig ind i emner eller vælger kun at vise den del, der passer til folks fordomme/forforståelse af landbruget. Det samme gør sig gældende på sygehusområdet, jeg kan jo se, at den virkelighed, jeg er i, ikke altid hænger sammen med den virkelighed, medierne præsenterer. Så hvorfor er vi så villige til at tro på det, når det er andres dagligdag, der portrætteres? Måske fordi det passer godt sammen med vores egen forforståelse/fordomme om det erhverv/emne?

Ikke desto mindre må jeg være naiv, jeg havde ganske enkelt ikke forestillet mig, at det var så udbredt. Artiklen i Alt for Damer handlede om fotomanipulation eller som bladene kalder det: redigering. Alt for Damernes egne redaktører fortalte, at de ikke gjorde kvinder tyndere, men det var der mange andre blade, der gjorde, også uden accept fra de fotograferede. Men de kunne godt finde på at gøre de unge modeller lidt ældre ved at ændre på kæbepartiet og æblekinderne. De kunne også godt finde på at klone to billeder af en person, så de tog hovedet fra et billede og kroppen fra et andet, for det perfekte billede, hvor en person så godt ud, fandtes ikke. Der var to billeder af journalisten, som havde skrevet artiklen, et uden redigering, og så et hvor hendes ben var blevet gjort tyndere og længere, ansigtet var blevet mere markeret og taljen slankere. Journalisten syntes selv, det var uhyggeligt og kunne heldigvis bedst lide sig selv som den, hun var. Kald mig bare naiv, jeg er helt med på, at makeup og tøj kan gøre meget til, at det vi ser, ikke er sådan personen ser ud til hverdag, men jeg havde ganske enkelt ikke troet, at man i den grad manipulerede med billedet. Så nu kan jeg slet ikke tro på noget, hverken ordet, billedet eller filmklippet.

Nu vil jeg træde ind i min lille boble af dagdrømme, der kan jeg redigere, manipulere og klippe, så virkeligheden bliver lige, som jeg vil have den. Og der er jeg altid klog og vis, jeg ser brandhamrende godt ud og tager altid de rigtige valg. Det er faktisk lidt lige som bloggen, for hvis du tror, at alt kommer frem her, så er det dig, der er naiv ;-)

Nedenunder et klip af min virkelighed, må du få en dejlig dag.

P1050407

P1050405

torsdag, marts 14, 2013

MUSIK SKAL DER TIL

Musik når ind der, hvor andet ikke kan komme igennem. Musik gør glad og musik kan være med til at understøtte. Faktisk havde jeg mistet lysten til at synge i kor, måske fordi der har været flere aflysninger efter nytår og fordi jeg også selv har været syg. Men så i går kom følelsen igen af glæde af at være en del af et kor. Jeg nød at arbejde med rytmer og toner, jeg nød at grine sammen med de andre, jeg nød fællesskabet omkring musikken.

I morges havde jeg også helt mistet lysten til at løbe, men jeg vidste, at hvis jeg skulle løbe i dag, så skulle det være tidligt. Jeg diskuterede noget med mig selv, da mobilen vækkede mig klokken seks, men af en eller anden mærkelig grund får løbeLene altid overbevist trætteLene, så jeg trak i løbetøjet og satte musik i ørerne. I dag blev musikken i den grad min støttepædagog, jeg havde så svært ved at finde det rette åndedrag  og løberytme, her hjalp musikkens rytme mig. Hjemme igen kunne vores medhjælper fortælle mig, at jeg havde løbet i 12 graders frost.

Resten af dagen skal bruges dels i min fars hus, dels hos min far. I må gerne krydse fingre for, at det nu lykkes at få solgt huset, vi er nu alle klar til at sige farvel til huset. Snart kommer foråret og dermed en have, der skal holdes, så det ville være skønt, hvis andre kunne få glæde af den smukke have med mange forskellige blomster. Musik har altid været en del af min fars liv og nu er det måden, at personalet kan hjælpe min far på. Min far er ramt på mange ting, hans hukommelse, hans sprog, hans rum-retningssans, hans evne til at gøre dagligdags ting så som at spise, barbere sig osv. Min far kan godt spise selv, men hans hjerne kan ikke mere huske, hvordan man f.eks griber om et stykke brød, så han skal guides til at komme i gang. Når man er så ramt på sine evner, så kan man nemt blive bange og forvirret, når nogen vil have en i bad eller hjælpe en i tøjet. Her bruger de aktivt sangen og musikken; min far går med ind i sangen og synger med, og så kan de klare påklædning og bad, uden at han bliver angst. Jeg er så imponeret over personalets faglige evner, og vi bruger også musikken i vores samvær. I søndags spillede jeg klaver, mens min far enten nynnede eller spillede på mundharmonika.

Hvilke minder/oplevelser har du med musik som hjælp/støtte? Og må din dag blive god og dejlig.

P1050403