fredag, november 28, 2014

HU HEJ HVOR DET GÅR

Torsdag blev en ganske anden dag end planlagt. Først ringede min afdeling, de havde brug for hjælp. De takkede ja til et tilbud på fem timer. På den måde kunne jeg nå at få købt de ting, min far manglede og få besøgt ham om eftermiddagen. Arbejdsdagen havde fart over feltet,  vi har før haft travlt, men ofte vender det efter nogle uger og så plejer vi at få dage eller en uge med ro på førend afdelingen igen bliver meget travl. Det er så bare ikke sket her i oktober – november. Vi er alle brugte, der er ikke det samme overskud i hverdagen, men stadig er tonen hjælpsom og positiv. Vi er ikke de eneste, min studiekammerat fra en anden afdeling fortæller om mange sygemeldte kolleger, dobbeltvagter konstant og mange weekender i træk for at få det hele til at hænge sammen.

Besøget hos min far gik stille og roligt, vi hørte julemusik og havde stillestund i mørkningstiden. Og så var det ellers hjem igen, da vi dagen før var blevet budt til koncert torsdag aften. Koncerten foregik i Skråens store sal. Jeg er vild med Nordkrafts udseende, det rå fabriksagtige look og de mange ting, der foregår der. Denne aften skulle forsangeren fra Runrig, Bruce Guthro, synge. Han havde samlet et seksmandsband, som sammen med ham spillede julesange og andre gode keltisk inspirerede sange. Med i bandet var tre danskere, og en af dem var landmandens nevø, som er professionel musiker. Han havde som tak for lån af min svigerinde og svogers sommerhus inviteret dem til koncert med plads til to mere, og de to blev så os. Det var en supergod koncert, jeg er vild med folkrockmusik, jeg er vild med engelsk julemusik, og jeg fik det hele. Eneste minus var, at koncerten først startede klokken 20, så min sovetid blev kraftigt reduceret, men det kunne jeg sagtens leve med. Jeg har lovet mig selv at blive bedre til at spotte gode koncerter, det er energigivende.

Fredagens specialedag blev annulleret, og jeg fik tjansen med dagafsnittet. Jeg elsker det! Jeg oplever kun tilfredse patienter og pårørende, og da det er mig, der koordinerer alle undersøgelser og har indlæggelses og udskrivelsessamtaler med dem, og da de er på afdelingen 6-7 timer, nogle gange kun fire timer, så når de jo at se mig mange gange i løbet af dagen. Jeg oplevede i dag, at en pårørende til en af de indlagte kom hen og spurgte, om jeg kunne sørge for hendes mands udskrivelse. “Mine” patienter har helt sikkert sagt til hende, spørg Lene, hun ved garanteret noget. Det er billige point at score, fordi de indlagte patienter og pårørende oplever flere personale om dagen, fordi sygeplejersken også går stuegang og derfor ikke er så synlig på stuen og gangen, hvorimod dagafsnitskontoret ligger lige ved siden af opholdsarealet. Det er ikke bare mig, der oplever, at dagafsnitspatienterne takker mange gange for den gode behandling. Så alle sygeplejerskerne elsker at være i dagafsnittet.

Og så var vores sekretær skyld i at jeg var ved at opgive mig selv sidst på dagen. Kalenderen til dagafsnitet var væk, jeg kunne huske at have haft den i hånden, jeg kunne huske at jeg blev afbrudt af en patientklokke, hvorpå der skulle handles. Så jeg ledte først alle tænkelige steder, derefter de utænkelige steder så som på patientstuerne og i køkkenet. Væk var kalenderen, indtil jeg lige spørger dagafsnitssekretæren på vej hjem, om hun havde taget kalenderen. Åh ja den lå inde på hendes kontor, hun havde taget den for at skrive kommende nye patienter ind i bogen!

Fredag aften skal nydes, håber du får tid til nydning. God fredag aften til dig.

P1000694

onsdag, november 26, 2014

MORGENBEVÆGELSE

Lykken er at sætte sig til sin computer og så opdage, at der er mail fra datteren fra San Francisco. Lykken er at få lov til at agere vækkeur for sin søn, som åbenbart ligner sin mor, hvad angår problemer med at sove (lærere kommer ikke sovende til deres job, tro mig)

Lykken er en stille mørkemorgenstund ved computeren med en kop te, mens jeg tænker på aftenen i går. Min studiekammerat og jeg forsøger at finde tid til at mødes, det bliver alt for sjældent, men vi nyder det, når det sker. I går prøvede vi en af Aalborgs nye cafeer, Helmuth. Det var en rigtig god oplevelse, vi fik begge en rugbrødssandwich med ovnbagte rodfrugter, tomattapenade og mozzarellaost. Rugbrødsbollen var ristet sprød og lækker, og tapenaden gav det skarpe i smagen, mens rodfrugter og ost stod for det bløde. Og vi fik snakket, jeg bliver så klog af at være sammen med studiekammeraten. Hun ved så meget om forebyggelse i forhold til hjerte-karsygdomme og ja – vi snakker fag, hele tiden, vi deler oplevelser, frustrationer, men mest af alt glæden ved at være sygeplejersker. Vi får også lige vendt lidt familiesnak, men i går havde vi travlt, vi skulle begge videre, så det blev til to timers skøn fagligt og socialt samvær.

20141125_163903

Snakket blev der også det næste sted, knap var jeg inden for døren, før jeg var omsluttet af skønne strikkende kvinder, som delte ud af deres glæde og viden om strik. Ella er min trofaste sidemand og bordets øvrige kvinder var alle nogle, hvis blogge jeg havde stødt på, når jeg tog på blogsurfing hos strikkebloggene. Liselotte og Lisette sørgede igen for et godt arrangement med te/kaffe, kage og andet guf til ganen, så snakketøjet kunne smøres. Der var teamwork, da Monas strikketøj skulle trevles op, tre kvinder tog hvert sit garnnøgle og så blev der vundet op, mens der blev trevlet op. Det at være sammen med strikkekyndige kvinder giver mulighed for at få andres meninger om ting, man selv er i tvivl om, og derfor måtte der trevles op og findes nye farvesammensætninger. Det er så ikke et problem, når hylderne bag en bugner af skønne farver. I går købte jeg lidt garn til de smukke hæklede stjerner, som Liselotte havde lavet til at hænge i butikken.

P1010399

Indlægget her har hvilet sig lidt, mens jeg smuttede til byen for at få skulder, arm og hånd bevæget igennem af min fys. Lyset er brudt igennem, man aner solen bag skyerne, og sådan bliver vist resten af dagen. Det er ok for mig, man kan godt gå en tur i det vejr, og man kan godt hygge sig indendørs i det vejr. Må du få en dejlig onsdag med tid til bevægelse, både muskelmæssigt og mentalt.

P1010403

tirsdag, november 25, 2014

LANGSOM START

Det har næsten været som en weekend, landmanden kunne tage en langsom morgenstart og jeg har jo fridag, så vi har nydt morgenmad med resterne af brormands boller og det lokale mejeris gode oste. Natten har været fyldt med urolig søvn, så da først jeg faldt i søvn, sov jeg, indtil morgendæmringen startede. Eftermiddag og aften skal fyldes med gode kvinders snak, først skal jeg på cafe med en studiekammerat, bagefter skal jeg på strikkecafe, men allerførst skal fridagens lyse timer bruges på kontorarbejde og jagt på svundne ting. God tirsdag til dig.

Morgenvindue med og uden lampe tændt i baggrunden.

P1010392P1010396

mandag, november 24, 2014

PÆNT OG SYMMETRISK? MÅSKE

Når det gælder mennesker med apopleksi, som er lammet i den ene side, så bruger vi tid på at hjælpe patienten til et normalt bevægemønster og til at være symmetrisk i lejring af kroppen. Vi andre sidder ofte asymmetrisk, men vores krop finder helt naturligt ind i symmetrien, og du kan helt sikkert mærke det, hvis du har gået med den ene skuldre trukket lidt op eller belastet det ene ben mere end det andet under gang. Så symmetri er godt.

Måske så ordet bare bedst ud sådan - måske var det symmetrien i b'er og d'er - måske troede skribenten at det var sådan det skulle være- men fruens øjne faldt på det med det samme, da jeg stod i kø søndag morgen ved bageren efter rundstykker.



Og så kom jeg da lige til at længes efter julebag, men det må vente lidt endnu. Til gengæld er det nu, at det er mørkt, når jeg møder klokken syv og mørkt, når jeg slutter arbejdsdagen klokken 16. Der skal virkelig arbejdes med motivationen for at få mig til at være fysisk aktiv en halv time i dag. Jeg går nærmest i hi herhjemme, jeg sidder i stuen, der er helt stille, landmanden ser sjove youtubeklip, jeg lukker døren ind til ham og nyder min te. Håber du får en nydefuld aften - og ja det hedder det ikke, det hedder en nydelsesfuld aften, men jeg synes, at det andet ser bedre ud og lyder bedre, og det er jo min blog, så jeg bestemmer ;-) God aften til dig

søndag, november 23, 2014

EN HELT IGENNEM FANTASTISK WEEKEND

Landmanden var slet ikke i tvivl, han kommer ikke så tit ned til min far, men at min far godt vidste, at han var sammen med hele sin familie på nær vores to børn, det var tydeligt. Min far smilte, han forsøgte at snakke med, og han sang med sin smukke stemme, da vi sammen tog et udvalg af gamle danske sange med min bror på guitaren. Og selvfølgelig skulle vi også have vores signatursang, den vores mor lærte hele flokken at synge trestemmigt, den sidste jul før hun døde. Da blev vores far helt stille og lyttede intenst til sangen. Siden vores far kom på plejehjem, har vi besluttet, at vi skal mødes hele familien to gange om året. Denne gang skulle det være hos mig, og jeg besluttede egenrådigt, at vi startede med eftermiddagskaffe hos min far. Godt nok bor jeg 120 km fra min far, men for københavnerne og vestjyderne betød det blot en lille omvej, og de to nordjyske familier måtte så køre ned til Viborg. Vi nød det alle sammen, og jeg havde også bestemt, at vi skulle tage af sted familievis, så vi ikke alle pludselig forlod vores far på en gang. Så landmanden og jeg drog først af sted, vi stod for aftensmaden, og så tog de andre fire søskende med familie afsked med 10 minutters mellemrum, og så var vi klar til spisning og hygge hos os.

P1010384

Og der blev hygget, SNAKKET, GRINET og spist. Jeg var blevet inspireret i blogland til en lille borddekoration, en hyacint der var til overs, husløg uden for bryggersdøren og bark henne fra brændekassen sammen med lidt jord ude fra marken, voila så var det bordpynt ordnet, og Annes smukke strikkede frugter fik lov til at være med i festen. Forretter er jeg ikke så god til at finde på, så derfor var det rigtig dejligt, at den ide, jeg fik, da jeg handlede ind i fredags, faldt i rigtig god jord. Små kiks, to slags pesto, oliven og små blommetomater kunne alle lide, og den argentinske vin snakker de alle stadig om.

P1010385

Nu er alle forsvundet, tre af mine søskende med familie sov her, så vi nåede også morgenmad sammen. Landmanden og Istvan var for længst taget på jagt i morges, da alle vågnede, så min brors lille hund gik snusende rundt for at finde Istvan. Jeg sidder her og er så glad, weekenden blev nøjagtig lige så hyggelig og livsbekræftende, som jeg havde drømt om. Så jeg er klar til en ny arbejdsuge, som bliver i den korte ende med kun tre dage fordelt på mandag, fredag og søndag, det er da til at holde til. Håber din weekend har været god.

fredag, november 21, 2014

DET PASSER ALTSÅ

Når jeg er på arbejde, lægger jeg for det meste ikke mærke til vejret, det kan regne, blæse, solstråle, sne osv. Så når jeg åbner døren ud til omverdenen, er det spændende at se, hvordan vejret er. I dag var der det skønneste vejr, solen skinnede på skyer, huse og mig. Jeg havde en kollega med, så det blev kun til to hurtige billeder med mobilen som dokumentation af en skøn eftermiddagssol. Og så skal jeg vist have landmanden til at tage dækkasketten på, så min bil kan blive iklædt vinterfodtøjet. I morges var der 0 grader udenfor, og kulden bed i kinderne. Men I kender mig jo, jeg fryder mig og glæder mig til at sneen falder, uagtet at jeg har 29 km på arbejde. God aften til dig.

Aalborgtårnet i det fjerne

Modlys på en sidevej til sygehuset

torsdag, november 20, 2014

DET ER JO IKKE FORDI DER IKKE SKER NOGET

men jeg kan jo ikke blive ved med at koge suppe på travlhed og sådan noget. Så hvad kan jeg ellers fylde et indlæg med?

  • I går tog det mig næsten en time at komme fra sygehuset i den sydlige ende af byen til den vestlige ende af byen på den anden side af fjorden. Normalt kan jeg om eftermiddagen være hjemme på 45 minutter, og i de sene timer eller de meget tidlige timer tager det ca 30 minutter. I går var jeg hjemme 75 minutter, efter jeg satte mig i min bil på parkeringspladsen!  I dag havde jeg en kollega med og hun lærte mig at komme hurtigere over broen.
  • Jeg strikker, slapper af og lytter til lydbog. Jeg har langt om længe knækket koden til det der lytteri. I starten kunne jeg mærke trangen til at skimlæse, men det er lidt svært at skimlytte, så jeg måtte holde ud. Jeg er i gang med "En plus en" af Jojo Moyes, den har langt om længe fået tag i mig, så jeg lytter og lytter og lytter.
  • Og så har jeg formået at hoppe en dag over. I går tænkte jeg, at jeg skulle huske at sende fødselsdagsmail til brormand, indtil det pludselig gik op for mig, at det var altså i forgårs, han fyldte år. I dag må jeg hellere få sendt et elektronisk fødselsdagskort.
  • Godt min bror kommer og besøger mig på lørdag, så kan han få et knus. Hele min familie kommer, de eneste, der ikke kommer, er mine egne børn. Det bliver så godt at mødes alle sammen.
  • Jeg kunne jo også skrive om en vis regelrytter på et københavnsk jobcenter, men hende gider jeg slet ikke spilde ord på! Jeg håber, at nogen højere op kan ændre afgørelsen, ellers er de godt dumme efter min mening.
  • Motion bliver der meget lidt af i disse dage, kun det hurtige trav på afdelingen sørger for at få pulsen op. I dag var det lidt roligere, så nogen af os hørte om M’et i KRAM. Vi vidste nu meget af det i forvejen, men jeg fik lige rettet op på en vildfarelse. Jeg troede, at det var gennemsnitlig 30 minutter om dagen, man skulle have pulsen op, og derfor kunne man godt snuppe den motion på færre dage, men i længere tid. Sådan er det ikke, 30 minutter om dagen reducerer sygdomme med 30%. Fysisk aktiv gør ikke, at du lever længere, men at du lever længere uden sygdom. Og jeg vidste godt, at fed og fit er bedre end slank og sløv, når det handler om sundhed i forhold til bevægelse. Nu vil jeg tage mig sammen og køre til træning, men først lige en kop te mere.
  • Håber du har haft en god dag i dag, det har jeg. Jeg elsker at være i vores dagafsnit, og de patienter er så taknemlige for det hurtige udredningsforløb. Men som en ung patient, jeg skulle følge op med en telefonsamtale, sagde; det tager noget tid at forholde sig til, at man nu har en diagnose, der gør, at man resten af sit liv skal tage medicin, og at ens opfattelse af sig selv som et sundt menneske fik sig et skud for boven. Godt vi har det tilbud om at ringe til dagafsnitspatienterne en uge efter.
  • God aften til dig

P1010367

mandag, november 17, 2014

FYLD MÅ DER TIL

Aftensmaden bestod af græskarsuppe, første gang at jeg har lavet det. Da jeg var færdig, måtte jeg konstatere, at det smagte godt, men at mentalt ville sådan en suppe ikke mætte en landmand, der var jo ingen fyld i. Så hvad gør man så? Løsningen fandt jeg i fryseren, en rest ærter og en lille pose med små tern af kogt hamburgerryg røg i. Det gav lige det sidste pift og sammen med de hjemmebagte boller gjorde det en landmand mæt.

P1010370

Fridagen har også været fyldt med dejligt selskab. Liselotte forsødede min dag med latter og snak. Tiden strøg af sted, og jeg var lige ved at glemme, at jeg havde lovet en rundvisning i kartoffelhusene. Og oven i købet fik jeg også gaver, de skønneste maskemarkører, som jeg havde haft et godt øje til ved sidste strikkecafe, og så en bog med opskrifter på skønne tørklæder.

P1010372

Nu er Liselotte for længst kørt hjem, landmanden er kørt til møde, så jeg vil finde en god film og strikke lidt mere. Egentlig skulle jeg have gået en tur, men en ting er mørke, det kan jeg lyse mig ud af, noget andet er mørke OG regnvejr, det gider jeg ikke. Håber der bliver tid i morgen til en gåtur inden afdelingens strikkeklubaften. Og så elsker jeg min stue sådan en mørk novemberaften, jeg undrer mig over, hvorfor jeg kun tænder alle fyrfadslysene, når jeg har gæster. Jeg bliver så glad af alle lysene i vindueskarmene. God aften til dig.

P1010375

MALURT FÅR IKKE LOV TIL AT ØDELÆGGE GLÆDEN

Glæden over dagen i dag har boblet stille, langt om længe har Liselotte og jeg kunnet finde plads til at mødes. Der er travlt i garnbutikken, og der er travlt i landbruget og på sygehuset, så fridage skal bruges på at få hængepartier elimineret og til at lade op igen. Nogle gange skal genopladning bestå af samvær, andre gange af bare at lave ingenting. I dag bliver det samvær, og jeg glæder mig! Men jeg sender en kærlig tanke til min arbejdsplads, jeg blev ringet op i aftes, kunne jeg tage en dagvagt? Desværre nej. Jeg blev ringet op i morges klokken seks, kunne jeg tage en dagvagt? Desværre nej. De næste fire dage skal jeg på arbejde, og jeg kan allerede regne ud nu, at mine to specialedage nok bliver delvist inddraget, hvis der er sygdom. Det vil jeg ikke tænke på nu, for denne dag vil jeg nyde i fulde drag. Boller står til hævning, nu skal der lige sættes nye lys i stager, der skal dækkes bord og strikketøjet skal findes frem. Det bliver en god mandag.

P1000630

Billedet er fra de norditalienske bjerge ved Lago Maggiore, du kan læse mere om vores motorcykeltur 2014 her.

søndag, november 16, 2014

GODE OPLEVELSER

Lørdagen bød på genoptagelse af traditionen med gourmetmiddag sammen med gode venner. To af mændene står for arrangementet, den ene sørger for vin, den anden for maden. Og i år overgik kokken sine egne præstationer fra tidligere år, det var superlækker mad, vi fik. Jeg skulle levere kanapeer til champagnen før middagen, og jeg søgte hist og pist og valgte til sidst tre lækkerbidder, som faldt i god jord: hjertesalatblad med basilikumpesto med hasselnøddedrys over (tak, lillesøster, for ideen) – rugbrød smurt med friskost, halvdelen fik laks, mayonnaise, tangrogn og karse på, den anden halvdel fik røget dyrekølle med røræg og brøndkarse (tak til google for inspiration).

20141115_175808

20141115_175813

Resten af menuen gav inspiration til fremtidige gæstemenuer: vi fik confiteret andelår med syltede grønne tomater, ovnbagt torsk med gulerodspure, saltsyltede citroner og sprød ovnbagt grønkål, dertil lækre kartofler kogt i vand og smør. Så kom to varianter af dyreryg, tilbehøret var ovnbagte kartofler og jordskokker til første tallerken, anden tallerken var med en smuk anretning af kogte porrer, fennikel, grønkål og salvie. Og til begge varianter fik vi en lækker kraftig sauce. Til slut fik vi crepe suzette, som smagte himmelsk. Vinene passede perfekt sammen med maden. Vi fandt også plads til hjemmebagt kransekage til teen, og så tog vi hjem, godt mætte og fyldt med masser af latter.

20141115_19133520141115_234345

lørdag, november 15, 2014

I SØERNES LAND

Det er altid spændende, når ens rejselystne planlægning hjemme foran computerens ruteplanlægger (landmanden) og med rejsebøger og kort foran sig (fruen) føres ud i livet. Før sommerens motorcykelferieplanlægning vidste vi, at vi ville køre i de Franske Alper, og at vi ville til BMWs store motorcykeltræf i Sydtyskland. Det er nemt på kortet at slå nogle streger og sige, at så kører vi lige en tur langs tre norditalienske søer. Der var købt rejsebøger hjem (på tysk) med motorcykelture i de Franske Alper og omkring de “Oberitaliensche Seen”. Som tidligere skrevet kunne vi mageligt have brugt uger til hvert område. Vi brugte ni dage på hele turen. I dag kommer du med på turen langs Lago di Maggiores østside, vi starter nede i bunden, hvor vi havde tilbragt natten på en campingplads og drejer til højre ved nordspidsen af søen, som ligger i Schweiz.

P1000548

P1000550

Turen langs Maggiore bød på små byer, udsigt til vand og bjerge samt dejligt vejr. Den bød også på en politibil, der langsomt kørte bagefter os, så jeg helt opgav at tage billeder, for var det nu lovligt bag på en motorcykel i Italien? Sjovt som ens dårlige samvittighed hurtigt kan dukke op ved synet af en politibil, og især da i andre lande.

P1000551

P1000554

P1000558

Vi havde valgt at følge vejen langs søen det meste af turen op til nordspidsen af søen. Det var et godt valg.

P1000565

P1000569

På et tidspunkt trængte vi til en pause, men alle steder skulle man betale for parkering langs søen, og det gad vi ikke, så vi tog en lille afstikker, da vi så et skilt vi tolkede som offentlig badestrand. Her nød vi synet af legende børn, solbadende mødre, en arbejdsom ung mand, der gjorde klar til dagens turister, svaner og bådene i vandet.

P1000570

P1000572

Nu elsker vi jo bjergkørsel, så næsten oppe ved nordspidsen af søen tog vi en afstikker op over bjergene. Her blev vi også “forfulgt” af en politibetjent på en scooter. Nu var det lige før fruen blev paranoid. Heldigvis drejede han af efter et stykke tid, som føltes vældigt længe.

P1000589

P1000594

P1000600

Her dukkede små byer op og udsigt til de frodige bjergtoppe.

P1000601

P1000609

P1000611

P1000618

Overalt hvor man kører i bjergene, finder man små vejaltre.

P1000620

P1000622

Og når byen ligger på en bjergskråning, så må ens sidste hvilested nødvendigvis også ligge på en bjergskråning.

P1000624

Undervejs til toppen kørte vi ind i Schweiz, hvilket huset på klippegrunden også tilkendegav.

P1000633

P1000640

P1000641

Vi var ved at være sultne, og heldigvis bød toppen af Alpe di Neggia på en restaurant. Her nød vi en sandwich med ægte landbrød, skinke og ost og en herlig udsigt.

P1000647P1000648

Mens køerne spiste videre, hoppede vi på motorcyklen, dagen var jo kun halvvejs, og vi skulle gerne nå tættere på morgendagens udfordring i bjergkørsel.

P1000652

Dagen i dag byder på en udfordring for mig, jeg har haft så travlt på arbejde, at det er blevet skubbet foran mig. Så har du nogle gode OG lette forslag til canapeer, så tager jeg hjertens gerne mod gode råd. God lørdag til dig.

torsdag, november 13, 2014

TAG ET BILLEDE OG SKRIV EN TEKST

Alle samles om morgenen på kontoret. Nattevagten prøver at få ro til at fortælle. Folk er begyndt at tænke på, at de skal have fart under vingerne, hvis de skal nå dagens arbejde.

P1000578

Når rapporten er slut, forsvinder folk ud på stuerne. Der løbes stærkt, og ind imellem føles det som om man prøver på at stå på hovedet for at nå det hele.

P1000579

Alle patienter bliver hjulpet til at blive soigneret, de får lavet mundpleje og får morgenmad, enten som mad, sondemad  eller ernæring via drop. Der er mange forskellige slags mennesker, og mange forskellige måder at blive ramt af en blodprop i hjernen. Og lige for tiden ligner vores afdeling Fredericia Hovedbanegård, der er patienter overalt.

P1000582

Der er mennesker i krise og som har brug for, at vi kan rumme deres angst og frustrationer.

P1000583

Mange af vores patienter har brug for at blive soigneret flere gange i løbet af dagvagten, lige som mundpleje er en vigtig forebyggelse af lungebetændelse.

P1000586

Når dagen er slut, så sænker man lige skulderne lidt, tager en dyb indånding, prøver at tænke på om der er noget, man har glemt at dokumentere eller handle på, hvorefter man kører hjem.

P1000585

Og så er man da vist arbejdsskaderamt, når selv dyrebilleder får en til at tænke på sygepleje til mennesker med apopleksi. Selv om der er travlt, så synes jeg, at jeg har nogle gode patient kontakter i løbet af dagen. I dag har jeg fået ros af en gammel mand for min barbering med en sløv sygehusskraber, og jeg har været af sted tre gange til mulig trombolyse. I morgen tidlig er jeg klar igen, nu vil jeg smække benene op og nyde min nye grønne te med blåbær. God aften til dig.