lørdag, november 02, 2013

KENDER DU TYPEN?

Der er nogle gange, at jeg må minde mig selv om, at jeg synes, at alle mennesker rummer noget unikt og interessant, hvis man giver det enkelte menneske mulighed for at åbne sig. Og dermed gælder det også mig selv. Når jeg sidder og ser det ene program efter det andet af Kender du Typen og hører om stærke, kreative, fantasifulde eller energiske, selvstændige igangsættende og meningsdannende kvinder, så kan jeg godt føle, at jeg har spildt mit liv og ikke udnyttet de muligheder, der måtte være for at vælge den "rigtige" vej. Men omvendt må jeg så også erkende, at der skal vel også være sådan nogen som mig, der ikke er specielt originale eller unikke og så dog er os selv. Der må være nogle, som er hverdagens muldjord. Og så er der andre, der er blomsterne i haven, som gør hverdagen smukkere. Men uden jord ingen blomster, vi er ikke alene i verden, vi har betydning, vi er værdifulde.
Lars Lilholt er jo ophavsmand til titel og undertitel på min blog, fordi når jeg synger de to linjer, så føles de så rigtige - for mig. Han har også skrevet en anden sang, hvor disse linjer indgår :
Alt der sker det sætter spor, der er kølvand fra en båd,
livet som et vævet tæppe, mennesket som en tråd
For mig betyder det, at vi er forbundet. De ting jeg gør og siger, sætter spor. Så selv om jeg føler mig som hverdagens muldjord, sort og lidt kedelig, så er der også brug for mig. Og nogle gange er det måske ikke, når man selv synes, man er virkelig god og føler sig lidt selvfed, at man har den største betydning for andre. Nogle gange er det måske, når man tør stå ved de svage og dårlige sider ved sig selv og forsøger at erkende dem og måske ændre dem, at man betyder noget for andre.

Jeg var ikke helt sikker på ordene fra sangen, så jeg googlede og hvad dukker op? Et indlæg af mig selv. Et indlæg, jeg ikke kan huske, at jeg skrev, men det rammer lige ind i hjertet, og jeg græder og smiler på samme tid. For jeg kan pludselig se, at jeg sætter spor. Min mor skrev meget til billeder i album og om mine forældres rejser, og det har haft stor betydning for os efter hun døde, i forhold til at vi kunne hjælpe vores far til at genfortælle for ham deres historie. Og samtidig har min far beskrevet dels sit eget liv og sine søskendes liv og dermed også givet os hans historie, som vi nu kan give tilbage til ham i små bidder. Men udover det er de fortællinger også fortællinger om vores liv. Og sådan håber jeg også, at min blog kan blive min fortælling, som mine børn kan bruge en skønne dag.

Lørdagen går på hæld. Det har været to gode dage, som både bekræfter mig i, at der er intet, jeg heller vil end at føle, at underet er at vi er til, men også at alt vi gør sætter spor. Og de to dage handlede om, hvordan vi arbejdsmæssig kan være til gavn for andre mennesker. Og hvordan fællesskabet på tværs af regionerne kan bruges til at blive bedre til at gøre en forskel for et menneske med apopleksi. (det er min fortolkning, andre ville mene, det handlede om forskning og vidensudveksling ;-)

PS Og ja, du kender mig god,t hvis du tænker, Lene har nok lige tjekket gå på hæld på sproget.dk. Og således ved jeg, at jeg først var ved at blande to vendinger sammen, jeg havde nemlig først skrevet lakke mod hæld, Men enten går lørdagen mod hæld eller også lakker den mod enden. Uanset hvad håber jeg, at du føler, du sætter spor.

15 kommentarer:

  1. Jeg har bare lyst til at sige, at du ikke er "en type." - "Du er dig og du duer", som vi synger i en børnesang i kirken:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, det er sjovt, jeg sad og tænkte på den sang :-)

      Slet
    2. Og tak, det glemte jeg at skrive, fordi jeg syntes det var så sjovt at vi havde samme sang i tankerne :-)

      Slet
  2. Lene, hvis der ikke fandtes sådan nogen som os, bundsolide, samvittighedsfulde, jordnære, jyske (okay, jeg har boet på den københavnske vestegn i 15 år nu, men mit jyske ophav og min manglende selvtillid kan de ikke ta' fra mig) kvinder, så ville der jo heller ikke være noget stof til Kender du typen med alle dem, der kan det hele. 'De' ved det bare ikke, så vi skal selv minde os selv om, at vi kan noget, de ikke kan. Jeg sad med en kollega til et netværksmøde for et par måneder siden, hvor vi talte om, hvad vi skulle arbejde med, og hun mente hun skulle arbejde med at blive bedre til alt, holde oplæg, afslutte opgaver, lave mad, køre bil. Og mit svar overrumplede hende i den grad, så hun måtte ud og trække vejret og tørre øjnene (og ha' et stort knus i pausen). Vi skal ikke arbejde med at blive bedre, vil skal arbejde med at tro på os selv og hæve vore selvtillid. Hun kan godt alt det der, alligevel havde hun ikke skænket det en tanke, at det var selvværdet, der skulle rystes. Det er jo begravet så dybt og fortrængt så langt væk, for at det ikke skal poppe op og genere i tide og utide. Lene, du er anerkendt for dit store stykke arbejde, husk det, du har opfostret et par bundsolide jyske børn, der kan hjælpe med at ryste københavnerne på plads, og jeg tror ikke landmanden ville bytte dig for en 'Kender du typen', tror du det :) ?
    Jeg måtte lige ind på nettet og se, hvem der var Kender du typen, for jeg så det ikke i onsdags. Jeg ledte efter det på boksen i går, lige efter aftensmaden, men endte med Sømanden og juristen, som er en af mine yndlings-udsendelser. Afsnit 4 blev vist sent torsdag aften. Så kan Kender du typen være lige meget :)
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, tak :-) Og jeg ved jo godt at jeg er noget værd, så det var vel egentlig også det jeg kom frem til ved at tænke over de tanker, som programmerne satte i gang. Og jeg ser gamle programmer, så det var ikke bare sidste onsdag program :-)

      Slet
  3. Du sætter altid så mange tanker i gang med dine indlæg. På den måde sætter du spor, - du aner bare ikke hvor eller hvordan, for vi modtager jo nok dine tanker vidt forskelligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva, og hvis ikke jeg sætter spor hos andre, så sætter jeg dem i mig selv ved at skrive og dermed reflektere over mit liv :-)

      Slet
  4. Tankevækkende og inspirerende tanker.
    Kram fra Københavneren :-))
    OddStyle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina og hyg dig i København :-)

      Slet
  5. Jamen søde Lene, du ER da speciel, original og unik! Der findes ikke et andet menneske som dig, og man kan jo se på antallet af læsere af din blog, at der er rigtig mange, som nyder at læse dine kloge indlæg og ditto tanker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Ellen, det kom jeg så også frem til gennem mine refleksioner i indlægget, måske ikke original og speciel, men unik det er jeg :-)

      Slet
  6. Jeg har ofte tænkt på, om nogle af fjernsynets forskellige programmer bliver lavet bare for at få de små hverdagsmennesker til at føle sig underlegne og styrke deres mindreværd. Hvilken interesse kan en enlig i et almennyttigt boligkompleks f.eks. have i at se Liebhaverne eller Kender du Typen? For ikke at tale om de utallige haveprogrammer.
    Og mon ikke ældre mennesker, som er låst fast i deres lejlighed eller sidder på Plejehjem, i virkeligheden er dem, som ser mest fjernsyn?
    Irriterende nok er jeg selv en af dem, som sidder og sukker over et program som Kender du Typen.
    Og derfor skal du have stor tak for dit meget tankevækkende indlæg, som er en stor øjenåbner.
    Jeg elsker udtrykket: -hverdagens muldjord :-)
    God søndag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Johanne, jeg kan faktisk godt lide at se Kender du Typen, måske fordi jeg kan spejle mig lidt i de ting de siger. Jeg ser på mit hjem og tænker gad vide hvis nu de som Simpel Syning foreslog i en anden kommentar tog ud til ganske almindelige danskere, hvad ville de så sige om mit hjem? Og ville vi gide se det? Eller som jeg også tænker, det kræver alligevel sin mand/kvinde at få dissekeret sit hjem med forskellige kommentarer :-)
      Og så bliver jeg faktisk inspireret af små detaljer, men altså også provokeret af så skønne, kloge mennesker :-)

      Slet
  7. TAK for et MEGET tankevækkende indlæg - endnu en gang.

    SvarSlet