fredag, august 21, 2015

Mens jeg venter

på landmanden, som henter datteren ved lufthavnen, kigger jeg billeder. Dette er indtryk fra Saint-Tropez, væk fra de mere mondæne steder. Små gader med skygge, sjove og smukke farverige døre samt et gammelt træ. Havde der ikke været så varmt, kunne jeg sagtens se mig bo der, når jeg blev gammel. Nu nøjes jeg med at nyde billederne i behagelig temperatur.

20150703_13491020150703_13505020150703_135102

20150703_134935

Menuen er en kombination af dansk landkøkken og middelhavsmad: frikadeller med middelhavskartofler. I min version er kartoflerne kogt, herefter lagt i en pose med knust hvidløg og olie. Til sidst er de stegt på panden og blandes sammen med rucolasalat, oliven, fetaost og soltørrede tomater lige før servering.

God weekend til jer alle, jeg vil nyde at denne weekend er fri for vagter, og at vejret måske er med landmænd, der gerne vil høste i næste uge.

 

 

 

Saint-Tropez blev besøgt i sommer, da vi var på motorcykelferie i Sydfrankrig.

13 kommentarer:

  1. Der er vel ikke helt så varmt indendøre? Så hvis du bare sørgede for at trække dig tilbage og holde siesta, kunne du måske godt holde til at bo der. Jeres aftensmad lyder lækker. God weekend til dig og dine også :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, da vi var derned boede vi i mobilehome med airondition, men jeg syntes hvor vi end var, så var det varmt og aircondition er en ubehagelig form for nedkøling. Men det kan godt ske at de gamle huse kan køle ned på en anden måde :-) Jeg ville bare savne de fire årstider

      Slet
  2. Uhm, sikke nogle gode kartofler - dem vil jeg prøve at lave.
    Jeg skulle heller ikke nyde noget af at bo i sådan en varme - må jeg bede om vores fire årstider, tak - også selv om de ofte kun er til at brokke sig over, men hvis jeg ikke kunne det, ville jeg også savne at brokke mig ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det var længe siden jeg havde lavet dem, så jeg nød dem også :-)
      Vi vil have lov til at brokke os, til gengæld nyder vi endnu mere disse sommerdage :-)

      Slet
  3. Uhm, de der middelhavskartofler a la Lene lyder meget lækre.

    Jeg kunne godt trives med lidt varmere vejr året rundt, - men kun hvis hele familien flyttede med......

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, de smager også godt.
      Min mor kunne slet ikke forstå et vennepar de havde, som boede i Spanien i vinterhalvåret og i Danmark om sommeren, netop fordi de var væk fra deres tre børn og børnebørn og så fordi de ikke oplevede vinteren med julen som højdepunktet :-)

      Slet
  4. Tak Hanne, ja det er sjovt for noget af det ville jeg herhjemme rubricere som noget gammelt bras, men derned i solen og varmen fremstod bygningerne som charmerende og interessante :-)

    SvarSlet
  5. Dejligt at finde disse små hyggelige gader med sær egnede facader.
    Her er weekenden godt i gang - den nydes med velbehag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, ingen ensretning i de gder, skønt :-)

      Slet
  6. Dejlige billeder, og hvor ser der pænt og rent ud.... i sidste uge var min søster og jeg en tur i Ebeltoft, og sjovt nok forelskede jeg mig i en plakat med døre fra Ebeltoft....utroligt at døre kan ha så mange forskellige udtryk....

    SvarSlet
    Svar
    1. Joan, døre kan i den grad have mange forskellige udtryk :-)

      Slet
  7. Sikke skønne billeder :)

    SvarSlet