fredag, marts 16, 2018

Hu hej hvor tiden går

Lige pludselig er det fredag eftermiddag. To dage er strøget af sted med lutter gode ting. Heldagsmøde i Hammel, hvor jeg fik ny inspiration og gode snakke frem og tilbage i bilen. Dernæst en skøn aften sammen med svoger og svigerinde, som havde inviteret os i Musikkens Hus til jubilæumskoncert med Aalborg Symfoniorkester, Maria Lucia og Johannes Langkilde som konferencier. Det var skønne 75 minutter i anledning af orkesterets 75 års jubilæum. Og igen måtte vi beundre akustik og den smukke koncertsal. Bagefter sluttede vi af med pandekager og is og masser af hyggeligt snak.


Dagen i dag bød på først lidt hjemmearbejde og så møde igen, ikke i Thisted som planlagt, men i Brønderslev. Igen med masser af inspiration og gode snakke om sygepleje på tværs af tre matrikler i neurorehabiliteringen i Nordjylland. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det kommer vores fælles patienter til gode.


Nu slappes der af og nydes, at weekenden er skudt i gang. Må du få en skøn fredag aften.




5 kommentarer:

  1. Sikke da en flot koncertsal. Det giver ny energi, når man kommer afsted til den slags.

    SvarSlet
  2. Eva, og det sidste skal jeg huske på, når jeg føler trangen til sofaligning hver dag i hverdagene :-)

    SvarSlet
  3. Smuk bygning, lyder som en dejlig berigende aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, det var så hyggelig en aften.

      Slet
  4. Dejligt med en hyggestund i Musikkens Hus. Hvor er det en smuk sal.
    Det er så dejligt at få tanket op på fornøjelseskontoen.

    SvarSlet