lørdag, februar 11, 2017

Skiftedag

Fredag blev dagen, hvor søn og kæreste blev kørt til flyet efter skønne og intense arbejdsdage sammen. Inden de blev sat af, nåede vi lige at hente datteren ved toget, så hun kunne sige hej og farvel til dem. Nu har datteren  og jeg kigget skabe igennem for at finde noget bestemt tøj, og det væltede ud med tøj, som jeg af en eller anden grund ikke kunne få mig til at smide til genbrug. Det er så gjort med det meste nu. Til gengæld har vi haft det vældig sjovt med at prøve tøj.

Datteren kan stadig passe tøj fra konfirmationstiden, det er helt vildt. Hun prøvede også min brudekjole, den var dog for stor, jeg har altid haft mere til gården og gaden. Vi havde dog en fest med udklædningen. Min brudekjole er blevet gemt, fordi vi i familien har en dåbskjole, der er over 90 år gammel. Dåbskjolen tilhører min bedstefars(morfar) del af familien, og de fleste af min mors kusiner og fætre samt hendes søskende er døbt i den. Ligesom mine søskende og jeg er blevet døbt i den og altså også mine børn. Min mor sagde dengang, da vi var sammen for at kigge på brudekjole, at blondeoverdelen til min kjole kunne bruges som blondeoverdel til dåbskjolen, hvis den originale mørnede. Desværre kan jeg så nu konstatere, at min kjole har fået rustlignende pletter både på selve kjolen og blondeoverdelen. Faktisk ved jeg heller ikke, hvem der har dåbskjolen i dag. I min del af familien er det 18 år siden, at nogen blev døbt i den. Det håber jeg, mine mostre ved.

Jeg fandt en smuk silkeheldragt, som jeg købte til min ene søsters bryllup for 24 år siden. Jeg var lidt større dengang, det var, da jeg arbejdede herhjemme på gården og tog 10 kg på gennem de 11 år. Det forsvandt, da jeg begyndte som sygeplejerske. Dermed kan man konkludere, at selv om det er hårdt og travlt at være landmandskone med to små børn, kartoffelsorteren hver dag fra september til maj, kontorarbejde og ansvar for al det huslige (indkøb, madlavning,vask,rengøring osv.), så forbruger man flere kalorier som sygeplejerske i plejen. Den ene halvdel af overvægten røg af sig selv, den sidste halvdel ved aktiv indsats. Knap halvdelen er røget på igen, da jeg kom i overgangsalderen. og det meste har sat sig på maven, men det er den lækre (og dyre*) dragt ligeglad med. Så nu bliver den mit hjemmetøj, nemt og bekvemt og med plads til lørdagslækkerier.

* jeg havde aldrig før købt tøj (udover frakke og brudekjole) til over 1000 kr. dengang for 24 år siden.

Og nej, du får ikke et billede af mig i rød silke. Til gengælde får du et billede af min kollegas fine kage, som min leder havde vundet i julelotteriet, og som min leder havde bestemt, skulle nydes sammen med kollegerne i fredags.

Kollegas fine kage

22 kommentarer:

  1. Sådan en dåbskjole har vi også (Mands side af familen). Den første er døbt i den i 1913, tror jeg det er, og siden er alle blevet døbt i den og har fået navn og dåbsdag broderet på. Den er meget smuk, jeg forstår faktisk ikke helt hvordan den har kunnet holde til alle de unger! Samtidig er den ret lille, så man er ret tvunget til at holde en tidlig dåb, hvis man vil ha' ungen i kjolen! :-D
    Sikke en flot kage, din kollega har begået! Rigtig god weekend fra mig ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Skøreliv, hold da op, jeres går lige 10 år længere tilbage end vores. Vores er heldigvis med åben ryg, for ellers kunne mine ikke have været i den :-)

      Slet
  2. Da min søn skulle døbes syede min søster den smukkeste dåbskjole til ham med to hækled mellemværk som min mormor havde lavet. Da så hans lillesøster skulle døbes kunne vi næsten ikke få kjolen om hende og slet ikke knappe den i nakken, og ingen børn i familien har senere kunnet passe den, så der blev ikke meget ud af den tradition :-) Den kage ser sandelig ualmindeligt sund ud, jeg er sikker på den slanker :-D Knus og hilsner fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
    Svar
    1. Fru Jensen, øv hvor ærgerlig, men der er godt nok stor forskel på babyer Og selvfølgelig slankede den kage :-)

      Slet
  3. Vi havde også en dåbskjoletradition ... det kan bare godt gå hen og blive en smule prolematisk, når begge familier til det lille dåbsbarn har en dåbskjoletradition - barnet kan jo kun have én kjole på ;-)
    Ja, det er ret vildt, at din datter kan passe sit konfirmationstøj. Så vild var jeg faktisk også - lige til jeg kom på den anden side af de 45 år :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ja det kan jeg godt se. Nu er det så sådan at min mand er opvokset i frikirkemiljø med voksendåb, der bruger men ikke dåbskjoler ;-)
      Hold da op, det var da godt klaret.

      Slet
  4. ...proBlematisk ...

    SvarSlet
  5. Håben I finder dåbskjole, og kan få brudekjolen ren, hvis I ikke finder dåbskjole kunne en ny laves af brude og komfirmations kjole.
    Jeg havde sådan en dåbskjole, ingen kan finde den og mistanken er at min voldelig eks har smidt den ud... for den er sidst set da vi var sammen og jeg havde den. Det betyder så ikke så meget, for jeg får nok ikke børn.
    Den kage ser guf guf ud

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, hvor er det trist, at jeres forsvandt. Endnu har vi ikke brug for dåbskjoler, men jeg skal have spurgt min moster.

      Slet
  6. Dåbskjolen har en historie i de fleste hjem. Min dåbskjole eksisterede ikke, der var ingen brudekjole. Så var der en historie omkring bonus børnenes dåbskjole. Børnenes far havde en morbror, de var jævnaldrende, da han fik børn startede de en kjole op, (deres ældste og ældste bonusbarn er der 9 mdr. mellem så ældste bb kom i kjolen som nr. 2. Nu kommer navnene på ryggen af kjolen, Frida var den sidste på forsiden.
    Mums lækker kage

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, dejligt med jeres kjolehistorie. Vores navne er syet på inderkjolen.

      Slet
  7. Jeg synes, det er sådan en smuk tradition med en dåbskjole. Den kan få os til at tænke på, at der var nogle før os selv.

    Som led i min oprydning, vil jeg også komme til klædeskabet. Jeg frygter det lidt :-)

    God søndag til jer begge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Hanne, og du er til gengæld kommet i gang med andre skabe. det her var kun en del af et skab. Jeg har masser af skabe og skuffer og et stort loftrum, suk ;-)

      Slet
  8. Min mands familie har også en dåbskjole, som alle familiens børn er blevet døbt i gennem flere generationer. Så både min mand og vores sønner er døbt i den, men vores søn og svigerdatter valgte, at deres dreng skulle døbes i matrostøj - og det var også fint :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Randi, hver især skal tage af de traditioner, man kan bruge, sådan er det :-)

      Slet
  9. Jeg kan slet ikke stå for de gamle dåbs- og bryllupskjoler. Der er så følelser i dem, glæde, lykke, håb og meget andet. Det er synd, der er pletter på din bryllupskjole. Måske din datter kan bruge dele af stoffet til noget? Hvis det er muligt - og hun synes?
    Min datter har gemt to af mine kjoler, fra dengang jeg var først i 20erne. Hun syntes, de var for fine at sende til genbrug engang, jeg ryddede op. I dag kom hun forbi og fortalte, hun havde ryddet op og besluttet, at de skulle til rensning. Hun vil stadig gemme dem. Ikke at hun kan passe dem, men måske Johanne kan engang?? ;-) Som ikke er fyldt tre endnu ... så der er lange udsigter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, min datter skal ikke bruge dåbskjole, men hun skal noget andet, og til det fandt hun et ærme på brudekjolen, der kunne bruges :-
      jeg elsker når tøj kan genbruges af familien, det er også derfor jeg har så svært ved at sende til det genbrug, men jeg øver mig. Dejligt at din datter gemmer, håber hun kan huske det, når det er aktuel for Johanne :-)

      Slet
  10. Det lyder pragtfuldt med udklædningsdag sammen med datteren. Det håber jeg også at jeg kommer til at opleve en dag. Men så skal jeg til at stramme mig lidt an ift. at gemme tøj ;-) Og i øvrigt tabe mange kilo for at kunne passe mit konfirmationstøj (som jeg naturligvis ikke har mere). Men det lyder som en skøn gør-sammen-oplevelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. KS, vi havde det så sjovt, og fik grinet meget og længe :-)

      Slet
  11. I har haft nogle dejlige dage med de store børn, skønt.
    I vores familie er det faktisk kun min ene brors fire børn, der er blevet døbt - vi andre er nogen værre hedninge (udtryk som en tidligere kollega kærligt bruger om os), så det ville have været lidt problematisk med en dåbskjoletradition. Men traditionen er hyggelig, netop som det blev nævnt i en kommentar, fordi man husker på, at der er gået nogen forud for os.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, vi nød det. Åh ja, det kunne jeg slet ikke forestille mig ikke at få mine børn døbt. Jeg har læst og hørt at der døbes rigtig mange børn i alderen 12-13 fordi de i forbindelse med konfirmation finder ud af, at det vil de.

      Slet