onsdag, september 09, 2015

Vi skal vel også til at vende næsen mod nord?

Selv om dagene i Port Grimaud og St. Tropez havde været dejlige og afslappende, så ventede hverdagen hjemme på gården. Planen var at bruge lørdagen på at køre på små veje gennem Provence og alperne i den øverste del af Provence for at lande tæt på motorvejen lørdag aften. Søndag og mandag skulle så bruges på motorvejene for at bringe os hjem midt mandag.  Varmen skulle blive heftig denne dag, så vi kørte meget tidligt fra campingpladsen (undskyld til de ferierende, hvis motorcyklen vækkede jer tidligt). Vi nød en sidste tur over Massif de Maures og de skønne parasoltræer (aner ikke hvad de hedder).

P1030497P1030506P1030508

Motorvejen blev en hurtig genvej til Aix-en-Provence og herefter kørte vi på de små veje nordpå. Første mål var en bjerglandsby med en speciel klippeby i nærheden, den får sit eget indlæg, for inden da var der masser af smukke steder at kigge på, mens vi svedte bravt i motorcykeltøjet.

P1030512

Vinmarker og solsikkemarker var der overalt, og hver mark syntes skønnere end den forrige.

P1030514

Utallige små cafeer, hvor man fik lyst til at stoppe, men så kom vi jo aldrig hjem.

P1030515P1030520

En smuk sø, som viste sig at være opdæmmet.

P1030521

Turen gik videre over Chaine de la Trevaresse.

P1030525P1030526

Formiddagsmaden blev nydt i smukke omgivelser (vendte ryggen til skovsvinenes svineri- åh jo de findes også i Frankrig)

P1030529P1030531

Enten er vi blevet hardcore bjergkørere eller også overdriver franskmændene skiltningen. Vi nød i stedet for turen.

P1030533P1030538

Den enlige gadelampe midt på bjergskråningen og skiltet med stoplys vidner om en by i nærheden. Ikke en stor by, men som alle andre franske bjergbyer var den smuk med sine knap så velholdte bygninger, farveklatter indimellem, smalle gader, cafe og udsigt til et kirketårn.

P1030540P1030541P1030542P1030543

Endnu var det kun midt formiddag, men varmen begyndte at trænge sig på og det luftede meget lidt, når vi kørte, men det skulle blive meget værre. Fortsættelse følger i min beretning om sommerferien på to hjul i Sydfrankrig. God onsdag til dig.

9 kommentarer:

  1. Jeg aner heller ikke hvad paraplytræerne egentlig hedder, men de er flotte og skulpturelle i landskabet. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, skulpturel er det helt rigtige ord for deres virkning i landskabet :-)

      Slet
  2. Det er da jer, der er blevet hardcore bjergbikere :-) Så vidt jeg kan se, skal man da lige se sig for og have styr på, hvad man laver i de sving. Der er vist ikke meget plads til overs, hvis man (som bilist) møder en varebil med en af de lokale fartdjævle bag rattet. Dejlige billeder, og solsikkemarker kan man kun komme i godt humør af :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. fruen i midten, du har nok ret :-) Og ja sådanne marker bliver man glad af

      Slet
  3. 'Parasollerne' er pinjetræer.
    H.C. Andersen tænkte i samme baner. Jeg husker en passage fra hans rejsebeskrivelser fra Italien, hvor han priser landskabets skønhed med "de op- og nedslåede paraplyer", hvormed han mener pinjer og cypresser.
    Når man ser solsikkemarkerne dernede sydpå, ser de danske lidt ynkelige ud i sammenligning.
    Sikke da en cliffhanger du slutter med: "Det skulle blive meget værre" - du har sans for drama ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen, jeg vidste at du vidste det. Tænk at du har læst HC Andersens rejsebeskrivelser.
      Og ja vi skal jo skabe lidt dramatik, men bare rolig, det skal nok gå :-)

      Slet
  4. Tak, Hanne, jeg får også selv lyst til at rejse, når jeg kigger billederne igennem. Der er både fordele og ulemper ved MCferie, så vi overvejer en bilferie næste år.

    SvarSlet
  5. Det var da en dejlig tur nordpå.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, vi nød den også :-)

      Slet