fredag, maj 15, 2015

En træt, men god morgenstund

Trods syv timers søvn er energien ikke helt i top her til morgen. Jeg lader morgenen stille gå i gang og nyder, at jeg kan vaske tøj, brygge te og smøre mad i nattøj og i mit eget tempo. Den første kop te om morgenen varmer min hals, morgenmaden nydes langsomt, mens jeg forsøger at samle tankerne. Udenfor skinner solen, landmand og elev er i fuld sving, de er ved at kunne se til ende med kartoffellægning. Det har været lange dage for landmanden, for vi har en dygtig elev, men der er meget, han ikke kan endnu. Så når han er kørt hjem ved aftenstid, har landmanden arbejdet videre til sidst på aftenen for at udnytte de tørre dage. I går måtte de holde stille i halvanden time pga regnvejr. Dagen i dag lover tørvejr, eleven skal til fødselsdagsfest i aften og skal derfor have fri i morgen, det er ham velundt efter de mange, lange dage. Så de to landmænd satser på at få lagt endnu flere kartofler i dag, inden eleven sendes hjem på weekend. Landmanden har helt sikkert noget, han kan gøre, selv om det skulle regne, og i morgen går bukkejagten ind, så mon ikke han finder timer til det også.

Min formiddag skal gå med at få skrevet lidt ned om de artikler, jeg har læst de sidste dage, og hvad det er, jeg ønsker at undersøge. Jeg har et møde med en klog sygeplejerske ved middagstid, og så skal eftermiddagen tilbringes sammen med min far. I går aftes lavede jeg heldigvis mad til flere dage, og landmanden kan fint leve med at få samme ret to dage i træk, så det skal jeg ikke tænke på. Boller fra fryseren er taget op til landmændenes eftermiddagsmad, jeg er klar til en god fredag. Håber din fredag må bekomme dig vel.

P1030006

14 kommentarer:

  1. Det med at vågne og have sovet det der er "normal" for en, og stadig føle sig træt, kender jeg godt, det er især efter nogle dage, der har været fyldt med lidt for meget, ikke kun planlagte, nok mere det uforudsete.
    Så er det dejligt din dag er så planlagt, både med boller fra fryseren, og rester til aftensmaden :-)
    Ønsker dig en dejlig fredag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Abildjyde, dagen blev god, men nu er jeg træt igen ;-)

      Slet
  2. Dejligt, at du kan starte din dag stille og roligt og ikke skal styrte rundt, når du nu ikke er helt oppe at ringe mht. energi :-) Og landmanden og eleven har da det dejligst vejr at lægge kartofler i. Også dejligt med en dygtig elev, selv om han er, hvad han er, nemlig elev. Hvor 'grøn' er han? Dejlig fredag til dig, jeg glæder mig til at at komme ud og få taget hul på weekenden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Fruen i midten, håber du har fået taget godt fat i weekenden :-) vores elev tager en uddannelse, som er en kombination af gymnasiet og landmandsuddannelse. Efter sommer skal han have et skoleår.

      Slet
  3. Jeg håber energien er steget efter at din dag er kommet i gang. Her nyder vi solen og fridagen på terrassen. Mindstemanden får sit første udendørs måltid og må hele tiden slippe brystet for at holde øje med skyerne.
    Jeg håber landmændene får en god dag i marken og bliver færdige til at kunne holde lidt weekend bagefter. En jæger har nok ikke nemt ved at lade bukkejagtens første dag passere uden at være med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, energien har været der, nu er den væk igen :-) Hvor lyder det herligt med mindstemand, der skal holde øje med alt det nye. Min landmand er mere landmand end jæger, men mon ikke der bliver tid til begge dele.

      Slet
  4. God planlægning giver plads i en fyldt hverdag. Alle har gøremål, alle skal tilgodeses.
    Det lyder til at du skaber dine egne små åndehuller.... langsom morgen i nattøj med en god te gør godt!
    Må din fredag fortsætte i samme ånd. Knæk og bræk til jægeren....

    SvarSlet
  5. Jeg har lige glemt det, men hvad er det nu dit arbejde med alle artiklerne, problemformuleringen osv. skal munde ud i? Det er spændende, at du fortæller om processen.

    PS: Jeg har endnu ikke hørt fra wpdk.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja hvis bare jeg vidste det, Hanne :-) nej spøg til side. Sygehuset kører et projekt hvor forskning skal ud på alle afsnit og hvor man får tilknyttet en forsker som vejleder, hvis ens projekt godtages. Det sidste er så det spændende, derfor søger jeg lidt i øst og vest lige nu.

      Slet
    2. Det lyder sørme spændende at få forskerne ud på afdelingerne - så kan de også se, hvordan virkeligheden er for både patienter og medarbejdere, og det må gøre selve deres forskning mere relevant og anvendelig.

      Hvad går dine tanker i retning af fsva. dit emne? (undskyld jeg spørger og spørger, men for det første er du god til at fortælle om procesen, og for det andet lyder det utrolig spændende).

      PS: Den der mærkelige reklame, der var foran godkendelsesboksen, er forsvundet nu. Det er rart.

      Slet
    3. Hanne, forskerne kommer ikke med ud på afsnittet, det er os selv, der skal stå for projektet, men i og med at de bliver involveret i det og skal give vejledning, så får de indsigt i vores hverdag.
      Egentlig ville jeg se på udskrivelsen og om vores patienter havde gavn af de ting, vi gør. Men når det er forskning skal det jo være ny viden, og det er undersøgt andre steder, deraf også min viden om hvad der gør en udskrivelse god ( min kommentar til din udskrivelse).Nu bliver det måske noget med at gentage et projekt om patienters oplevelse de første fire uger efter udskrivelse foretaget i USA for at se om det også gælder i Danmark med den måde vores sundhedssystem er bygget op.

      Slet
    4. Hvis jeg kan bidrage med noget angående udskrivelse, siger du bare til. Lad os dog tage det på mailen.

      Slet
    5. Tak Hanne,for dit tilbud. Det jeg er interesseret i er de mennesker, der bliver udskrevet fra os med apopleksi, men de ting du har skrevet har allerede hjulpet mig :-)

      Slet