søndag, februar 28, 2016

Det fylder i min hjerne

Men det er så svært at få sagt eller rettere sagt skrevet. Jeg har skrevet flere indlæg, de er alle blevet gemt, men ingen af dem udgivet. Så tilgiv mig, du bliver nu nødt til, hvis du vil følge mig i mine tanker, at klikke lidt, for jeg må jo ikke kopiere hele indlæg ind her og udgive dem. Hvis du kun har tid til et klik, så vent til du har læst hele indlægget, for det sidste klik er det bedste.
Det har rumlet længe, men Farmers indlæg i går morges satte gang i en aktiv proces. Før det havde jeg læst hos en instagrammer, som også er gift med en konventionel landmand, men som er i den alder, hvor der stadig er mange børn i alle aldre på gården. Jeg læste hendes ord og de ord, andre skrev til hende:
“Tænk.- min landmand vil faktisk gerne naturen og sine dyr. Hvorfor tror så mange danskere at landmænd bare forsøger at svine naturen til og være ligeglade med alt andet end det de selv ejer. Vores familie forsøger i høj grad at passe på naturen, så der er meget at give videre til alle Danmarks børn og børnebørn”
“Jeg har jo veninder fra "byen" af som mener vores dyr jo nærmest er mishandlet pga vi er konventionelle, men når de kommer ud og ser, at dyrene jo rent faktisk har det godt og dejligt, så får de et andet syn for det”
“Jeg føler konstant, jeg skal forsvare landbruget og komme med fakta og modsvar til alverdens usandheder. Skræmmende at der er så stort skel mellem land og by.”
Siden hen læste jeg direktøren for Landbrug og Fødevarer Karen Hækkerups kronik i Berlingske. På trods af at KH er socialdemokrat, så er hun nok den landbrugsminister, som landmanden har været mest glad for, for han oplevede, at hun var nede på jorden, hun lyttede til de mennesker, som arbejdede med landbrug, og det er en sjælden egenskab hos politikere, desværre. De har en evne til at hæve sig langt op over dem, der har erfaringen, om det er sygeplejersker, lærere eller landmænd, og så mene, at de ved bedst. Det, der slog mig, da jeg læste kronikken, var den hadske kommentar, der fulgte, den gjorde mig ked af det, og jeg opgav at skrive et indlæg.
Så læste jeg et indlæg på Dr.dk om, at nye beregninger fra en forsker viste, at landbruget ville udlede mere N(kvælstof) end først beregnet. En anden forsker, som har udtalt, at landbrugspakken er til gavn for miljøet på lang sigt, svarede, at man godt kunne regne på tallene på den måde. Læg mærke til, at det er beregninger, det er forskellige modeller, man bruger til at udregne fremtidigt kvælstofudledning. Da jeg ville vise min mand den, var der føjet en lille notits til oppe for oven, at forskeren havde trukket sit notat tilbage. Det var alt, resten af artiklen med den ene påstand efter den anden om landmænds forurening med kvælstof stod der stadig. I går aftes, da jeg kom hjem fra arbejde, kunne landmanden så vise mig en artikel, ikke på Dr.dk men i landbrugsavisen, som forklarede, hvorfor den lille notits var kommet. Forskeren havde erkendt, at det var en fejlberegning, og han beklagede. Stod der noget om det på Dr.dk? Nej.
Lige nu oplever jeg desillusion blandt landmænd; min mand og farmer er i den alder, at de dybest set kan være ligeglade. De skal nok klare sig, men de unge landmænd? Hvis de siger nej tak og tager sig et lønmodtagerjob med ferie og fast løn, så forstår jeg dem godt. Det samme har jo gjort sig gældende ved lærere. Når man ikke føler sig hørt med sin erfaring, men skydes andre motiver i skoen, så vælger man måske at sige, så må I have det så godt. 
Og så var det at jeg læste Kathrine Lilleørs kommentar i på b.dk, og mine skuldre faldt ned, hun kunne det, jeg ikke kunne. Og jeg blev glad, glad over at nogen ser.
“Det eneste, der havde naget min storby-hjerne var, om det var økologiske asparges, eller om de var sprøjtede. Jeg havde mine tvivl, for de var helt udsædvanligt flotte. Derfor spurgte jeg ham, da han havde taget kasketten på i entreen, om han var økologisk landmand? Han så ned for sig, mens han vippede lidt i træskoene, som om han overvejede, om det var værd at svare kort eller langt. Det blev det korte: Vi har ejet gården i flere generationer, begyndte han. Min far har lært mig jorden at kende, som mine bedstefædre før ham kendte den. Jeg kunne aldrig drømme om at gøre noget, der ville ødelægge den natur, hvis kredsløb mine jorde er en del af. Men, jeg ved, hvad min jord behøver af gødning for at give bedst afgrøde. Den skal ikke udpines, men den skal heller ikke overgødes. Den skal have lige tilpas. Så stak han sin store næve frem mod mig til farvel og kørte med et smalt nik ud af præstegårdens gårdsplads. Jeg er stadig taknemlig for, at han altid siden har mødt mig med mild venlighed. For jeg jo mere end antydede, at han kunne finde på ikke at behandle sine jorde ordentligt. At han muligvis udbyttede jorden, gik på kompromis med sine afgrøders sundhed for at skrabe til sig på naturens og de kommende slægters bekostning.”
“Jeg skammer mig stadig. Ligesom jeg skammer mig over, at storbyens ordførende intellektuelle og miljøeksperter mere end antyder, at alle landmænd er miljøsvin.”
“Tag nu eksempelvis udledningen af kvælstof. Hvis man gøder en mark, og afgrøderne ikke kan anvende al gødningen, udleder marken for meget kvælstof. Ikke godt. Men i stedet for at give landmanden en grænse for, hvor meget kvælstof, han må udlede, har man indtil den nye landbrugspakke givet ham en grænse for, hvor meget han må gøde. Hvad har den landmand måttet gøre, hvis hans afgrøder mangler mere gødning, og marken bestemt ikke vil lede mere kvælstof ud af den grund? Han har bare måtte leve med sine udpinte jorde, dårlige afgrøder og storby-mistanken om, at han er ligeglad med naturen, når han vil gøde mere.”
Lidt fakta til sidst: mange landmænd som os har fået taget prøver fra drænrør løbende, og udledningen af mg N/liter er langt under, hvad beregningsmodeller viser for pågældende jord. Grænsen for mg N/liter ved drikkevand er 50 mg N/liter, vores prøver direkte fra marken viser 3 mg N/liter. Beregningsmodeller viste, at der burde have været 17. Og sådan kan landmand efter landmand fremvise tal (gennemsnitstal i Nordjylland var 5), og de støttes af forskere, som også finder disse lave tal. Og som jeg forstår det, er det det, landbrugspakken handler om; at sætte ind, der hvor der er et behov/problem og ikke skyde gråspurve med kanoner.

opdatering: man skal åbenbart vide, hvad man leder efter, så nu har jeg fundet en artikel om fejlberegningen på dr.dk.

Jeg håber, du får en god søndag, her skinner solen, rimfrosten i træerne glimter og får mig til at smile, der er nok at være taknemlig for, og det vil jeg huske på denne smukke vintersøndag.
DSC_0759DSC_0760
DSC_0762











23 kommentarer:

  1. TAK, Lene! Som jeg lige har skrevet til Farmer, så er jeg meget glad for, at I er nogle, der tør, orker og gider råbe op om dette her og forsvare det fag, som landmændene faktisk er ret gode til at styre selv uden fagligt inkompetente indblandinger fra politikere, der alene er ude på at 'please' sine endnu mere uvidende vælgere!
    Jeg ville sådan ønske, at personer som dig, din mand, Farmer, med mange flere, også kunne få lidt 'spalteplads' i medierne. Det flytter jo intet som helst, at forskeren, der ikke kunne regne, får sin undskyldning trykt i Landbrugsbladet, for pokker.
    Undskyld min hidsighed, men i hele denne sidste tid med balladen om EKH har jeg været oppe at køre nogle gange :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ellen, TAK fordi du så hurtigt svarer, det betyder faktisk meget for mig, kan jeg mærke, at folk forstår og ikke bare "mener" Og du er tilgivet for din hidsighed, for normalt er det landmanden, der hos os nemt ryger op i det røde felt, men i den her sag kan jeg også være med :-)

      Slet
  2. Jeg ved jeg er på den grønne linje, jeg idealist, og dog, køber ikke kun dansk, har brug for en appelsin, banan etc. Og kokos er da lækkert til drømmekagen.
    Jeg fornemmer bare vi bliver nødt til at gøre noget for miljøet, vejret har ændret sig meget gennem min levetid, jeg er opvokset på i Vestjylland, og bor nu i Holstebro, kan godt mærke det blæser meget mere, alting er voldsommere end tidligere. Og her er det vi alle skal gøre noget, også mig der bor i lejlighed på 2. sal. Vil dog ikke trække et kort mange gør, jamen Kina gør. Jeg vælger at sige, hvis jeg fejer foran min dør, gør jeg en smule, og det kan skabe ringe i vandet.
    Jeg ønsker ikke dømme alle over en kam, for jeg er sikker på mange konventionelle landmænd er omhyggelige med brugen af gødning, granzoner etc.
    Min familie var konventionelle, altså onkler og farfar, men de fætre og kusiner der i dag er landmænd er alle økologiske landbrug, det har smittet, ja, gjort jeg i dag tænker grønt.
    Jeg ved det vi slås med i dag, er ting der er kommet i jorden for 50 og 100 år siden og ikke lige nu, vi skal rydde op fra uvidenhed fra en svunden tid.
    Jeg ønsker landmanden og øvrige god arbejdslyst med oprydningen, forstår deres opråb/nødråb. Regningerne skal betales, både husleje, lønninger og regningen til det grundvand vi er så stolte af at have.
    Vi har hver vores holdning - det er sundt at have en debat/dialog - det er godt at turde sige fra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, du har ret i at vi har hver vores holdning, og det er godt at kunne turde debattere, men når debatten bliver så unuanceret som nu, så siger jeg fra. Jeg er rundet af en socialdemokratisk/radikal holdning, men ved at blive gift med en landmand og se hans omhyggelighed og hans kærlighed for sit arbejde, for naturen og for jorden, så har jeg rykket mig på landbrugsområdet. Og ja vi har med tidligere tiders uvidenhed at gøre både inden for sygdomme , miljø osv men det skal ikke gå ud over landmanden i dag, som rent faktisk bruger gødning og kemikalier meget med omhu. Gad vide om man kan sige det samme for private borgere? Og randzonerne har ingen effekt hos os, for vores jord og de afgrøder vi avler gør, at vi udleder meget lidt kvælstof, og det er målt uden randzoner. Det er fakta.
      Tak for dine ord, jeg bliver klogere på andres og egen holdning hver gang :-)

      Slet
    2. Hej igen :-) Karin, du skriver du er idealist. I følge sproget.dk betyder det en, der stræber efter at virkeliggøre sine idealer uanset om de er realistiske. Det håber jeg ikke, du er. Men hvis du som jeg forstår idealist som en, der stræber efter at gøre tingene bedre, så er jeg også idealist, ligesom jeg også vil definere mig som grøn, jeg ønsker at passe på naturen og vores råvarer og det er også det jeg gør i mine handlinger. Jeg er bare ikke enig med dig i alt om, hvordan det gøres :-)

      Slet
    3. Jeg tænker idealist som det sidste, ikke som sproget.dk Bare rolig. :-)

      Slet
  3. Som før nævnt føler jeg det er de mange der må bøde for hvad de få gør, det ikke kun indenfor landbruget. Det er generelt, og det om der føres rød eller blå politik.
    Mange love er blevet hastet igennem, og dermed blevet gjort til symbol lovgivning. Jeg ville hellere have nogle lovgivninger der var gennemarbejdet på kryds og tvært, og virkelig er gavnlige. Det er mit udgangspunkt. Alle ville dog ikke være tilfredse, for som du skriver, vi er farvet af vores ophav, samt det vi er i idag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, det kan jeg kun sige ja og amen til :-)

      Slet
  4. Jeg har ikke en pind forstand på landbrug....
    Men undervejs i ugens utallige indlæg på TV om brug og misbrug af gødning var en landmand ude og sige, at hvis han gødede for lidt gav det dårligt udbytte og svage planter med dårligt rodnet, der ikke "spiste" nok, i modsætning til passende gødede planter med stærkt rodnet, der opsugede gødningen.... og samtidig fik han mere ud af afgrøderne!
    Det kunne jeg da forholde mig til... Der har da været megen snak om dårlig kvalitet af korn, som var udpint og ikke kan sælges i udlandet.
    Det må da være muligt at tilpasse gødskning til jord, afgrøder og udledning... Det behøver jo ikke at blive som i Holland... deres drikkevand smager ikke godt!
    Politiske stemmetalsdyrkning er en helt anden sag!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, og jeg var nødt til at søge viden i akter, forsøge at forholde mig kritisk til det min mand sagde, for at kunne have fred i sjælen med at jeg ikke bare overtog hans mening.
      For mig lyder det logisk det med de svage planter. Og nej vi skal ikke have ødelagt vores drikkevand eller vores avl. Det er godt at man er kritisk. Holland og Tyskland bruger midler, som er forbudet i Danmark til eksempelvis deres kartoffelavl.

      Slet
  5. Tak for et godt og oplysende indlæg. Jeg bliver så ked af det (landbobarnet bor stadig i mig), når landbrug og landmænd udsættes for hetz, som jeg synes, er det, der sker for tiden. God arbejdslyst - fortsat. Op ad bakke. Stor respekt for jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Betty. Når jeg ser min mands omhu for jorden og kartoflerne, så bliver jeg også ked af den hetz, der foregår.

      Slet
  6. Jeg kan godt lide din sammenligning med lærerne. Og vil kommentere med en sang:
    I solen går jeg bag min plov.
    Jeg nikker til den grønne skov
    hvor du, min lykke, gemmer dig.
    Mit hjerte ler og gemmer sig
    og gemmer sin lyksalighed,
    til sol går ned, til sol går ned.

    Min lykke vågner ung og ny
    som lærkesang ved morgengry.
    Hver aftenstund den smykker sig.
    Men kun for mig du smykker dig.
    Og nætternes lyksalighed
    er dagens gyldne hem'lighed.

    Min lykke siges ej med ord.
    Den stråler dyb og rig og stor
    i blikket, som hun sender mig.
    Min lykke, der jeg kender dig
    og mig og vor lyksalighed,
    som ingen ved, som ingen ved.

    Jeg pløjer op det gode muld,
    men ingen ser det gyldne guld,
    som i mit hjerte gemmer sig.
    Jeg gemmer mig, jeg gemmer mig,
    jeg gemmer vor lyksalighed,
    til sol går ned, til sol går ned.
    (Holstein/ Carl Nielsen)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg føler mig tæt forbundet med lærerfaget , og da lærer ofte er det, som landmænd har en fordom om, så bruger jeg tit det fag for at få landmænd til at se, at de er ikke alene om at føle, at erfaring og viden ikke altid tæller i beslutningstagning :-)
      Og tak for sangen, den kender jeg ikke, men må have googlet frem til melodien.

      Slet
  7. Hanne, selv tak, jeg er glad for at du kan forholde dig til det, jeg skriver. Teknokrati havde jeg ikke hørt om eller også har jeg glemt det. Jeg kan ikke gennemskue om det er godt, vi snakker om at mange af dem, der sidder i Folketinget, ikke har haft et arbejde. de har læst i mange år og går så direkte ind i folketinget. Dermed er den viden de ofte har, noget de har læst sig til, og vi skulle også gerne have nogen med erhvervserfaring.

    SvarSlet
  8. Lige nu er det landmænd der står for tur og hvor jeg forstår jeres harme. For nogle år siden var det lastbiler og vognmænd. Der har været adskillige overskrifter "dræbt mod lastbil" "dræbt i højresvingsulykke" osv og når man læste ned i teksten beskrivelsen lidt anderledes.
    Min mand er chauffør, hele min familie er vognmænd. Alle omhyggelige, alle har de været efter alle os andre, ikke mindst børnene for at have reflekser på, lys på cyklen. "sørg for vi kan se jer" har det lydt her i huset mange gange. Ingen - ikke en eneste at familien børn kunne drømme om at gå bag en bakkende bil. Ikke en eneste af os kunne finde på at smutte ud foran en lastbil, fordi vi måske lige kunne nå det. Alligevel var alle chauffører og vognmænd for nogle år siden de rene dræbermaskiner. Jeg var harm dengang. For pokker min mand var omhyggelig, for pokker min familie var omhyggelig - hold op med at tale om den som de fødte dræbere. Vi ved, at når det går galt med en lastbil så går der forfærdelig galt. Det gør ikke dem alle til dræbere. Når det går galt med forurening, så går det forfærdeligt galt. Det gør ikke alle landmænd til svin. Nuancer forsvinder i dette mediecirkus og teknokrati. Det er vist prisen for at alle nyheder straks publiceres lynhurtigt. Det bliver vist vores opgave fremover - at kunne sortere i nyheder og kunne sortere i forhold til deres gyldighed. Ha´en dejlig dag og glæd jer over landmanden, dit fag og alle andre der forsøger at gøre deres bedste. kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Anonym, tak for din kommentar, som viser, at vi meget nemt kan komme til at rubricere alle i en gruppe i samme boks.

      Slet
  9. Åh altså, jeg kan godt forstå, at virakken går jer på :-( Gyllegate har været endnu et eksempel på, hvordan den egentlige substans tilsidesættes for personfnidder og jagt på overskrifter. Det er altid trist, når lovarbejdet skal jages gennem systemet, så resultatet bliver mangelfuldt, fyldt med løse ender og ministre, der er alt for dårligt klædt på til at præsentere deres egne lovforslag. Og det sker jo gang på gang - på gang.

    Når det er sagt, er det jo med landmænd som med alle andre - mere eller mindre udhængte - grupper (indvandrere og lastbilchauffører for bare at nævne et par stykker), at det er de få fjolser, der ødelægger det for det store flertal. De allerfleste landmænd er som din (og Farmer) helt med på, hvad der præcis skal til, for at dyr og afgrøder trives, uden at der overgødes / overgiftes / overmedicineres. Og så er der de få, der lader hånt om alt andet end bundlinjen på næste regnskab; dem som hellere sprøjter en gang for meget end en for lidt, og dem der kører til Tyskland efter ulovlige medikamenter til deres dyr. Og fordi det er vores allesammens natur og vores allesammens mad, det handler om, er det klart, at det trækker gode overskrifter, når det kommer frem.

    God uge (alligevel) til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, ja nuancer er der ikke plads til i den meget ophedet debat og tak :-)

      Slet
  10. Kommer til at tænke på dette Mark Twain quote - Never argue with stupid people, they will drag you down to their level and then beat you with experience - ha' en dejlig mandag KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anette, det er bare indimellem svært at holde sin mund :-)

      Slet
  11. Bravo Lene, godt at nogen tager bladet fra munden. Alle de landmænd jeg kender elsker deres jord, naturen og alt derude, og de forsøger med alle midler at passe på det hele.
    Flot og velargumenteret indlæg, tak og god dag til dig. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Inge, det er jeg glad for at høre :-)

      Slet