Nu havde jeg jo min skridttæller med og kunne se, at al den viden, der skulle hældes ind i mit og andre projektdeltageres hoved sammen med rundstykker, lækker mad og kage (det var så nok mere ned i maven) betød, at der var meget få skridt på kontoen ved frokosttid. Jeg har altid beundret Tinas evne for at udnytte en lang middagspause midt på en meget lang arbejdsdag midt i London. Tina har bragt os rundt omkring i London, mens hun travede og fotograferede. Det giver ikke blot luft til hjernen, massage af fordøjelsessystemet, men også kalorieforbrænding. Så jeg pudser lige min glorie; mens andre snakkede og hyggede sig, gik jeg ud og gik en tur. Mølleparken ligger lige bag Forskningens Hus, så jeg fik fundet en hurtigere vej fra min foretrukne p-plads, når jeg møder sent, og hen til kursusstedet, samtidig med at jeg fik nydt vejret, motionen og de skønne omgivelser.
De bløde kartoffelmarker giver udfordringer, og et af dem løste landmanden ved systematisk at gennemtænke problemet og udvikle en løsningsmodel, men hvordan skulle han midt i travlheden få udført løsningen. Han tænkte videre og så pludselig muligheden i et redskab beregnet til et andet formål. Der blev skåret et par jernstænger af redskabet, og nu er det problem løst. Herefter ringede han til sin bror og fortalte ham løsningen, broderen kopierede fluks ideen, og fortalte ved arbejdsdagens slutning, at det havde gjort en stor forskel i denne dags arbejde. Der er nok, der kan drille, så det er skønt, når andre ting falder på plads ved god gedigen tankevirksomhed.
Min hjerne tænker åbenbart i duo i disse dage, for samtidig med at jeg skrev om koncert i aften, planlagde en anden del af hjernen, at jeg skulle læse artikler og se dokumentar om sygehussystemets sorte sider. Jeg må vist genopfriske min viden om, hvordan man optager programmer, for den skulle vi se, sagde forskningslederen til os i morges.
Har du for nylig ladet dig inspirere af andre til at gøre ting på en ny eller anderledes måde?
Ja, jeg blev inspireret til at lade være med at købe en motorsav, når en håndsav er nok. Den giver endda god motion.
SvarSletJørgen, du sparer penge og får motion, god inspiration :-)
SletHerligt med nytænkende landmænd :-)
SvarSletJeg har nok i mange tilfælde selv været den, der udtænkte smarte [gen]veje. Nogle kaldte det for dovenskab. Jeg kaldte det rationalisering. Hvorfor skulle man bruge mere krudt end nødvendigt for at komme i mål? Når nu man skal i mål, og det skal man ofte ... så er der så meget mere tid til det sjove :-)
Ellen, nemlig :-) Skønt at du har kunnet finde genvejene, så I kom i mål :-)
SletDet tror jeg ikke jeg er.
SvarSletVi har lige siddet og set den udsendelse, og jeg tænkte faktisk på om du så den. Jeg håber de får ændret deres arbejdsgange på flere områder.
Pia, måske har du inspireret andre :-) Jeg så den ikke, men skal have den set i weekenden.
SletEn af ulemperne ved at have for travlt er, at det er svært at tænke nye tanker......, så svaret er vist nej.
SvarSletEva, det har du ret i og så alligevel, min mand har forrygende travlt, arbejder fra 6.30 til 21 hver dag og alligevel tvang et problem ham til at tænke nye tanker
SletMedmindre din landmand vil søge patient på ideen, så er jeg altså lidt nysgerrig efter at finde ud af præcis, hvad han fandt på? Jeg har vist desværre ikke fundet på noget revolutionerende for nylig, men mon ikke vi alle småjusterer løbende, så ting bliver nemmere at udføre?
SvarSletFruen i midten, jeg mente nu heller ikke revolutionerende tanker, nogen gange kan det bare være at gøre noget på en anderledes måde.
SletJeg har svært ved at beskrive hvad han gjorde, så jeg justerer lige tankerne i håb om at kunne gøre det :-)
Super ide med traveturen i middags pausen. Jeg prøvede at indfører den på en arbejdsplads, hvor der var skov nede bagved, desværre erfarede jeg det ikke fungerede for mig (er langsom spiser) og det tager det meste af en ½ time at spise mine 2 ½ madder med en gulerod til.
SvarSletJeg har taget meditationen (mindfulness) (bodyscan) til mig, og det gavner mig. Jeg finder den indre ro, får energien tilbage.
Conny, sådan er vi jo så forskellige, jeg er en alt for hurtig spiser og får dermed alt for meget mad. De 2½ madder ville være spist på under fem minutter hos mig :-)
SletJeg kender ikke bodyscanmetoden, men det lyder spændende.