Julekalenderen 2017, 24. december

Selvfølgelig kan jeg ikke sove længe, nu har jeg vendt og drejet mig i min seng siden lidt i seks. Derfor bliver indlægget skrevet nu og så udgivet senere, hvor jeg formentlig er i fuld sving med de sidste forberedelser.

Fars fortælling:

Juleaften var vi børn meget optaget af. Vi syntes, det tog lang tid, før far blev færdig med at fodre dyrene. Måske skulle de også have en godbid. Men far kom ind, blev vasket og kom i pænt tøj. Julemiddagen var klar. Vi sang et bordvers: I Jesu navn går vi til bords, at spise, drikke på dit ord, dig Gud til ære, os til gavn, så får vi mad i Jesu navn.

Efter julemiddagen skulle juletræet tændes. Mor og vi børn havde om aftenerne før jul siddet ved spisebordet og lavet julepynt: hjerter og roser. Roserne blev lavet af crepeagtigt papir. Vi brugte en strikkepind, hvorom papiret blev rullet et par omgange. Så blev pinden taget ud. Det havde jeg altid problemer med, velsagtens fordi jeg rullede papiret for stramt om strikkepinden. Papiret blev nu formet som en rosenblomst med en stilk omviklet med rosentråd. Vi hængte også flotte papirskræmmerhuse på juletræet. De blev fyldt med pebernødder og måske andet julegodt.

Vi gik om juletræet, mens vi sang de kendte julesalmer. Gaver fik vi ikke. Dog kunne det hænde, at store søskende, der var hjemme i julen, havde en gave med. Efter vi havde gået om juletræet, satte vi os ved spisebordet og spillede ludo, mølle eller måske et kuglespil samtidigt med, at vi spiste julegodter.

Vi sluttede aftenen med at synge endnu en julesalme. Jeg syntes altid vi havde en festlig juleaften.

Min fortælling:

Juletræet blev pyntet lillejuleaften af min mor, og så blev døren lukket til den stue. Vi har fejret jul to steder, og selv om jeg faktisk var 14 år, da vi flyttede ud i vores eget hus, så er det de juleaftener fra det hus, jeg husker bedst. Fra det gamle hus, som var et af kommunens lærerboliger, har jeg også mange minder, men ikke specifikt om juleaften. Jeg husker dog det år, min ældste lillesøster og jeg fik Matador i julegave, og selvfølgelig skulle vi spille. Det blev dog først hen på aftenen. Juleaften startede nemlig altid med, at vi gik i kirke. Hjemme blev de sidste gaver pakket ind, mine forældre havde travlt i køkkenet. Menuen juleaften var flæskesteg og hjemmelavet medister. Om det var min far, der havde startet den tradition, ved jeg ikke, men den ene gang om året lavede han og min mor medisterpølse. Før vi kom til stegen, fik vi risengrød, det blev der ikke lavet om på trods risalamandens fremmarch. To af mine søster har videreført den tradition. Min mor lagde en mandel i en tallerken og øste så risengrød op. En anden satte tallerkenerne ind på bordet og så startede juleaften.

til hverdag sang vi ikke bordvers før maden, vi bad heller ikke bordbørn. Det gjorde vi, når vi var hjemme hos mine morforældre. Men juleaften sang vi Alle gode gaver, de kommer ovenned, så tak da Gud, ja pris da Gud for al Hans kærlighed. Mandelgaven var altid en marcipangris. Efter julemaden og oprydning var det tid til det, vi havde ventet på. Min far lagde gaverne under træet og tændte lysene, og så tog vi hinanden i hånden, far valgte den første salme, som altid var Det kimer nu til julefest, og mens vi sang den, åbnede han døren og vi gik ind til det flotte syn af juletræet. Alle skulle vælge en salme, vi skiftedes til at gå og sidde under en salme. Undervejs tog vi en pause, hvor min far læste op fra juleevangeliet. Når gaverne var pakket op, blev julegodter, småkager og julekagen fundet frem sammen med sodavand, juleøl og kaffe til de voksne. Nu blev der leget med gaverne.

Og så er vi tilbage til Matador. den ene efter den anden af vores søskende blev lagt i seng, og til sidst gik vores forældre også i seng, men vi spillede stadig. På et tidspunkt kom min far op, og sagde, at vi skulle gå i seng. Vi boede i et lille værelse med en køjeseng, så det har været før vores sidste lillesøster blev født, for da havde vi fået et større værelse nede i kælderen. Næste morgen, meget tidligt. blev jeg vækket af min lillesøster, for vi skulle spille videre.

Juleaften blev altid sluttet af med Nu er det jul igen, hvor vi løb gennem alle værelserne. Dengang syntes jeg, at juleferien var en lang kæde af helligdage. Det var den jo egentlig også, for juledagene frem til Nytår blev holdt i hævd. Butikkerne havde kun åbent til klokken 12, fjernsynet sendte, som jeg husker det, lutter gode julefilm hver dag. Og vores forældre, som var lærere, havde jo fri sammen med os. Julen var en magisk tid.

Skabelonen for juleaften har ikke ændret sig meget. Vi får dog risalamande i stedet for risengrød, og mandelgaven er ikke en marcipangris mere, det er som regel et spil. I år har sønnen stået for gaven, for han arbejder i postordreafdelingen for et af landets store udbyder af spil, tegneserier, udklædninger og andet godt til fantasien. Afhængig af hvor mange vi er juleaften kan vi komme mange gange om træet. Vi skal nemlig også vælge hver en salme, og hos os går vi rundt om træet til hver eneste julesalme. Vi holder også en pause, tager en sodavand, mens landmanden læser juleevangeliet fra børnebiblen, som vi fik af mine forældre, da datteren blev født. Når gaverne er pakket ud, kommer julegodterne på bordet, det er tid til at nyde gaverne. I dag foregår det ikke på gulvet med Lego og barbieudstyr, der skulle samles. Den tid kan jeg godt savne.

I år er så første år vi ikke er samlet, vi vil sende mange tanker til sønnen og svigerdatteren. Det er godt, at vi har gæster, så kan de fylde pladsen om træet ud, men savne ham vil vi alligevel gøre.

Julekalenderen er ved vejs ende, tak fordi I fulgte med. Må I få en dejlig juleaften. Glædelig jul.

Julekalenderen 2017 er mit forsøg på at komme tilbage til den tid, hvor min blog blev min måde at reflektere over min hverdag og de observationer/tanker/oplevelser, som hverdagen bød på. Så målet er et indlæg om dagen, formen bliver et her og nu afsnit om, hvad optager mig, et afsnit fra min fars fortælling om sin barndom, og til slut vil jeg forsøge at huske tilbage til min barndom. Du er velkommen til at følge med, her er ingen gaver, spændende rejser eller gør-det-selv tips, her er bare mig. Og om jeg når mit mål, ved vi først d. 24. december.