mandag, februar 12, 2018

1000 kroner!

Det der shopperi er jo slet ikke mig, så derfor er det lykken, når det helt kommer bag på mig, at jeg rent faktisk får handlet.

Min dejlige taske fra mine kolleger til min runde fødselsdag sidste år var gået i stykker. De havde godt nok ikke en bon, men vi blev enige om, at jeg skulle prøve lykken i Salling. Jeg gad egentlig ikke køre til Aalborg på en lørdag, men tog mig sammen til sidst. De to første ekspedienter sagde, at det kunne de nok ikke, når jeg ikke havde en bon. Den erfarne, der blev hidkaldt, gik afsides og kom så tilbage og sagde, at fordi de var søde, så ville de gøre en undtagelse. Så nu har jeg fået en helt ny taske. Skøn service.

Nu var jeg tilpas, der stod ikke mere på min liste udover dagligvareindkøb i Føtex. På vej derhen kom jeg forbi en sportsforretning. "Jeg kan da også lige gå ind og se om de har en vinterfrakke" Sort dunfrakke med hue og pelskant, sat ned fra 1500 til 500. Godt nok bryder jeg mig ikke om sort, men til de penge kunne det godt være frakke, til jeg engang får købt den smarte vinterfrakke i sprælske farver, jeg gerne vil have (den har så stået på listen i to år, men eftersom jeg ikke shopper, så finder jeg den jo ikke). Der var en tilbage, det var min størrelse, så nu kan jeg gå den vinter i møde, som jeg stadig håber kommer med sne und alles. Og 500 kr. Det svarer jo til ca 14 pakker cigaretter eller en god middag på en restaurant. Så finder jeg Frakken, så kan en anden få glæde af mit billige køb, men indtil da må jeg bare sørge for at have farverige tørklæder på.

I dag har jeg været ansvarshavende, for lige som på alle andre afdelinger er der massiv frafald af kolleger pga influenza, og nu altså også min leder. Læg så der til, at mange mennesker får apopleksi og er hårdt ramte, så kan du næste regne ud, at der knokles for at få alle ender til at nå sammen.  I dag betød det, at vi var flere, der først gik hjem 2 en halv time senere end beregnet, og aftenholdet er hårdt spændt for,  jeg håber det går. I morgen er der heldigvis nogle kolleger, der er raskmeldte, så krydser jeg fingre for, at andre ikke er syge.

Nu vil jeg i hvert fald nyde, at aftenen er min egen med te og cookies til at peppe den op. Ha en god aften.


21 kommentarer:

  1. God service må værdsættes. Heldigt tasken skulle byttes så du fik en billig vinterfrakke.
    Egentlig lyder det om man kun bør ansætte personale på hospitaler som bliver syge af influenza om efteråret. Der er jo ikke tid til det nu.
    Jeg havde det ikke lige tænkt over den sammenhæng influenza kan bevirke, men selvfølgelig er det sådan. Og man kan vel ikke bare lige ringe efter en vikar. Også de kan vel blive syge.
    Håber at slippe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, mine kolleger var også glade for at jeg kunne få en ny :-)
      Faktisk er der ikke et tidspunkt, hvor det er godt med sygdom blandt personale. Vi er så pressede, at vi netop får det til at køre rundt. Og vikarbureauet kan ikke hjælpe, fordi det er overalt, så alle har brug for vikarer.
      Jeg håber også, har aldrig prøvet at have influenza.

      Slet
  2. Tilykke med den nye frakke. Farverige tørklæder kan gøre en stor forskel, synes jeg.
    Det er hårde arbejdsvilkår I har med mange sygemeldte. Håber, de snart bliver friske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Betty, tørklæder gør en stor forskel, jeg må have fat i flere :-)

      Slet
  3. Tillykke med frakken! Jeg elsker jo sort, netop fordi sort altid kan piftes op med sprælske farver :-)
    Jeg kan melde, at situationen er den samme på "mit" hospital - min afdeling er næsten udraderet af influenza, men vi fik også for et par uger siden et par patienter ind, som havde influenza B, og det opdagede vi lidt sent i forhold til isolationsregime osv.
    Jeg er lige begyndt i vores interne vikarbureau og har i sidste uge " gæsteoptrådt" hos den almene/akutte neurologi på hospitalet - her er billedet det samme og apopleksipatienterne vælter ind, så vi også var nødt til at tage imod en del af dem. Selv er jeg ikke blevet syg endnu og er åbentbart "last woman standing", jeg krydser fingre for at det holder! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, tak, sort får mig til at visne, så derfor er jeg nødt til at sætte noget op til ansigtet.

      Jeg tror det er overalt, og vores sygehus har åbnet ti ekstra pladser, men det har så støvsuget vikarkontoen, fordi ingen afdeling kan dække de ekstra senge. Vi må krydse fingre for at vi slipper, Henriette :-) De siger det topper nu og gerne skulle være over i løbet af halvanden uge.

      Slet
  4. Dejligt med en frakke til den pris, især når normalprisen var hele 2/3 højere.
    At du så samtidig var heldig med tasken, så var dagen jo win win.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, sådan følte jeg det også :-)

      Slet
  5. Det var da et godt køb... og med mulighed for nye festlige tørklæder/sjaler.
    Og vinteren er ikke ovre endnu!
    Arbejdsvilkårene ... opgiver jeg at kommentere!

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, og strikkede jeg så hurtigt som dig, så skulle der sådan noget på pindene :-)

      Arbejdsvilkårene er der ikke meget at sige til.

      Slet
  6. Tillykke med dit fund :) sjovt, så forskelligt pris er for mennesker, for mig er 500 kr. vildt mange penge, jeg ville aldrig bruge så mange på en frakke, mine er købt på genbrug. Det er selvfølgelig fordi, jeg ikke tjener nogle penge, så jeg er ikke misundelig eller noget, men konstaterer bare, at sådan er livet. Jeg er glad på dine vegne :)
    Det er dejligt, når man bliver overrasket - og får en god behandling, som de slet ikke behvede yde, hurra for søde mennesker i Salling.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, tak. En god vinterfrakke må godt koste penge, især fordi den hos mig varer i mange år. Jeg synes også 500 kr er mange penge, men set i lyset af cigaretter eller restaurantbesøg, så varer fornøjelsen jo meget længere :-)
      Jeg var så taknemlig for de gode mennesker i Salling, og det var mine kolleger også.

      Slet
  7. Skønt med ny frakke, så må du pifte den op som du siger. Og 1/3 af prisen er billigt.
    lyder hårdt med al den sygdom.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, din kommentar var røget i spambunken

      Slet
    2. Hmm mystisk hvorfor den havnede der... måske det også det der skete sidst.

      Slet
  8. Mærkligt igen forsvandt min kommentar, men jeg bliver underrette.

    Trist med al den sygdom
    men dejligt med en jakke til 1/3 af prisen, så kan sort nok leve med, syntes det svært at finde andet end sorte jakker.

    Rart at I kunne få god service og byttet tasken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, ja det er da underligt. Godt du kom igennem anden gang.
      Jeg har også svært ved at finde andet end sort, men håber at jeg kan til efteråret, hvis jeg er hurtigt ude :-)

      Slet
  9. Det er altid godt både at få en god service og at få et godt tilbud, og det var den frakke da vist i høj grad :-)
    Hvis jeg har penge at bruge, kan jeg godt lide at shoppe, men window shopping gider jeg simpelthen ikke - jeg er ingen oser, men det er John ret god til :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, og jeg nyder varmen fra frakken i disse dage :-) Jeg er heller ikke en oser.

      Slet
  10. Jamen cookies er da nogle, man sletter fra sin browser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, og den form for cookies tager man da ikke på af :-)

      Slet